Stormfaldsordning alligevel godkendt

02-09-2014
Skovtilskud

Først blev den underkendt, men nu har EU-kommissionen alligevel godkendt den nye stormfaldsordning.

Der er godt nyt til skovejere, som ønsker at gøre brug af den nye stormfaldsordning til genplantning af skov.

Efter at have sat spørgsmålstegn ved tilskuddet til pesticidfri anlæg og skånsom jordbearbejdning og bremset den nye ordning, har EU-kommissionen nu ombestemt sig og godkendt den.
Naturstyrelsen har været i kontakt med Kommissionen, siden den afviste ordningen i første omgang. Og det har nu båret frugt.

Dermed kan skovejere komme videre med at planlægge genplantning og bestille planter i vished om, at den nye stormfaldsordning træder i kraft, i den form den ligger nu.

På grund af det ekstra arbejde med at få ordningen til at falde på plads bliver ansøgningsrunden rykket.
Ansøgningsrunden starter senest den 1. december og har frist 1. februar 2015.

Her kan du læse Vejledningen til tilskud ved genplantning .