Naturpleje af vilde orkideer

Overdrev er levested for en lang række orkideer, hvoraf en del er sjældne og truede. Orkideernes komplicerede biologi hæmmer vor forståelse af bestandenes op- og nedgange, og ofte er der usikkerhed om hvordan de forvaltes bedst.

Forskning har i løbet af de seneste 10-15 år bragt ny viden, så vi i dag ved meget mere om, hvad der stimulerer en bestand, og hvorfor mange bestande går langsomt tilbage. Orkideer har meget små frø, der er vindspredte. I teorien kan de små frø bevæge sig meget langt væk fra moderplanten, men langdistancespredning sker sjældent. Selvom et område er egnet til at rumme en orkidebestand, er indvandring udefra relativt sjælden, hvis de nærmeste mulige spredningskilder er blot nogle få km borte. Frøene fra arter af gøgeurt har en begrænset levetid, men de tilbringer en til flere vækstsæsoner som kimplanter under jorden. De planter, der dukker frem af jorden kan derfor stamme fra frø, der blev spredt adskillige år før. De voksne planter kan leve længe. For en art som Hyldegøgeurt op til 43 år ifølge en svensk undersøgelse.

Fordi kimplanterne har meget specifikke krav, og de voksne planter har evnen til at tilpasse sig suboptimale forhold og blive gamle, forekommer såkaldte ”senile populationer”. Hermed forstås en population som producerer frø, uden at dette fører til nye kimplanter. Typisk vil en sådan population falde støt i størrelse, fordi de voksne individer efterhånden dør og ikke erstattes. I en sådan population er der en mangel på egnede spiringssteder. Kravene til spiringssted er meget komplekse. Frøenes spiring faciliteres af specielle svampe, og er derfor afhængig af tilstedeværelsen af en egnet svamp samt føde til svampen. Jorden skal have en struktur som tillader nedsivning af frøene, da spiring hæmmes af lys hos mange arter. Desuden skal jorden have den rette jordbundskemiske sammensætning. Der er større sandsynlighed for, at planter, der allerede har blomstret, vil blomstre, end at de andre af gøgeurtens livstadier; underjordisk stadie, kimplante, vegetativ plante, vil blomstre. Gamle individer kan derfor stå for blomstringen i mange år, uden at nye kommer til. Blomstringen alene indikerer derfor ikke, om populationen er i fremgang eller nedgang, da andre faktorer end nye individer spiller ind.

De aktuelle klimaforhold kan have betydning for, om planterne sætter blomst. Der kan ifølge den svenske undersøgelse gå op til 10 år mellem blomstringerne, hvor der blev fundet en positiv korrelation mellem meget nedbør i maj-juni og blomstring året efter.