Indbydelse til konsulentmøde om tilskud til privat skovrejsning

19-04-2016
Skovtilskud

Naturstyrelsen indbyder til konsulentmøde om tilskud til privat skovrejsning, årets ansøgningsrunde.

Mødet er primært en orientering om årets ansøgningsrunde for tilskud til privat skovrejsning. Der vil også være en generel orientering og mulighed for spørgsmål om øvrige tilskudsordninger og kontrol.

På konsulentmødet gennemgås ændringerne til vejledningen for privat skovrejsning. Der vil være mulighed for at komme med kommentarer og fremsætte spørgsmål.

Mødet afholdes mandag den 9. maj 2016 kl. 9.30-13.00 . På Scandic Hotel, Kokholm 2, 6000 Kolding.

Der vil være kaffe / the og brød ved ankomst og sandwich til hjemturen.

Tilmelding skal ske senest torsdag den 28. april 2016,til Kresten Petersen på husk at anføre navn, email, telefon og organisation.


Ansøgningsfrister

Tilskudsordningen for skov med biodiversitetsformål herunder: Natura 2000 sikring af skov, Hasselmus og flagermus, særlig drift og urørt skov har ansøgningsfrist den 1. juni .

Tilskudsordningen for Grøn driftsplan har ansøgningsfrist den 1. juni .

Tilskudsordning Foryngelse har ansøgningsfrist den 1. juni .

Tilskudsordningen for privat skovrejsning har ansøgningsfrist den 1. juli .

For tilskudsordningerne med ansøgningsfrist d. 1. juni er ansøgningsrunden åben. Vejledninger og ansøgningsskema findes på Naturstyrelsens hjemmeside: (link er ikke længere tilgængeligt)