Hegning

Når det kommer til indhegning er der mange løsningsmuligheder. Ved at vælge rigtigt fra starten kan man som dyreholder undgå mange vanskelligheder sidenhen.

Skal der være adgang eller gennemgang for publikum?

Publikumsadgang sætter nogle begrænsninger for valg af dyr og krav til indretning og information. Skal det være tilladt med foldtyre? Og hvad med hunde? Konflikter mellem græsningsdyr og publikum opstår typisk, når der er hunde med på turen specielt, hvis de slippes løs. Ved publikumsadgang skal der etableres og vedligeholdes sikre stenter, færiste eller låger, som ikke kan efterlades åbne.

Tænk i rationelle arbejdsgange

For dyreholder er dyr på græs ofte forbundet med et forholdsvis tidskrævende tilsyn og en mere arbejdskrævende indsats ved flytning af dyr mv. Tænk derfor på adgangsforhold til indhegningen, drikkevandsforsyning, behov for fangefold og nem flytning af dyrene, hvor der er tale om flere hegn mv.

Indretning af hegn                   

Hegnsloven indeholder bestemmelser om mindste afstand fra vej til hegn, hegnslovens § 3 lyder :" Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret, skal være fjernet mindst 1/2 m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn skal under tilsvarende forhold være fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen, for gangstiers vedkommende mindst 1 m fra stiens midterlinje".

Hvis hegnet grænser op til sti eller vej med offentlig adgang, er det en god ide at trække hegnet endnu længere væk fra veje og stier. Det giver også spredningskorridorer for mindre dyr, som har brug for højt græs at skjule sig i.

Langs offentlige veje og stier skal elektrisk hegn markeres med advarselsskilte. Loven påbyder gule skilte med sort tryk.

Husk faunapassager

Ikke alle dyr – og planter – bryder sig om græsning. Det kan være, der er brug for brede vejrabatter og grøftekanter eller lommer uden græsning. Den planlagte pleje og målsatte arealtilstand bør vurderes i sammenhæng med det omgivende landskab.

Store indhegninger er en landskabelig og naturmæssig fordel

Ejendomsgrænser og/eller grænser mellem naturtyper bestemmer ofte hvor hegnet skal gå, og mange indhegninger er ret små. Store hegn, der indeholder forskellige naturtyper, giver ofte både en landskabelig og naturmæssig gevinst, der er værd at kæmpe for.

Undgå pigtråd og overvej alternativer til trykimprægnerede pæle

Pigtråd kan skade husdyr og vildt og bør derfor undgås i naturpleje. Der findes gode solcellebatterier, der kan levere strøm til hegn langt fra elforsyning – og der findes forskellige anordninger, der kan forhindre tyveri af solcellebatterierne.

Trykimprægneret træ er behandlet med forskellige kemikalier, må ikke brændes og skal ved bortskaffelse anbringes i deponi på genbrugsdepoter. Overvej i stedet træsorter som eg, lærk, cypress, thuja eller robinie (også kaldet økotræ). Linolie-behandlede granpæle har også en god holdbarhed.

Hegnstyper

De store græssere har forskellige krav til hegn, men ud over art og sammensætning af græsningsdyr har indhegningens størrelse og tilstand samt beliggenhed betydning for, hvilke hegnstyper, der er behov for.

Hegn til kvæg

Mens malkekvæg kan nøjes med et et- eller totrådet elhegn i 90 cm’s højde, kan kødkvæg og kvier kræve et elhegn med tre eller flere tråde og større strømstyrke på grund af deres oftest tykkere pels.

Hegn til heste

Heste kan ligesom malkekvæg normalt klare sig med et to- eller tretrådet elhegn. Heste har stor respekt for strømhegn, men skal tilvænnes hegnets placering. Brug af ekstra synlige hegnstråde anbefales derfor. Hestes natur og flokadfærd betyder, at de kan være vanskelige at holde i hegn. De reagerer ofte på forskrækkelser ved flugt. Det er vigtigt, at hestene er vænnet til at gå i hegn (har fået stød, så de respekterer elhegnet) samt at hegnet vedligeholdes for at holde hestene inde og for at hindre, at de kommer til skade. 

Hegn til får og geder

Får og geder er vanskelige at indhegne på grund af adræthed hos geder og lette fåreracer samt fårenes tykke pels. De kræver relativt høje og tætte hegn enten i form af et elektrisk flertråds hegn eller et nethegn.

Ved får anbefales et 90 cm højt hegn og ved de store gederacer anbefales et 120 cm højt hegn. Anvendes der nethegn til geder, er det en god ide at forsyne hegnet med en strømførende tråd indvendigt samt foroven på hegnet. Et sådant hegn er også ulvesikkert, hvilket kan blive en faktor i visse egne af Jylland.

Vildtvenlige hegninger

Hegn med en enkelt tråd giver mindst barriere-effekt i forhold til hjortevildt, mens flertrådede elhegn og stålgærder i højere grad virker som barrierer. Pigtråd kan dog forårsage alvorlige flænger hos græsningsdyrene og vilde dyr samt hos jægerne og deres hunde. Pigtråd bør ikke anvendes i naturplejesammenhæng. Hække eller gærder er vildtvenlige alternativer til hegning, men ofte dyre at etablere.

Specielt i egne med kronvildt kan det være en god ide at sætte hegnet i god tid inden husdyrene bindes ud for at give krondyrene mulighed for at vænne sig til hegnet. For jægeren er hegnene også en barriere. Ved planlægningen af græsning på arealer, der anvendes til jagt, bør der lægges vægt på fremkommelighed samt sikres, at der er mulighed for at afbryde strømmen til elhegn – eller tage tråden af – under jagt af hensyn til hunde og jægere.

Stenter og låger

I hegn med publikums adgang er det vigtigt at etablere robuste låger samt sikre adgangsmuligheder tilpasset den aktuelle brugertype. Jo simplere og mere robuste typer af stenter og låger des bedre. I forbindelse med trampestier og andre stier, hvor der kun er adgang for gående, er en simpel stente velegnet – f.eks. i form af en passage mellem to hjørnepæle-stolper med en lavt sat tråd imellem.

Ved befæstede stier, der tillader adgang for kørestole og barnevogne, er selvlukkende skrålåger en meget anvendt løsning. Skrålågerne skal være tunge for at lukke selv og kan derfor være vanskelige at åbne for nogle brugergrupper.