Indvoldsparasitter - et stigende problem

En del indvoldsparasitter og andre sygdomsfremkaldende organismer forekommer med en sådan hyppighed og gennemslagskraft, at de spiller en væsentlig økonomisk rolle. De er et særligt stort problem på ferske enge, hvor høj fugtighed og et relativt højt græsningstryk giver dem gode betingelser for at overleve de fritlevende stadier og opformere sig. Det drejer sig for drøvtyggernes vedkommende især om indvoldsparasitterne løbetarmorm, lungeorm, leverikter, coccidier, skovflåt, samt fluer og myg. Mens nogle af de nævnte zooparasitter selv forårsager sygdom, er flåt, fluer og myg vektorer for smitstoffer. Enkelte parasitter kan optræde både hos kvæg, får og geder, men de fleste af parasitterne er artsspecifikke. Drøvtyggerne deler ikke parasitter med heste.

Hvordan løser vi problemer med indvoldsparasitter

  • Græsningsfri perioder (undgå helårsgræsning på belastede enge).
  • Foldskifte 1-3 gange i løbet af græsningssæsonen.
  • Høslæt/slåning. Lys til bunden og udtørring afliver parasitternes æg og fritlevende stadier.
  • Skift mellem heste og drøvtyggere.
  • Anvend græsningsdyr med et stimuleret immunforsvar.

Medicinsk behandling giver kun en midlertidig nedsættelse af infektionsniveauet, og samtidig forekommer der i stigende grad resistens hos parasitterne overfor forskellige behandlingsmuligheder. Det anbefales derfor i stigende grad at undlade forebyggende behandlinger.