Udvikling mod § 3-beskyttet eng
§ 3-beskyttede ferske enge er lysåbne fugtige enge, der aldrig omlægges, dyrkes ekstensivt med omlægning hyppigst en gang hvert 7. - 10. år. Karakteristiske engplanter er til stede, og arealerne er lavtliggende og ofte fugtige.
Almindelige dyrkede marker og kulturgræsmarker, som omlægges hyppigere end en gang hvert 7.-10. år, eller hvor der flere gange inden for denne periode høstes mellemafgrøder, betragtes ikke som ferske enge i naturbeskyttelseslovens forstand. At en græsmark har været uden for omdrift i mere end 7 – 10 år, er i sig selv ikke nok til at arealet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der skal bl.a. også være bestemte vegetations, jordbunds- og fugtighedsforhold tilstede for, at arealet bliver omfattet af en § 3-beskyttelse.
Brakmarker, udyrkede marker og permanente græsarealer, der har været uden for dyrkning i gennem flere år på lavbundsarealer som f.eks. i en ådal, og arealer, der har været plejet med ekstensiv græsning har det største potentiale for at vokse ind i en § 3-beskyttelse.
Udvikling mod § 3-beskyttet strandeng
Strandenge er enge langs kysten. De afgørende kriterier er plantevæksten, samt områdets landskabelige karakter og beliggenhed. Strandenge er relativt flade, lavtliggende og kystnære arealer med en naturlig vegetation bestående af græsser, halvgræsser og urter, som danner mere eller mindre sammenhængende grønsvær.
Relativt flade og evt. fugtige arealer langs kysten, som har ligget udyrket hen over en lang årrække, kan have potentiale for at vokse ind i en § 3-beskyttelse.
Udvikling mod § 3-beskyttet overdrev
Tørre næringsfattige arealer kan udvikle sig til beskyttede overdrev. Normalt skal arealer have været uden for omdrift i 30 - 50 år før de bliver omfattet af en § 3-beskyttelse. Det afgørende for, om der er tale om et overdrev er den botaniske sammensætning på arealet. Der skal have indfundet sig en overdrevsvegetation, før der er tale om et egentligt overdrev.
Udyrkede arealer, brakmarker og permanente græsarealer, der har ligget i en lang årrække (over 10 - 15 år) på næringsfattige, skrånende arealer, har med tiden potentiale til at vokse ind i en § 3-beskyttelse.
Udvikling mod § 3-beskyttet hede
Heder er udyrkede arealer på mager jordbund, som oftest er bevokset med lyng og forskellige andre dværgbuske. Plantesammensætningen spiller en central rolle ved vurdering af om et areal er beskyttet hede.
Brakmarker eller andre udyrkede arealer, der har været uden for omdrift i en lang årrække (over 10 - 15 år – som oftest mange flere år) på næringsfattige, tidligere hedearealer eller i nær tilknytning til eksisterende hede, kan have potentiale til at vokse ind i en § 3-beskyttelse som hede. Det sker dog kun, hvis arealerne har været uden for omdrift og ikke har været gødet i gennem mange år. Der kan være en glidende overgang til overdrev, fersk eng eller strandeng.
Du har mulighed for at anmelde dit ekstensive eller udyrkede landbrugsareal til kommunen med henblik på at opnå genopdyrkningsret selvom arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for beskyttelse efter § 3 i lov om naturbeskyttelse. Læs mere om genopdyrkningsret her, eller på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Udvikling mod § 3-beskyttede søer
Søer omfattet af § 3 omfatter både »naturlige søer«, dvs. søer, der traditionelt indgår i landskabet, samt søer og vandhuller, som helt eller delvist er opstået som følge af menneskelig aktivitet.
Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og ældre opstemningsanlæg samt færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, nygravede vandhuller, vildtdamme m.v. Det kan også være nogle former for regnvandsbassiner, hvis der har indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv.
Temporære søer, der kun er vandfyldte en del af året, typisk fra vinterperioden til hen i sommermånederne maj/juni, hvor de tørrer ud, er omfattet af § 3-beskyttelse forudsat at de ikke har indgået i omdrift, og de udgør en integreret del af et § 3-område.
På meget fugtige brakmarker og udyrkede arealer, hvor dræn ikke er vedligeholdt, kan der udvikle sig temporære eller permanente søer. Sådanne søer kan over en årrække blive omfattet af en § 3-beskyttelse. § 3-beskyttelsen opstår, når der har indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv i søen. Det kan ske hurtigt for søer og vandhuller og ofte allerede efter 2 – 5 år.
1-årsreglen ved ophør af miljøtilsagn
I indtil 1 år efter ophør af en aftale med en offentlig myndighed, kan tidligere omdriftsarealer tages i omdrift igen, uanset at arealet i mellemtiden har fået karakter af et § 3-beskyttet areal. Denne 1-årsregel gælder på arealer der indgår i opfyldelsen af GLM8-normen, arealer der indgår i bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed, hvor der er indgået en MVJ-/miljøaftale, tilsagn vedrørende pleje af græs- og naturarealer og arealer hvor der er indgået en plejeplan med en myndighed.
Arealer, der allerede er omfattet af en § 3-beskyttelse, når der bliver indgået en aftale med en offentlig myndighed, er ikke omfattet af 1-årsreglen.