Optimering af foderværdien på naturarealer

Ekstensive arealer som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 må kun omlægges, hvis det er en del af hidtidig, lovlig drift.

Potentiel udfordring:

På arealer, der anvendes til slæt eller afgræsning kan der opstå et ønske om at omlægge arealet eller evt. nedvisne og udså en ny græsblanding. Du skal dog være opmærksom på, at de § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Derfor er det ikke tilladt uden dispensation at intensivere eller ændre væsentligt i driften. Heller ikke selvom det har til formål at forbedre afgræsning og slæt. Denne regel bevirker bl.a., at der vil kunne indfinde sig en større biodiversitet på arealerne, da arterne ofte kun indfinder sig efter en længere periode uden omlægning.

Sædvanlig hidtidig drift og dyrkningspraksis er normalt tilladt uden dispensation, men det kan være vanskeligt selv at vurdere, hvornår driften har en sådan regelmæssighed, at den kan betegnes som sædvanlig. Særligt på de beskyttede ferske enge kan det være vanskeligt selv at vurdere den tilladte intensitet i driften da disse altid er betinget af en vis drift.

En stikprøveundersøgelse fra 2016, viser at de ferske enge er den naturtype, hvor der næst efter søerne, sker flest naturplejerelaterede overtrædelser af private lodsejere.

Gode Løsninger:

Hvilke løsninger, der er gode, afhænger af målet med driften/plejen.

Ønskes der fortsat et vist landbrugsmæssigt udbytte kan arealerne vedligeholdes løbende i overensstemmelse med hidtidig praksis. Tilstræb at kunne dokumentere driften, hvis den eksisterende tilstand ønskes opretholdt.

Er målet i højere grad naturpleje og en mere selvforvaltende ekstensiv tilstand, bør udnyttelsen af arealerne tilpasses ved et passende dyretryk og/eller slæthyppighed, så foderværdien og udnyttelse balanceres.