Naturpleje

Ved naturpleje af områder som heder, overdrev, moser og enge anvendes forskellige måder at foretage plejen på. Man taler om to principielt forskellige typer:

  • Engangsindgreb - som f.eks. rydning af buske og træer, afbrænding, slåning og jordbearbejdning
  • Kontinuerlig pleje - som f.eks. græsning og slåning

Ved bekæmpelse af invasive plantearter kan der være behov for begge typer pleje. Engangsindgreb som f.eks. fældning af glansbladet hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år.

Rydning

Motorsav, grenknuser eller en slåmaskine kan anvendes til opvækst af store urter, buske og træer.

Slåning

På blød våd bund er en le det mest anvendelige til høslæt/slåning, og hvor der er tale om små arealer.

Af maskiner kan anvendes en kratrydningssav til høje urter. En fingerklipper skærer planterne over i stedet for at rive dem over. Til mekanisk slåning af større arealer kan man anvende grønthøster, slagleklipper og rotorklipper.

Græsning

Både kvæg, får og heste kan anvendes i bekæmpelsen af invasive planter.

Det vil være mest effektivt og bedst for dyrene at blive bundet ud så tidligt som muligt i græsningssæsonen. Så har planterne ikke vokset sig store og er derfor nemmere at græsse ned.

Græsningstrykket bruges i daglig tale som en betegnelse for antallet af græssende dyr pr. arealenhed. Man beregner ca. 2 får eller 0,5 ungkreatur eller hest pr. ha hede, når formålet er en høj artsdiversitet. Skal der bekæmpes landskabsukrudt, skal græsningstrykket nok være højere. Ved næringsrige enge kan der anvendes mellem 10 og 20 får eller 4-5 ungkreaturer eller 3-5 heste pr. ha.

Anvender man græssende dyr i bekæmpelsen af landskabsukrudt, er det vigtigt at holde et lavt græsningstryk på arealet, hvis der forekommer mange giftige planter som kæmpe-bjørneklo.