Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Når et område er udpeget som Natura 2000-område indebærer det, at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Dette sker på baggrund af de såkaldte Natura 2000-planer, der er en samlet plan for, hvordan fremgangen i vores vigtigste natur i Natura 2000-områderne sikres.
Der er udarbejdet naturplaner for hver af de 250 Natura 2000-områder. Hver plan indeholder en langsigtet målsætning for naturen i området og en beskrivelse af den indsats, der skal gennemføres i planperioden (2022-27).
Natura 2000-planerne 2022-2027 har overordnet fokus på:
- Mere naturlige processer og naturens robusthed
- Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder
- Bekæmpe invasive arter
Natura 2000-planer bliver efter vedtagelsen udmøntet i mere konkrete kommunale Natura 2000-handleplaner for hvert af de 250 områder, som skal sikre, at målene i Natura 2000-planerne bliver ført ud i livet. Handleplanerne beskriver således, hvordan grundejere, kommuner og staten kan sikre, at den værdifulde natur i Natura 2000-områderne bevares for fremtiden. Det går især ud på at lave naturpleje, fjerne opvækst af træer og buske, sikre ekstensiv drift som græsning og høslæt og genskabe den naturlige vandbalance i områderne. Se de enkelte planer her.
Det er politisk besluttet, at indsatsen beskrevet i handleplanerne primært skal ske ved, at lodsejerne indgår frivillige aftaler med myndighederne og eventuelt søger tilskud via frivillige miljøordninger.
Vurdering af konsekvenser ved planer og projekter
Der gælder særlige regler i Natura 2000-områderne, som skal sikre og bevare de helt særlige naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, samt forbedre betingelserne for dem. Før myndighederne giver tilladelse eller godkendelse til en given aktivitet i eller i nærheden af et Natura 2000-område, skal de lave en vurdering (konsekvensvurdering) af, om der er risiko for, at aktiviteten kan medføre en negativ påvirkning af naturtyper eller arter, på områdets udpegningsgrundlag. Det gælder f.eks. ved miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Tilladelse eller godkendelse kan gives på vilkår, der sikrer, at der ikke sker nogen skade for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for at beskytte.
Anmeldelsesordningen
Der er indført en anmeldeordning for Natura 2000-områder, som stiller krav om forhåndsanmeldelse af en række bestemte aktiviteter. De anmeldepligtige aktiviteter omfatter bl.a. en række helt almindelige driftsændringer, der ellers ikke kræver en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter den gældende lovgivning.
Eksempler på anmeldepligtige aktiviteter, der kan få betydning ved indgåelse eller ophør af aftaler om pleje, samt projekter med forberedelse til afgræsning i Natura 2000-områderne er:
- Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder
- Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslæt
- Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Lodsejere skal indsende en anmeldelse af den planlagte driftsændring til kommunen. Kommunen skal herefter vurdere, om driftsændringen vil have en væsentlig påvirkning på arter eller naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, eller om ændringen ikke har nogen betydning for udpegningsgrundlaget.
Vurderer kommunen, at driftsændringen kan få betydning, skal kommunalbestyrelsen begrænse eller forhindre aktiviteten eller sikre fortsættelsen af den hidtidige drift. Dette kan ske ved en frivillig aftale med lodsejeren om drift, f.eks. ved at ejeren søger et nyt miljøtilsagn om afgræsning. Kan der ikke indgås en frivillig aftale om den fremtidige drift, skal kommunen træffe afgørelse om indgreb i driften og betale erstatning for de dokumenterede tab, afgørelsen medfører for lodsejeren. Der skal også kompenseres for de indskrænkninger i råderetten over arealet, som afgørelsen medfører. Erstatningen beregnes på samme måde som fredningserstatninger – dvs. som tab af nedgang i handelsværdien.
Kan lodsejeren ikke gennemføre den drift, som kommunen ønsker, f.eks. hvis lodsejer har solgt dyrene eller ikke er interesseret i at fortsætte den hidtidige drift, kan kommunen give påbud om, at en bestemt drift skal forsætte på arealet. Lodsejeren skal så acceptere, at kommunen fremover står for plejen af arealet. Det plejer dog ikke at ske, at denne bestemmelse skal tages i anvendelse. Kommunen må til gengæld ikke pålægge lodsejeren selv at skulle stå for plejen.
Læs mere om anmeldeordningen her.
Anbefalinger til lodsejere
Som lodsejer bør du altid anmelde driftsændringer i god tid, da sagsbehandlingen i nogle tilfælde kan være langvarig - nogle gange over seks måneder. Sørg for at være præcis når du foretager en anmeldelse, så du får angivet de rigtige oplysninger med det samme.
Sæt dig ind i reglerne
Hvis du ikke på forhånd kender reglerne for anmeldelse, så sæt dig ind i reglerne eller få hjælp af en landbrugsrådgiver, så du ikke er i tvivl om, hvad du kan forvente, når du ønsker at ændre driften på dine arealer i et Natura 2000-område.
Læs mere om anmeldeordningen her.
Du kan finde skema og vejledning vedrørende anmeldelse af driftsændringer i Natura 2000: