Gul kæmpekalla

Gul kæmpekalla. Foto: Istock

Vejledning til bekæmpelse af gul kæmpekalla

Hvorfor skal gul kæmpekalla bekæmpes?

Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) er en invasiv plante. Invasive arter fortrænger andre arter og påvirker derfor biodiversiteten i negativ retning.

I 2015 vedtog EU en lov der forbyder gul kæmpekalla.

Selvom gul kæmpekalla er fundet forvildet i den europæiske natur siden 1947, er der kun meget få erfaringer med bekæmpelse af den. Derudover står planten næsten altid i sump, eller fugtige krat, hvilket betyder at der ikke er erfaring med mekaniske bekæmpelsesmetoder. Ligeledes mangler der oplysninger om, at husdyr kan bekæmpe den ved græsning. Med andre ord er den svær at bekæmpe, og der er meget dårlige erfaringer med at udrydde den, når først den er etableret.


Grundet plantens størrelse er den let at få øje på i maj måned, når den blomstrer, men der er ofte talrige mindre vegetative individer og en stor frøbank, der kan betyde fremspiring af nye planter i 10 år efter sidste blomst er set.

Den eneste beskrevne bekæmpelsesmetode er opgravning, og da planten har en dybtliggende rod, skal der oftest graves dybt (ofte en halv meter) for at få det hele med op.

Ved bekæmpelse af gul kæmpekalla er det vigtigt at få så meget som mulig af plantens rødder op og fjerne alt fra voksestedet. Rødderne kan danne nye planter, hvis de efterlades på jorden.

 Opgravning

Anvendelse Eneste metode i alle bestande
Fordel/ulempe Planten dør med det samme/hårdt arbejde
Hvornår Anvendes hele året, hvor man enten kan se vinterstandere, eller planten er i vækst.
Udryddelse efter 3(+)år. 
Krav til plantens størrelse Ingen.
Faldgruber Løsrevne rodstumper kan etablere nye bestande, masser af frø.
Materialer Spade eller drænspade. Waders eller gummistøvler.
Tidsforbrug  2-5m2/time afhængig af plantetæthed.
Nyt besøg I vækstsæsonen, tre-fire uger efter første opgravning, herefter løbende.

 

Generelle gode råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til gul kæmpekalla, og den måde planten spreder sig på. Blomstring sker typisk efter tre vækstsæsoner, og det er vigtigt, at bekæmpelsen også har fokus på at forhindre planten i at sprede sig med frø.

Under den manuelle bekæmpelse med spade skal man sikre sig at få det hele af planternes pælerødder gravet op. Man skal desuden undgå, at rodstykker fra trævlerødderne efter opgravning efterlades oven på jord, da de under lyspåvirkning vil kunne rodfæste sig og skyde igen, så der med tiden vokser nye planter frem. Man skal derfor være opmærksom på, at bortgravning og flytning af jord fra et område med gul kæmpekalla kan forårsage yderligere spredning af planten.

Ved opgravning kan man nå en del planter på en halv dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses næste år. Laver man der imod et kontrolbesøg 3-4 uger senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert frit for gul kæmpekalla fremover. Hyppig overvågning og kontrol med bestandene kan spare en for mange ærgrelser.

Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af gul kæmpekalla. Vær systematisk og sørg for at lave meget kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Derfor skal blomsterstande løbende fjernes. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den årligt i mindst 10 år efter, at sidste plante er set, da frøene kan spire i 9 år.

Følges anvisningerne her, vil mange af bestandene hurtigt kunne formindskes, men udryddelse kan tage mange år.


Planlægning af indsatsen

Forud for hver vækstsæson opfordres hver enkelt grundejer til at danne sig et overblik over, hvor mange bestande af gul kæmpekalla, der er tale om, samt hvor store de er. Et godt tidspunkt at skabe sig et overblik er under blomstringen i maj, hvor de gule toppe er synlige på lang afstand.
Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bestande, og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bestand.


Enhver bekæmpelse bør indeholde at alle blomsterstande fjernes i maj måned.

I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100% bekæmpelses-indsats suppleret af kontrol og opfølgning.
Sidst på sæsonen er det rigtige tidspunkt at gøre status over bekæmpelsen, så man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Her præsenteres de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af gul kæmpekalla.

Og når målet et tæt på, er det vigtigt at huske at planlægge retablering. Hvad skal der ske med område fremover, og hvordan hindres geninvasion.

Efterår – vinter:

  • Få overblik over antal bestande og bestandsstørrelser
  • Undersøg hvilke metoder der er velegnede
  • Planlæg aktuelle bekæmpelsesmetoder
  • Udarbejd bekæmpelsesplan
  • Ryd krat som vil genere en kommende bekæmpelse
  • Søg nødvendige tilladelser
  • Anskaf redskaber og beskyttelsesudstyr

 

Vækstsæsonen (tidligt forår - sommer):

  • Udfør bekæmpelse efter behov
  • Før tilsyn med bestandene hver tredje uge
  • Juster bekæmpelsesplaner og -metoder

Sensommer - efterår:

  • Gør status over årets bekæmpelse og revurder metoderne
  • Planlæg næste års indsats
  • Indberet gerne årets indsats og resultat til din kommune og MST [link til indberetningsportal]

Reetablering af området efter bekæmpelse


Når gul kæmpekalla har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af gul kæmpekalla fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændenælder. Det er derfor af stor betydning at fjerne så meget af biomassen af gul kæmpekalla som mulig, for at sikre retablering af et område.

Ønskes den oprindelige vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning, hvor dette er muligt.

Det kan også anbefales at så lokale frøblandinger for at mindske risikoen for geninvasion. Du kan tale med din kommune, om det vil være muligt at så eller plante hjemmehørende arter på arealet.

 

Referencer:

Ethnobotany Western Oregon - skunk cabbage

International pest control - skunk cabbage (engelsk)

EPPO Lysichiton americanus (engelsk)

NOBANIS faktaark om gul kæmpekalla (engelsk)