De Forenede Nationer (FN)

FN er verdens primære mellemstatslige samarbejdsorganisation med 192 medlemslande. I 1945 trådte FN-pagten i krat, der er en slags grundlov for staternes internationale samarbejde.

I 1972 blev FN’s miljøprogram (The United Nations Environment Programme, UNEP) etableret. Under dette er der vedtaget en række konventioner, der berører invasive arter.

Disse konventioner er:

Biodiversitetskonventionen

Danmark har sammen med 189 andre lande og EU (pr. oktober 2008) underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992. Formålet med denne konvention er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.

Da invasive arter truer den biologiske mangfoldighed, er der i konventionen også truffet bestemmelser omkring invasive arter. Af konventionens artikel 8(h) fremgår det således at landene ”  skal så vidt muligt og alt efter omstændighederne… forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter  ”. Denne centrale artikel har på det 6. partsmøde resulteret i en fælles beslutning om invasive arter – beslutning VI/23 – om forebyggelse, introduktioner og reducering af effekterne af invasive arter.

Biodiversitetskonventionens beslutning VI/23 om invasive arter

Læs mere om Biodiversitetskonventionen


International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)

Ballastvandkonventionen er en global aftale under FN’s Søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization). Danmark vedtog sammen med 73 andre lande i 2004 konventionen, der skal være med til at forhindre, at skadelige marine organismer transporteres og spredes med skibes ballastvand og sedimenter. Reelt betyder konventionen at mere end 40.000 skibe på verdensplan skal tage hensyn til havmiljøet, når de udleder deres ballastvand.

Medlemsstaterne skal således forebygge, minimere og i sidste instans eliminere risikoen for at indføre skadelige akvatiske arter, ved at kontrollere skibenes ballastvand og sedimenter.

Konventionen er endnu ikke trådt i kraft. Den træder først i kraft, når 30 nationer med tilsammen 35 % af verdens handelsflåder (bruttotonnage) har ratificeret den.

Læs mere om Ballastvandkonvnetionen


FN’s konvention om lov for havet (Havretskonventionen)

Havretskonventionen fra 1982 er en global aftale under FN, der har til formål at regulere færdsel og økonomisk aktivitet på åbent hav samt kyststaters rettigheder i deres farvande. Endvidere fastsætter konventionen også en generel pligt for staterne til at bevare det marine miljø og beskytte det mod markante og skadelige forandringer. Dette betyder, at også introducerede arter er inddraget i konventionen. Af artikel 196(1) fremgår det, at en stat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, begrænse og kontrollere indførsel af fremmede eller nye arter, som kan forårsage betydelige skadelige forandringer i det marine miljø.

Havretskonventionens tekst

Havretskonventionens hjemmeside

Udenrigsministeriet: Havret


Konventionen om trækkende og vildtlevende arter (Bonn-konventionen)

FN’s konvention om trækkende og vildtlevende arter (Bonn-konventionen) har til formål at beskytte trækkende arter af vilde dyr, der krydser landegrænser. Dette har også betydning for forvaltningen af introducerede arter, da konventionens artikel III 4c forpligter de deltagende lande, der ligger inden for udbredelsesområdet for de trækkende arter på bilag 1 til, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt at hindre, reducere eller kontrollere faktorer, der er eller kan være en trussel for arterne, herunder strengt at kontrollere introduktionen af eller kontrollere eller udrydde allerede indførte fremmede arter.

Læs mere om Bonn-konventionen


Konventionen om vådområder (Ramsarkonventionen)

Konventionen om vådområder er en international aftale under FN om beskyttelse og bæredygtigt brug af vådområder med særlig betydning for fugle.

Under konventionen er vedtaget en resolution om invasive arter og vådområder (Resolution VII/14). Heri anmodes parterne bl.a. om at kortlægge fremmede arter i vådområder, identificere og prioritere arter, der udgør en trussel for vådområderne og de arter, der lever der, samt etablere kontrol- eller bekæmpelsesprogrammer for disse prioriterede arter. I Danmark er de udpegede Ramsar-områder omfattede eller sammenfaldende med udpegede EU-fuglebeskyttelsesområder.

Læs mere om Ramsarkonventionen


Washingtonkonventionen / CITES

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of the Wild Fauna and Flora) er en international konvention under FN, der regulerer handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. CITES er implementeret i EU med EU  Kommissionen forordning.

I EU forordningen har man optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU. Der er derfor forbud mod import af disse arter. Det drejer sig om arter som Amerikansk oksefrø (  Rana catesbeiana  ), Rødøret terrapin (  Trachemys scripta  ), Guldskildpadde (  Chrysemys picta  ) og Amerikansk Skarveand (  Oxyura jamaicensis  ).

Læs mere om CITES

Hvis du vil vide mere

Udenrigsministeriet: FN – De Forenede Nationer

FN’s hjemmeside

UNEP - The United Nations Environment Programme