FAQ om Natura 2000-planerne 2009-15

Er der konkrete dyr og planter, der vil få det bedre på grund af Natura 2000-planen?
Natura 2000-planerne dækker ca. 60 naturtyper og 150 arter. Målet med indsatsen i den 1. planperiode er at stoppe tilbagegangen. Derfor vil meget truede og sårbare naturtyper og arter i 1. planperiode få særlig opmærksomhed, f.eks. højmoser og rigkær, samt en række ynglefugle.

Har Natura 2000-planen konsekvenser for jægere og lystfiskere?
Der vil være tilfælde, hvor menneskelige forstyrrelser kan have betydning, og som man derfor vil regulere. Det kan være i form af begrænset adgang til dele af området, eventuelt i fuglenes yngletid.

Hvilke tiltag indeholder Natura 2000-planen på havet?
Natura 2000-planen kræver, at Naturstyrelsen skal gennemføre en revurdering af forstyrrelserne af en lang række kystnære fuglebeskyttelsesområder for at vurdere, hvorvidt de eksisterende reguleringer er tilstrækkelige. NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet skal sikre, at fiskeri ikke medfører ødelæggelser af de marine naturtyper. Desuden vil vandplanernes indsats for forbedret vandkvalitet være helt central for at sikre havområderne.

Hvor vil man først kunne opleve et resultat af Natura 2000-planen?
Man vil hurtigt kunne se rydninger af et tilgroet areal, mens det kan tage generationer at se forbedringer af f.eks. højmoser og overdrev. Når planen er vedtaget, vil dens målsætning umiddelbart få betydning for de tilladelser og dispensationer, som myndighederne kan give i området.

Er Natura 2000-planen jævnt fordelt over landet?
Nej, områderne er placeret der, hvor naturen er. De største Natura 2000-områder er udpeget i det nord- og vestjyske, mens de fynske og sjællandske områder typisk er mindre.

Hvilke områder er omfattet af Natura 2000-planen?
Det er udelukkende de såkaldte Natura 2000-områder, som omfatter 9 pct. af Danmarks landareal og 12 pct. af havarealet. Der er udarbejdet forslag for 246 af områderne. Derudover har miljøministeren i 2011 udpeget yderligere seks Natura 2000-områder på havet. Planer for disse områder vil indgå i den kommende planperiode.

Hvad er en biogeografisk region?
Europa er opdelt i syv biogeografiske regioner, som hver for sig har særlige geografiske og biologiske kendetegn. I Danmark er der to biogeografiske regioner: Den atlantiske og den kontinentale.

Hvad er forskellen på en art og en naturtype?
En art er en levende organisme, som f.eks. en fugl, et insekt, en svamp eller en plante, mens en naturtype er et naturareal, som er kendetegnet ved en bestemt sammensætning af plantearter.

Hvad er gunstig bevaringsstatus?
En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:
- arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges.
- den struktur og de funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.
- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig.

En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:
- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv
- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket.
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande.

Hvad er et indsatsprogram?
Natura 2000-planen indeholder et indsatsprogram, som kommunerne og staten skal udføre. Indsatsprogrammet dækker hver naturtype og art, som indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende område.  Indsatsprogrammet vedrører de kommende seks år, dog 12 år for skovbevoksede arealer med fredskovspligt.

Hvad er et udpegningsgrundlag?
Et udpegningsgrundlag er en liste over de naturtyper og arter, som er beskyttet i de enkelte Natura 2000-områder. Naturtyper og arter skal være omfattet af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Udpegningsgrundlaget opdateres normalt hvert sjette år.

Hvordan vurderes naturkvalitet?
Et tilstandssystem med fem tilstandsklasser udtrykker naturens tilstand på en skala fra høj til dårlig.

Er der taget højde for klimaændringer i Natura 2000-planen?
Nej, men Natura 2000-indsatsen gør naturarealerne mere robuste, så de under alle omstændigheder bedre kan tåle eventuelle klimaforandringer.

Er der balance mellem beskyttelse og rekreativ benyttelse?
Formålet er at sikre naturkvaliteten. Derfor kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt at regulere også den rekreative udnyttelse af områderne for f.eks. at beskytte arter mod forstyrrelser i særlige perioder.

ØKONOMI OG FINANSIERING

Hvad vil Natura 2000-planen koste?
Der er ikke sat tal på den samlede indsats, da den skal finansieres ad mange kanaler. Den aktive forvaltningsindsats, som ligger i planerne, er en opfølgning på Grøn Vækst-aftalen og koster omkring 1.8 mia. kr. Dertil kommer offentlig arealdrift, statslig opfølgning i form af regler og bekendtgørelser, og den meget store indsats der sker gennem krav og vilkår i de almindelige afgørelser.

Hvem skal betale for indsatsen på statsligt ejede arealer?
Det skal staten, det vil sige skatteyderne. Dog er der mulighed for, at statslige arealer kan opnå tilskud efter landdistriktsprogrammet.

VAND OG NATUR

Hvordan koordineres vand – og Natura2000-planerne?
I de enkelte planer er det vurderet, om indsatsplanerne indbyrdes stemmer overens og opnår synergi. Nogle virkemidler, fx bræmmer langs vandløb og søer, forventes at bidrage til at nå målene for såvel Natura 2000-områder som vandområder.

Hvad sker der, når der er modstridende interesser de to planer imellem?
Da foretages der en konsekvensvurdering. Et projekt må ikke sættes i værk, hvis det påvirker et Natura 2000-område væsentligt.

Hvordan er synergien mellem de to planer?
Der er et vist overlap. I første planperiode tager vandplanlægningen sig af vandkvalitet i vandløb, større søer, kystvande og fjorde, mens Natura 2000-planlægningen tager sig af småsøerne og de supplerende tiltag som ekstensiv drift og reduktion af forstyrrelser.

Hvilke muligheder er der for ekspropriation?
Hvis der ikke kan indgås en aftale med ejeren om den nødvendige drift, har kommunerne og Naturstyrelsen mulighed for at give en lodsejer et påbud. Der er hjemmel i naturbeskyttelsesloven til undtagelsesvist at ekspropriere.

Hvornår er en plan opfyldt?
Det kan tage mange år, før en indsats viser sig i ændringer af naturtilstanden. Derfor vil planperiodens delmål blive vurderet på, hvorvidt den nødvendige indsats er iværksat.

Har kommunerne frihed til at vælge virkemidler?
Ja, kommunerne vælger selv virkemiddel.
Hvem har ansvaret for at gennemføre indsatsen på havet og i de kystnære områder?
Kommunerne skal udarbejde handleplaner for deres eget myndighedsområde, mens staten følger op, hvor en statslig myndighed har kompetencen. Det vil sige, at kommunerne har ansvaret i de kystnære områder (havne, feriecentre o.l.) og for havbrug, mens staten er ansvarlig for fx jagt- og forstyrrelsesfrihed, fiskeri og råstoffer.

Vil der med det stærke fokus på Natura 2000-områder blive skabt en A- og en B-natur?
Indsatsen er en styrkelse af den samlede danske naturforvaltning, og myndighederne vil sikre, at Natura 2000-planen og den øvrige naturplanlægning hænger sammen. Der er gennem de sidste år gjort et stort arbejde for i samarbejde med kommunerne at udvikle naturplanlægningsværktøjer, der på en enkel måde kan spille sammen med Natura 2000-planlægningen.