Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Mårhund

Vejledning til bekæmpelse af mårhund

Mårhund

Mårhunden er et lille rovdyr, der kan være en alvorlig trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur.
Læs mere om mårhunden

Mårhunden må jages året rundt

Mårhund er kategoriseret som skadevoldende vildt. Dette betyder, at mårhund kan skydes hele året under betingelse af, at bestemmelserne i Bekendtgørelse om vildtskader er overholdt. Alle må fange mårhund i en godkendt fælde, men kun jægere med jagttegn må skyde den.

Husk, at du ikke må skyde en mårhund med halsbånd. Det er et judasdyr, der via GPS fortæller os, hvor mårhunden opholder sig.

Læs bekendtgørelsen om vildtskader  

Læs mere om skadevoldende vildt  

Regulering af mårhund og andre invasive pattedyr fra skydetårn og -stige

Har du set en mårhund?

Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vil gerne have besked, hvis du ser en mårhund eller sporene efter den.  

Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set mårhunden.

Ring til Naturstyrelsen på 7254 3000, kontakt  Naturstyrelsens lokale enhed  eller ring til Danmarks Jægerforbund på 8888 7500

Telefonerne besvares indenfor normal kontortid.

Vi vil også gerne vide besked om døde mårhunde, der ligger i naturen. Alle døde mårhunde skal undersøges for parasitter og andre sygdomme. Døde mårhunde kan indleveres til Naturstyrelsen eller Danmarks Jægerforbund. 

Læs EU's folder om mårhundens kendetegn

Må man have mårhunde som kæledyr?

Det er ikke tilladt at anskaffe sig mårhund i Danmark. Alle danskere, der allerede har en mårhund i fangenskab, skal lade dyret chipmærke og registrere. Registrering af mårhunde i fangenskab skal nedsætte risikoen for, at de slipper ud i naturen.

Naturstyrelsen skal have besked, hvis du har en mårhund

Oplysninger om mårhundens køn og ID-nummer skal indberettes til Naturstyrelsen Blåvandshuk. Man skal også indberette, hvor mange mårhunde man har, ligesom man skal oplyse om ny adresse ved flytning. Når mårhunden dør, skal Naturstyrelsen også have besked, så vi kan slette dyret fra registret.

Find kontaktoplysninger på Naturstyrelsen Blåvandshuk

Mårhunde må ikke avles

Det er en bekendtgørelse fra 2011, der slår fast, at mårhunde i fangenskab skal registreres. Siden 1. juli 2011 har det heller ikke været tilladt at avle mårhunde, og unger født efter denne dato skal aflives.

Læs bekendtgørelsen

Nationale tiltag

Specialiserede jægere

Miljøstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at nå de mål, der er opstillet i indsatsplanen for mårhund. 

Jægerne opsætter bl.a. vildtkameraer og fælder, rådgiver lokale jægere og lodsejere om bekæmpelse af mårhund, samt deltager i arbejdet med de GPS-mærkede dyr.

Indsatsplan

I 2010 blev der udarbejdet en Indsatsplan mod mårhund. Formålet med en indsatsplan er at samle oplysninger om artens biologi og kendte bekæmpelsesmetoder med henblik på at målrette, koordinere og effektivisere bekæmpelsen af arten. Indsatsplanen giver desuden anbefalinger til en strategi for bekæmpelse af mårhund. 

Indsatsplan mod mårhund

GPS-mærkede mårhunde

Omkring 18-20 steriliserede mårhunde bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere for at opspore og afsløre deres artsfæller. De GPS-mærkede mårhunde refereres derfor også til som judasdyr i andre sammenhænge.

Det er Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der har GPS-mærket mårhundene. Når en GPS-mærket mårhund viser tegn på at have fundet en mage, bliver parret fanget. Når de er fanget, bliver de skilt ad og judasdyret sendt af sted igen, hvorimod dens mage bliver aflivet. 

GPS-mærkede mårhunde giver os også stor viden om mårhundenes biologi. Takket være dem, har vi har en helt ny viden om, hvordan mårhunde bevæger sig rundt, og hvornår de udviser tegn på at have fundet en mage.

Naturstyrelsen følger hele tiden de GPS-mærkede dyrs bevægelser, og bruger dyrenes ruter og bevægelsesmønstre til at finde det rigtige tidspunkt til at fange den GPS-mærkede mårhund og den nye mage. 

EU mod mårhunden

De fire skandinaviske lande, Danmark, Sverige, Norge og Finland, er populære mål for mårhunden. Derfor var Danmark en del af et EU LIFE-projekt, der skulle bekæmpe mårhunde i Skandinavien. 

Projektet kørte fra september 2010 til august 2013. LIFE-projektet har leveret mange af de værktøjer, vi stadig bruger til at opspore og bekæmpe mårhunde. Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund bruger f.eks. stadig GPS-mærkning af mårhunde.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en såkaldt lægmandsrapport, der beskriver indsatsen i Skandinavien i løbet af projektet.

Læs lægmandsrapport  
Læs Den tekniske slutrapport fra LIFE-projektet (engelsk)