Genopdyrkningsret

Det har siden 2004 været muligt at anmelde sit ekstensive eller udyrkede landbrugsareal til kommunen med henblik på at opnå genopdyrkningsret. Først for en 15 års periode, men nu kan der søges en permanent genopdyrkningsret. Denne ret medfører, at arealet ikke bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, uanset de naturmæssige værdier. Det betyder, at hvis en anmeldelse godkendes af kommunen, kan arealet senere genopdyrkes.

Du kan dog kun anmelde, et areal som ikke allerede er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Vær opmærksom på, at genopdyrkningsretten ikke gælder i forhold til anden lovgivning som fx anmeldelsespligten i Natura 2000-områder, vandløbsloven, okkerloven og beskyttelse af fredede arter og bilag IV-arter.

Anbefalinger til lodsejere

Muligheden for at anmelde et areal til genopdyrkning er tidligere blevet brugt til at anmelde en del brakmarker (ved ophør af den obligatoriske braklægningsordning i 2008), men kan også bruges på permanente græsarealer eller udyrkede arealer, hvis muligheden for senere at inddrage arealet i omdrift ønskes bibeholdt. Det kan specielt være relevant for udyrkede arealer og braklagte arealer, som ikke har været i omdrift i en 7 – 10 årig periode.

Arealer anmeldt til genopdyrkningsret er stadig omfattet af rydningspligten.

Det er muligt at få genopdyrkningsret trods forekomst af artsfredede dyr eller planter, men ved genopdyrkning skal disse arters tilstedeværelse respekteres. Dvs. at på de dele af arealet, hvor evt. fredede arter forekommer, må der ikke opdyrkes, mens en opdyrkning vil være tilladt på den resterende del af arealet. En evt. dispensation om at fjerne fredede arter skal søges hos Miljøstyrelsen.

Læs mere

Læs mere om genopdyrkningsretten i Vejledning om reglerne om jordressourcernes anvendelse til dyrkning og natur

Se anmeldelsesskemaet til genopdyrkningsretten