Harlekin-mariehøne

Vejledning til bekæmpelse af Harlekin-mariehøne

Da Harlekin-mariehønen ( Harmonia axyridis ) foretrækker at overvintre inden døre, og både udskilleren ildelugtende væske når den bliver forstyrret, samt kan svine tapeter og gardiner til, kan den blive et generende bekendtskab.

Det er derfor en god ide at forsøge at forhindre mariehønsene i at komme ind i huset. Man bør derfor tætne revner og sprækker, eller sætte et fintmasket net op. Harlekinmariehønsene opsøger ofte de samme huse år efter år.

Har man allerede fået mariehønsene inden for døren kan de fjernes manuelt, f.eks. med en støvsuger.

Vær opmærksom på ikke at bekæmpe hjemmehørende, nyttige mariehøns. På grund af den store farvevariation kan Harlekinmariehønen nemt forveksles med andre arter. Oftest vil hjemmehørende mariehøns overvintre udendørs under bark, sten og græs, så indendørs overvintrende mariehøns vil oftest være Harlekinmariehøns. Du kan læse mere om forvekslingsmulighederne og hvordan arterne kan kendes fra hinanden under artsbeskrivelsen i artsleksikonet.

Hvis du vil vide mere