Natura 2000-områder

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Dette sker på baggrund af de såkaldte Natura 2000-planer, der er en samlet plan for, hvordan fremgangen i vores vigtigste natur i Natura 2000-områderne sikres.

Der er udarbejdet naturplaner for hver af de 252 Natura 2000-områder. Hver plan indeholder en langsigtet målsætning for naturen i området og en beskrivelse af den indsats, der skal gennemføres i planperioden (2016-21).

Natura 2000-planerne 2016-21 har fokus på:

  • Sikring af naturpleje
  • Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden 2009-2015
  • Sammenhæng i naturen
  • Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter.

Natura 2000-planerne er udmøntet i mere konkrete kommunale Natura 2000-handleplaner for hvert af de 252 områder, som skal sikre, at målene i Natura 2000-planerne bliver ført ud i livet. Handleplanerne beskriver således, hvordan grundejere, kommuner og staten kan sikre, at den værdifulde natur i Natura 2000-områderne bevares for fremtiden. Det går især ud på at lave naturpleje, fjerne opvækst af træer og buske, sikre ekstensiv drift som græsning og høslæt og genskabe den naturlige vandbalance i områderne. Se de enkelte planer her.

Det er politisk besluttet, at indsatsen beskrevet i handleplanerne primært skal ske ved, at lodsejerne indgår frivillige aftaler med myndighederne og eventuelt søger tilskud via de frivillige miljøordninger under Landdistriktsprogrammet.

Vurdering af konsekvenser ved planer og projekter

Der gælder særlige regler i Natura 2000-områderne, som skal sikre og bevare de helt særlige naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, samt forbedre betingelserne for dem. Før myndighederne giver tilladelse eller godkendelse til en given aktivitet i eller i nærheden af et Natura 2000-område, skal de lave en vurdering (konsekvensvurdering) af, om der er risiko for, at aktiviteten kan medføre en negativ påvirkning af naturtyper eller arter, på områdets udpegningsgrundlag. Det gælder fx ved miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Tilladelse eller godkendelse kan gives på vilkår, der sikrer, at der ikke sker nogen skade for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for at beskytte.

Læs mere i ”Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter”

Anmeldelsesordningen

Med hensyn til Natura 2000-områder er der indført en anmeldelsesordning, som stiller krav om forhåndsanmeldelse af en række bestemte aktiviteter. De anmeldelsespligtige aktiviteter omfatter bl.a. en række helt almindelige driftsændringer, der ellers ikke kræver en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter den gældende lovgivning.

Eksempler på anmeldelsespligtige aktiviteter, der kan få betydning ved indgåelse eller ophør af aftaler om pleje, samt projekter med forberedelse til afgræsning i Natura 2000-områderne er:

  • Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder
  • Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslæt
  • Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

Lodsejere skal indsende en anmeldelse af den planlagte driftsændring til kommunen. Kommunen skal herefter vurdere, om driftsændringen vil have en væsentlig påvirkning på arter eller naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, eller om ændringen ikke har nogen betydning.

Vurderer kommunen, at driftsændringen kan få betydning, skal kommunalbestyrelsen begrænse eller forhindre aktiviteten eller sikre fortsættelsen af den hidtidige drift. Dette kan ske ved en frivillig aftale med lodsejeren om drift, fx ved at ejeren søger et nyt miljøtilsagn om afgræsning. Kan der ikke indgås en frivillig aftale om den fremtidige drift, skal kommunen træffe afgørelse om indgreb i driften og betale erstatning for de dokumenterede tab, afgørelsen medfører for lodsejeren. Der skal også kompenseres for de indskrænkninger i råderetten over arealet, som afgørelsen medfører. Erstatningen beregnes på samme måde som fredningserstatninger – dvs. som tab af nedgang i handelsværdien.

Kan lodsejeren ikke gennemføre den drift, som kommunen ønsker, fx hvis lodsejer har solgt dyrene eller ikke er interesseret i at fortsætte den hidtidige drift, kan kommunen give påbud om, at en bestemt drift skal forsætte på arealet. Lodsejeren skal så acceptere, at kommunen fremover står for plejen af arealet. Det plejer dog ikke at ske, at denne bestemmelse skal tages i anvendelse. Kommunen må til gengæld ikke pålægge lodsejeren selv at skulle stå for plejen.

Anbefalinger til lodsejere

Som lodsejer bør du altid anmelde driftsændringer i god tid, da sagsbehandlingen kan tage op til seks måneder. Nogle gange mere. Sørg for at være præcis når du foretager en anmeldelse, så du får angivet de rigtige oplysninger med det samme.

Sæt dig ind i reglerne

Hvis du ikke på forhånd kender reglerne for anmeldelse, så sæt dig ind i reglerne eller få hjælp af en landbrugsrådgiver, så du ikke er i tvivl om, hvad du kan forvente, når du ønsker at ændre driften på dine arealer i et Natura 2000-område.

Du kan finde skema og vejledning vedrørende anmeldelse af driftsændringer i Natura 2000:

Anmeldelsesskema

Vejledning til anmeldelsesskemaet