Eng-brandbæger er giftig og et problem i forbindelse med græsning. Dens enårige slægtning, vårbrandbæger, er ligeledes giftig, men ikke så farlig som eng-brandbæger (NatureEyes).

Eng-brandbæger er normalt toårig, men kan være flerårig, hvis blomstring forhindres af græsning, slåning mv. Den spredes især vha. frø. Friske planter vrages i vid udstrækning af heste og kvæg, mens får gerne æder friske blade og blomster. Den forekommer almindeligt udbredt i Danmark især på enge, græsmarker, overdrev og langs grøftekanter. Den angives at være under spredning herhjemme og andre steder i Europa. Den optræder som invasiv art bl.a. i Australien og Amerika, her anvendes især kemisk bekæmpelse med midler, der ikke er tilladte herhjemme samt med biologisk bekæmpelse, der heller ikke er en mulighed her. 

Læs Vejle Kommunes erfaringer med bekæmpelse af eng-brandbæger

Positiv effekt

  • Er en vigtig foderplante for mange insekter.


Negativ effekt

  • Indeholder alkaloider som ophobes i leveren og kan forårsage død. Heste og kvæg er især udsat for forgiftning i tørkeperioder eller ved fødemangel. Får angives at være mindre følsomme, men kan også blive syge af planten.
  • Den er giftig og bliver smagsløs efter tørring og er derfor også et problem i forhold til høslæt.


Etablering/spredning fremmes af

  • Bar jord eller et meget åbent plantedække f.eks. som følge af overgræsning.


Kontrolmetoder

  • Undgå at skabe bar jord/huller i vegetationsdækket ved overgræsning, rydning mv. Frøene kræver bar jord/meget lys for at kunne spire.
  • Fåregræsning (planten er dog også giftig for får i større mængder).
  • Optrækning frarådes. Det har tidligere været anbefalet, men det er svært at få alle rodstykker med op. De der er tilbage vil vokse op som nye planter og dermed øge antallet.
  • Slåning frarådes. Slåning stimulerer væksten af sideskud, og forlænger plantens levetid. Det afslåede kan give forgiftningsfare.