Etablering af vådområder

Våd- og lavbundsområder kan efter en årrække få karakter af en fersk eng, mose eller sø og blive omfattet af en § 3-beskyttelse

Potentiel udfordring:

Ved gennemførsel af et vådområdeprojekt tinglyses det bl.a., at arealerne permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. Derfor vil der med tiden indfinde sig vilde dyr og planter, der må forventes at føre til, at området bliver omfattet af en beskyttelse som § 3-beskyttet mose, sø og/eller eng. 1 årsreglen efter naturtypebekendtgørelsen gælder således ikke med hensyn til disse ordninger.

Der er en bekymring om, at beskyttelsen medfører at de dele af vådområdearealet, der får karakter af mose vil blive omfattet af husdyrlovens kategori 3. Derudover kan visse arter, f.eks. bilag IV-arter, indvandre i området.

For anmeldeordningen til naturafgræsning er afstandskravet 100 m. For anmeldeordningen til skift i dyretype er kravet, at depositionen til naturarealet maksimalt må øges med 0,5 kg N/ha/år.

Opstår der ved anlæggelsen af et vådområdeprojekt en egentlig sø (over 100 m2), kan det medføre krav til nærliggende gyllebeholdere. Læs mere i Husdyrbrug, husdyrgødning opbevaring og anvendelse.

Områderne kan være omfattet af rydningspligt. Undtaget er, de dele af arealerne, der bliver alt for våde til at det er sikkert at køre på dem.

I enkelte af husdyrgodkendelseslovens anmeldeordninger er der fastsat afstands- eller depositionskrav til kategori 3-natur (heder, moser, overdrev og ammoniakfølsomme skove uden for Natura 2000-områderne), der kan medføre at en udvidelse af husdyrproduktionen er underlagt krav om en miljøtilladelse eller -godkendelse.

For så vidt muligt at imødegå bekymringerne for vilkår ved miljøgodkendelse, er der i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indføjet, at det i de konkrete vurderinger af arealers ammoniakfølsomhed, skal indgå en vurdering af kvælstofbidrag til området fra andre kilder, herunder om der er tale om et vådområde, som er udlagt med henblik på kvælstoffjernelse fra landbrugsjord.

Det er en betingelse for tilsagn til kvælstofvådområder, at projektet bidrager til at reducere kvælstofbelastningen fra et eller flere delvandoplande, hvor der vurderes at være et indsatsbehov for at nedbringe kvælstofbelastningen. Kvælstofvådområderne er derfor ikke og kan heller ikke udvikle sig til at blive ammoniakfølsomme naturområder, så længe de opfylder formålet og fortsat gennemstrømmes af næringsrigt overfladevand. De arter og den natur, der indfinder sig i vådområder, vil således være tilpasset et næringsrigt miljø, og vil derfor ikke kunne medvirke til, at der stilles vilkår for ammoniakpåvirkningen.

Det må forventes at dele af vådområderne med tiden vil blive præget af tilgroning med rød-el og pil på de vådeste arealer. Særligt hvis der ikke foretages en pleje eller drift af arealerne.

Gode løsninger:

Det bør sikres at projektbeskrivelsen er så udførlig, at det klart fremgår, at der er tale om et næringsrigt vådområde med formål om at modtage væsentlige mængder kvælstof.

Vådområder kan for en sikkerheds skyld søges placeres med en afstand til eksisterende husdyrbrug og gødningsopbevaringsanlæg således at eksisterende brug ikke får supplerende krav eller mister muligheder som følge af placeringen. Ofte vil det være tilstrækkeligt at holde en afstand på 100 m.