Græsningssæson

Langt den meste græsning på naturarealer sker i sommerhalvåret. Der er en stigende interesse for helårsgræsning eller i højere grad at tilpasse græsningssæsonen til specifikke mål og anvende sen udbinding eller rotationsgræsning af hensyn til engfugle, insekter eller sent blomstrende planter.

Helårsgræsning

Helårsgræsning kan skabe en variation af levesteder for mange arter af planter og dyr og er en velegnet og naturnær driftsform af store naturområder (Tabel 3). Ved helårsgræsning med hårdføre dyr kan udgifterne til foder og staldfaciliteter reduceres, og der kan plejes ca. 3 gange så store arealer som ved sommergræsning. Læs mere i Miljøstyrelsens faktaark om helårsgræsning her. 

 

Sæson Gavnlig effekt Negativ effekt
Sommer

Hæmmer tilgroning med dominerende arter, der gerne ædes forår/forsommer.

Øger spiremulighed for efterårsspirende arter, enårige, mange flerårige græsser, bredbladede urter og lyng.

 Frøspredning af arter med tidlig frøsætning.

 Fjerner flere næringsstoffer end græsning uden for vækstsæsonen.

 Hårdt bid på mange vedplanter inkl. rynket rose ved løvspring hæmmer tilgroning.

Hæmmer blomstring og frøsætning.

Reducerer levesteder for sommerfugle og andre insekter m.fl.

Skader på æg og reder på engfuglelokaliteter.

Vinter

Hæmmer en del arter som lyse-siv og mose-bunke, der især ædes om vinteren, samt rørgræs og andre dominerende arter, der hæmmes af dyrenes færdsel.

Frøspredning af arter med sen frømodning og/eller som ædes i vinterhalvåret. 

Mindre påvirkning af planter og dyr i vinterdvale.

Utilstrækkelig foderkvalitet i plantevækst, der ikke er blevet vedligeholdt i frisk tilstand hen over sæsonen.

Hæmmer lyskrævende arter og spiring af efterårsspirende planter. 

Begrænset effekt på tilgroning med arter som rynket rose.

Fremmer spredning af uønskede arter, som f.eks. stor nælde.

Helårsgræsning

Øget lys og spirebede til lyskrævende og forårsspirende arter.

 Høj vækstrate forår-forsommer giver lavt græsningstryk og øget blomstring ved konstant antal af dyr. 

Lav forårsvegetation til gavn for engfugle. 

Tiltagende strukturforskel i grønsværen hen over vækstsæsonen skaber nicher for mange arter af planter og dyr.

Frisk gødning året rundt til gavn for biller, fluer og svampe.

Frøspredning af arter med både tidlig og sen frømodning. 

Bid på vedplanter året rundt øger effekten af bid og begrænser tilgroningsraten.

For lav andel af plantevækst, der er vedligeholdt i frisk tilstand i forhold til grov plantevækst.

 Dyrenes valg af græsningsområder kan give for hårdt græsningstryk på sårbare arter/områder, mens andre græsses for lidt og gror til.

Fremmer spredning af uønskede arter, som f.eks. stor nælde.

Tabel 3. Typiske biodiversitetseffekter af græsning sommersæson, vintersæson og helårsgræsning

Helårsgræsning kræver relativt store arealer for at dække dyrenes fødebehov i vinterhalvåret (Figur 4). Størrelsen afhænger af hvor produktive arealerne er, og om der er tale om kvæg, heste eller får. Arealerne skal gerne indeholde en mosaik af forskellige naturtyper, herunder en andel af skov eller krat. Der bør ligeledes være planter, der er attraktive fødeemner året rundt, det vil sige planter, der forbliver grønne en stor del af året. Samtidig er det i henhold til dyreværnsloven påkrævet, at der i indhegningen indgår arealer med læ, hvor dyrene kan opholde sig og finde tørre liggepladser i vådt og koldt vejr. Det er en forudsætning at der er tale om dyr, der er vænnet til udegang, og som er i god foderstand.