Vandløb

Mølleåen på mols, et rent vandløb
Mølleåen på Mols, et rent vandløb, der har fået et mere naturligt forløb ved hjælp af store sten, der er lagt i vandløbet hist og her. (Foto: Rita M. Buttenschøn)

Vandløbene udgør sammen med ådale og andre vandløbsnære arealer et vigtigt landskabselement. De er levesteder og transportveje for en lang række planter og dyr. Det enkelte vandløbs funktion som levested for dyr og planter afhænger af vandets kvalitet, mængden af vand samt af vandløbets fysiske form.

I naturforvaltningen er det vigtigt, dels at betragte vandløb som et økologisk kontinuum, fra det springer ud, til det løber ud i havet, og dels betragte vandløb i sammenhæng med de omgivende arealer. Vandløbenes økologiske tilstand hænger sammen med mulighederne for biologiske og fysiske interaktioner mellem vandløbene og de vandløbsnære arealer. Vandløbets fri bevægelighed, oversvømmelser og et naturligt højt grundvandspejl sikrer en rigdom af levesteder for en lang række dyre- og plantearter i ådalen. En stor del af disse arter er både knyttet til vandløbet og til de vandløbsnære arealer. De vandløbsnære arealer udgør derfor et vigtigt element for tilstanden i vandløbene. Omvendt hænger den økologiske tilstand i ådalen nært sammen med vandløbene. De bidrager til at skabe en gradient af fugtighed, der giver grundlag for en varieret natur. Vandet bidrager endvidere med næring og hæmmer tilgroning med træer og buske.

Vandløbstyper

Betegnelsen vandløb dækker alt fra store åer til små afvandingskanaler. Vandløb kan inddeles efter størrelsen og antallet af vandløb der løber til (typologi) eller efter fysiske forhold og forskellige plante- og dyresamfund, f.eks. øvre bæk, nedre bæk, øvre å, nedre å.

Forekomst og tilstand

Der er ca. 69.000 km små og store vandløb i Danmarkog en overgangszone mellem vandløb og land på i alt 128.000 km. Hovedparten, ca. 75 %, er mindre vandløb, bække og grøfter med en bundbredde på mindre end 2,5 meter. Se mere her. Næsten 90 % af vandløbene er blevet reguleret, udrettet og/eller nedgravet for at give bedre afvandingsforhold på de vandløbsnære arealer. Grødeskæring, oprensning og regulering har været med til at reducere variationen i vandløbenes bredde, dybde og strømhastighed, og favoriseret enkelte slåningstolerante arter som eksempelvis pindsvineknop. De forarmede fysiske forhold har været med til at forringe levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i vandløbene.

 Overuddybning og udretning af vandløb har mange steder medført en afvanding af omgivelserne for at sikre en opdyrkning. På tørvejorde har det medført sætning af de omgivende arealer, således at jorderne med tiden er blevet vandlidende, og mange steder er under tilgroning med tagrør og sumpskove.

Dræning af de omkringliggende arealer kan betyde, at der sker en frigivelse og udvaskning af kvælstof i form af ammonium og opløst fosfat til vandløbene. Herfra ledes de videre til recipienterne søer og fjorde, hvor de udgør en trussel mod vandkvaliteten i disse.  Endvidere kan dræn og grøfter lede store mængder af sand til vandløbene. Sandet reducerer de fysiske forhold og kan kitte gydebankerne til.