Mosaikafbrænding i kombination med målrettet græsning er en effektiv hedepleje

Hyrdede får på hede med mosaikafbrænding ved Trehøje august 2016. (Foto: Rita M. Buttenschøn)

En kombination af mosaikafbrænding og målrettet græsning synes at være den bedste metode til at kompensere for kvælstofdepositionen og vedligeholde en næringsfattig, sur hedejord i en stabil næringsstofbalance. Den kombinerede pleje skaber grundlag for en robust vækst af hedelyng og andre arter, der er tilpasset det sure og næringsfattige miljø. Rotationsafbrænding forynger hedelyngen og resulterer i en mosaik af forskellige successionsstadier. Græsning forlænger lyngens successionsforløb, øger den struktur- og artsmæssige diversitet, samt hæmmer tilgroningen med træer og buske.

Afbrænding vedligeholder en afbalanceret næringsstofpulje ved at fjerne forholdsvis mere kvælstof end fosfor og kationer. Dermed bibeholdes jordens bufferkapacitet og der skabes en hurtig og effektiv foryngelse af lyngheden. Ved at anvende mosaikafbrænding med afbrænding af små arealer, øges den struktur- og artsmæssige diversitet. Det giver færre skader på plante- og dyreliv, og det begrænser skaden, hvis lyngforyngelsen mislykkes et enkelt år f.eks. som følge af udtørring af nyspirede planter. Hvor ofte det enkelte areal har behov for at blive brændt, afhænger af tilstanden på den enkelte lokalitet. Den generelle anbefaling er hver 12.-15. år, afhængigt af graden af eutrofiering. Afbrænding alene kan ikke kompensere for den luftbårne kvælstofdisposition. Ved kombination med fåregræsning vil der ske en løbende foryngelse af vegetationen, der kan udskyde behovet for afbrænding. En længere pause mellem afbrændingerne kan være til gavn for biodiversiteten.

For at opnå en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer gennem græsningen, er det nødvendigt, at dyrene kun opholder sig på heden, mens de søger føde, ligesom praksis var i det traditionelle hedebrug, hvor dyrenes ekskrementer udgjorde en værdifuld ressource. Man kan sikre en flytning af næringsstoffer væk fra heden ved at inddrage en attraktiv hvile- og soveplads for dyrene udenfor heden.

En mere målrettet græsning og større flytning af næringsstoffer fra heden kan opnås ved hyrdet fåregræsning. I undersøgelsen fra Lüneburg Heide blev der fjernet 25,6 kg N/ha/år. Fårene udvælger de næringsrige dele af plantevæksten og kan derfor fjerne flere næringsstoffer per kg dyr, end kvæg og heste kan. De vælger eksempelvis selv, eller kan styres til, at græsse en større andel af bølget bunke eller blåtop. Begge græsser har et højere næringsindhold end hedelyng, og fårene kan således fjerne biomasse med et højere N:P forhold fra arealet.

Næringsindholdet i skudspidser af hedelyng anvendes som indikator for kvælstoftilførsel, men næringsindholdet påvirkes også af, hvilken plejemetode der anvendes. Fem år efter afbrænding indeholder skudspidserne således et signifikant højere indhold af kvælstof og fosfor, end skudspidser fra områder der er afgræsset, slået eller tørveskrællet. Græsning fjerner derfor flere næringsstoffer, når den kombineres med afbrænding.

Kombinationen af afbrænding og fåregræsning er egnede på heder, hvor der er lyng i god stand. Af økonomiske og praktiske grunde er den kombinerede metode kun egnet på større heder.

Er heden domineret af gammel lyng, er der for lidt næring til fårene, og det kan være vanskeligt at få etableret et tilpas græsningstryk før, der er sket en foryngelse af en del af lyngen.
Ved spørgsmålet om hvorvidt metoden kan anvendes til at retablere lyng på heder, hvor lyngen er afløst af græsser, er svaret tvetydigt. Forsøg med afbrænding og/eller ekstensiv afgræsning har haft meget lidt effekt på blåtop. Forsøgene var dog kortvarige. Praktiske erfaringer tyder på, at blåtop kan begrænses gennem en målrettet, langvarig græsning, forudsat at der også indgår andre planter, der ædes af dyrene. Tilsvarende gælder for bølget bunke. Der er mange undersøgelser, der viser, at afbrænding, slåning og afgræsning vedligeholder en dominans af bølget bunke. Der findes dog ligeledes undersøgelser, der viser, at en langvarig græsning kan fremme hedelyng og andre dværgbuske på bekostning af bølget bunke.