Artikel af Carl Burchardi

Glyphosat (Roundup m.fl.) det stærkeste våben vi har mod Kæmpebjørneklo.

Men det er ikke ligegyldigt hvordan vi bruger Glyphosat midlerne, hvis vi ønsker et godt og effektivt resultat af anvendelsen. I Stubbekøbing har vi i Bjørneklo bekæmpelsesudvalget evalueret første del af resultaterne af bekæmpelsen i 2004, og derved er vi stødt på flere overraskende ting som vi i det følgende vil videregive.

undefined

Blomstrene Bjørneklo ved Grønsund. Fotograf Carl Burchardi

Bekæmpelsen af Bjørneklo i Stubbekøbing i 2004 blev foretaget af flere aktører, der var ingen koordinering af indsatsen, idet bekæmpelsesudvalget endnu ikke var trådt i funktion da "sæsonen for bekæmpelse" begyndte, med andre ord hver aktør foretog bekæmpelsen ud fra sine forudsætninger. Udvalget besluttede at foretage en besigtigelse af de bekæmpede arealer i midten af september måned for at få en status over kvaliteten og effektiviteten af bekæmpelsen, og se om vi kunne uddrage nogle erfaringer som kunne indgå i planlægningen for bekæmpelsesarbejdet i 2005. Ved besigtigelsen kunne vi konstatere at:

  • Alle områder som var sprøjtet før Grundlovsdagen 5. juni, var rene med hensyn til Bjørneklo, dog havde ca. 5 % af planterne krævet en ekstra sprøjtegang 8 – 10 dage efter den første sprøjtning. I september kunne man iagttage færre end 5 friske skud pr.1000 m2, bekæmpelsen må her betegnes effektiv og vellykket.

undefined

Her er skrænten sprøjtet i to etaper, første etape den nederste halvdel, er sprøjtet i midten af maj måned, anden etape den øverste halvdel er sprøjtet i begyndelsen af juni måned og fotograferet i slutningen af juni måned. Hele arealet er under sikker nedbrydning. Fotograf Carl Burchardi

undefined

Samme skrænt fotograferet i midten af september måned, på selve skrænten er kun nogle få friske Bjørnekloskud synlige. De mange små Bjørnekloskud ved vejkanten er "panikskud" som er opstået i forbindelse med mekanisk græsslåning. Praktisk taget alle Bjørneklo på skrænten er effektivt bekæmpet. Fotograf Carl Burchardi

  • Alle områder sprøjtet mellem Grundlovsdagen og Skt. Hans, viste i september at de blade som var sprøjtet var visnet, men der var nu et successivt stigende antal friske bjørnekloskud, en del havde inden september nået at sætte blomst. Bekæmpelsesresultaterne må betegnes som utilfredsstillende i stigende grad.

undefined

Et område som er sprøjtet for sent, hvilket bevirker en blanding af hurtigt voksende "panikskud" med og uden blomster. Fotograferet i begyndelsen af september måned. Planterne er forsøgt sprøjtet i slutningen af august måned, men Glyphosat har på dette tidspunkt kun ringe virkning. Fotograf Carl Burchardi

  • Områder sprøjtet efter Skt. Hans, viste så megen ny bjørneklo aktivitet, at bekæmpelsen må betegnes som mislykket.

undefined

Fotograferet i midten af august måned, disse planter er også sprøjtet for sent, en blomstrende stængel er hugget af, en yderligere sprøjtning i slutningen af juli måned har kun svag virkning, og hindrer ikke dannelsen af nye "panikskud". Fotograf Carl Burchardi

  • På områder som i maj måned var bearbejdet med slåmaskine én gang, og efterfølgende sprøjtet med Glyphosat i slutningen af juni måned, viste planterne i september et sandt tæppe af friske skud, også her må bekæmpelsen betegnes som mislykket.

undefined

Fotograferet i midten af august måned. Denne mark blev slået mekanisk i maj måned, i slutningen af juni måned blev planterne sprøjtet første gang, de blev langsomt nedbrudt, men blev herefter afløst af dette "tæppe af panikskud ". Sprøjtning i midten af august måned havde kun ringe virkning. Fotograf Carl Burchardi

Vi skal stille krav til bekæmpelsens kvalitet og effektivitet, når vi bruger Glyphosat, og vi skal sætte mål for kvaliteten og effektiviteten.

I BEK 889 af 25. august 2004 (Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo) hedder det i paragraf 2, "Udarbejder amtsrådet eller kommunalbestyrelsen en indsatsplan, skal denne indeholde følgende: ….. stk.3) Beskrivelse af krav til resultatet af bekæmpelsen, samt vejledning i hvilke bekæmpelses metoder der hensigtsmæssigt kan anvendes……..".

For at kunne opfylde disse kravspecifikationer, vil jeg foreslå at nedenstående punkter 1 – 12) danner grundlag for kravspecifikationen, hvis man anbefaler sprøjtning med Glyphosat som bekæmpelsesmåde.

KVALITET og EFFEKTIVITET:

  1. Besigtig arealet som skal bekæmpes i marts måned, planlæg indsatsen.
  2. Planlæg bekæmpelsesmetode, tidsfrister og forventet resurseforbrug, I form af tidsforbrug og forbrug af Glyphosat, planlæg særlige miljøhensyn.
  3. Optæl bestanden ved bekæmpelsesstart om foråret.
  4. Succes kriterium for bekæmpelsen: Plante tallet skal reduceres med mindst 75-80 % fra år til år.
  5. Sprøjt indenfor optimal tidsramme (Grundlovsdag) så alle planter dræbes, derved bliver besværet med efterbehandling mindst muligt.
  6. Alle planter sprøjtes, ingen "glemmes".
  7. Tag hensyn til miljøet. Brug mindst mulig mængde sprøjtevæske, undgå spild.
  8. Kontroller bekæmpet område i sept. måned, rodstik evt. de ganske få friske skud som måtte forekomme.
  9. Kontroller de sprøjtede områder 8-10 dage efter 1. sprøjtning, efter sprøjt de max. 5 % planter som ikke viser sikre tegn på begyndende gulning.
  10. Pletsprøjt bladene, undgå at sprøjte så meget væske på at den løber af bladet ned på jorden. Brug skærm på sprøjtelanse.
  11. Brug godkendte dosering, ingen overdosering eller iblanding af andre midler som ikke er godkendt til bekæmpelse af Bjørneklo.
  12. Overhold gældende love og regler. Brug de foreskrevne personlige værnemidler.

KOMMENTARER

1.)  I marts måned er det let at overskue det areal som skal bekæmpes, stort set alle sidste års forskellige planter er visnet væk, og man kan let se om der ved læhegn og lign. evt. skal klippes nogle grene væk for at skaffe adgang når sprøjtningen skal foretages, eller om der måske skal bruges stige på en stejl skrænt.

2.)  Skal der rodstikkes ?, skal der sprøjtes med rygsprøjte ?, eller er der tale om et flere hektar stort område, jævnt med fast grund som helt har været domineret af en tæt bjørneklobestand, ja så kan det være en effektiv løsning at køre med traktor og marksprøjte, dog forudsat at der ikke er fare for skader ved vinddrift. Ved mekanisk bearbejdning eller græsning er det meget vanskeligt, på kort sigt, (få år) at forudsige resultatet af en bekæmpelse.
Resurseforbrug i runde tal: Ved rodstikning i muldjord uden sten ca. 100 planter/t. Rygsprøjtning på jævnt let tilgængeligt areal, med tæt bestand af planter i knæhøjde, ved brug af el. sprøjte op til 3000 planter/t. Traktor med marksprøjte med typisk bombredde op til 4 ha/t. svarende til omkring 150.000 – 200.000 planter. Ved optimal sprøjtning, skal man påregne at ca. 5 % af planterne vil kræve en ekstra sprøjtegang efter 8-10 dage, i begge tilfælde foretages denne med rygsprøjte. Grundet større afstand mellem planterne vil kapaciteten være ca. 1000 planter/t.
Forbrug Roundup Bio ved pletsprøjtning , afhængig af bladstørrelsen max. 0,3 ml. pr. plante incl. ekstra sprøjtegang. Marksprøjte godkendt dosering: 3-6 l/ha. (+ ca. 0,5 l til ekstra sprøjtegang med rygsprøjte). Godkendt rygsprøjtnings dosering : o,2 – 0,3 l. i 10 – 15 liter vand. Roundup Bio er valgt, da det er det eneste middel som er godkendt og markedsføres i Danmark til sprøjtning ned til 2 m fra vandløb, og yderligere må anvendes ved pensling, eller håndholdt sprøjte i 2 m. området, hvis det sikres at der ikke kommer noget som helst sprøjtemiddel i vandet. Godkendte doseringer må ikke overskrides.

Tidsfrist udgangen af maj, herefter er der kun kort tid til rådighed før sprøjtning vil aftage hurtigt i effektivitet. I Stubbekøbing planlægger vi at indstille sprøjtning omkring anden uge i juni måned.

Specielle miljø hensyn, her tænkes på vandboringer, vandløb, søbredder eller andre særlig følsomme områder.

3.)   Optæl nogle typiske arealer på ca. 3 x 3 m. Beregn det samlede areal til bekæmpelse og ca. antal planter.

4.)  Succes kriterium: vor statistik viser at et areal der sprøjtes for første gang inden virkningskurven for Roundup Bio begynder at vende nedad (Grundlovsdag), og som i september måned ikke udviser friske skud, vil det følgende forår højest udvise en bestand som er reduceret med mere end 75 %. Det samme forhold gør sig gældende efter yderligere én sæsons sprøjtning. (Se også punkterne 5), 8), 9))

5.)  Hidtil har vi startet bekæmpelsen af bjørneklo når bladet havde en diameter på 20 – 25 cm, planten er her i god vækst, arbejdshøjden for sprøjtelansen er behagelig, og planten har endnu ikke overskredet knæhøjde, hvorefter brug af åndedrætsværn er påbudt. Det skal afprøves om vi kan starte bekæmpelsen på et tidligere tidspunkt, hvilket formentlig vil kræve en sprøjteskærm med mindre diameter. Jo tidligere man kommer i gang, jo mere overskueligt vil arealet som skal bekæmpes være, idet andre planter endnu ikke tager udsynet.
Bjørnekloen udvikler sig ikke ens på alle lokaliteter, men påvirkes af hvordan arealet er placeret om der er læ m.m. Ved bekæmpelsen i 2004 kunne vi konstatere at ingen af de planter som var sprøjtet inden Grundlovsdagen , og eftersprøjtet som nævnt i 9), uanset størrelsen, viste friske skud i midten af september, med andre ord de var helt nedkæmpet.

6.)  Ved sprøjtningen må ingen bjørneklo planter udelades, man skal også have dem i krogene med.

7.)  Hvis der er drikkevandshensyn overhold disse, vær forsigtig nær vandløb og søbred og andre særligt følsomme områder. Brug sprøjteskærm for at reducere vinddrift.

8.)  Normalt vil det ikke være nødvendigt at foretage sig yderligere før end i midten af september måned, i midten af juli måned vil de optimalt sprøjtede bjørneklo næsten være helt visnet væk. I midten af september, er vor erfaring at vi højst træffer 2-5 friske skud pr.1000 m2, som nu rodstikkes, idet sprøjterne som tidligere nævnt for længst er blevet gemt væk.

undefined

Dette område er sprøjtet i midten af maj måned, og fotograferet i midten af juni måned, Bjørneklo planterne er under sikker nedbrydning. Fotograf Carl Burchardi

undefined

Samme område som ovenstående fotografi, men fotograferet i midten af september måned. Den for området normale vegetation er ved at vinde fodfæste. Bekæmpelsesforløbet er meget tilfredsstillende. Fotograf Carl Burchardi

9.)  Det er vigtigt at de sprøjtede områder kontrolleres 8 – 10 dage efter 1. sprøjtning, det er vor erfaring at der højst er 5 % af planterne som ikke viser tydeligt begyndende gulning, de får så et nyt "skud" og hidtil har ingen overlevet dette. Det er vort indtryk ved at tage efter-sprøjtningen hurtigt, når planten ikke rigtigt at "opdage truslen" før det er for sent, for hvis bjørnekloen først kommer i panik, og sætter hurtigt voksende lave blomstrende skud, så virker Glyphosat ikke mere effektivt.

10.)  Indstil diameteren på sprøjtekeglen så den passer til skærm og bladstørrelse. Støt skærmen på bladet, giv et kort sprøjt . Sprøjt ikke mere væske på bladet, end det kan optage uden at der drypper sprøjtevæske på jorden.

11.)  Brug kun godkendt dosering, ingen overdosering eller iblanding af andre midler som ikke er godkendt til bekæmpelse af Bjørneklo. Vor erfaring er, at hvis man sprøjter indenfor den tidsramme på 5-6 uger hvor Glyphosat er effektivt, så er der ikke brug for yderligere tilsætninger.

12.)  Overhold gældende love og regler, især skal der peges på at sprøjtecertifikat er obligatorisk, medmindre man er lodsejer til det areal som skal bekæmpes, så rækker et sprøjtebevis. Giv også agt på reglerne for brug af personlige værnemidler. Jeg tror ikke der er mange som er helt klar over, at man ved sprøjtning med Roundup Bio skal bruge åndedrætsværn og hel- dragt hvis sprøjtelansen føres over knæhøjde. Ved brug af åndedrætsværn gælder 3 timers reglen medmindre masken har mekanisk lufttilførsel.

Det er mit håb via Naturstyrelsens hjemmeside, at sætte mere gang i debatten om bekæmpelse af Bjørnekloen, at udveksle erfaringer og være med til at sætte nogle mere ambitiøse mål for bekæmpelsesarbejdet i Danmark, der som endemål må have at vi kommer så tæt på udryddelse af Bjørneklo som overhovedet muligt.

Den hidtidige debat om brug af pesticider i forbindelse med bekæmpelsen af Bjørneklo, finder jeg har manglet nogle vigtige synsvinkler. I 2003 blev der solgt over 1.000.000 kg. Glyphosat i Danmark, som hovedsagelig bliver anvendt i landbrugsproduktionen (ca. 99 %), der har man godt styr på brugen og samspillet mellem godkendt brug og forventeligt udbytte, løbende skærpes kravene omkring anvendelsen og rapportering, ligesom man også er vidende om at der i meget lang tid fremover vil være brug for pesticider, hvis man ønsker højt udbytte.

I modsætning hertil, er der ingen sikker viden om, hvor mange Bjørneklo der findes i Danmark, om bestanden øges eller mindskes, og hvor meget Glyphosat der bruges til bekæmpelse af Bjørneklo, og tilsyneladende heller ingen sikker viden om bekæmpelses resultatet af de mængder der bruges, for slet ikke at tale om hvor store mængder som hvert år udbringes i det danske landskab uden at have nogen reel virkning på Bjørnekloen.

I stedet for hele tiden kun at fokusere på en hurtig udfasning af Glyphosat i Bjørneklo bekæmpelsen, vil jeg gerne være med til i stedet flytte fokus over på en meget mere restriktiv anvendelse af Glyphosat, som kan sikre at potentialet i Glyphosat bliver udnyttet fuldt ud. Som det fremgår af ovenstående artikel, er jeg af den opfattelse at hvis Bjørnekloen bekæmpes optimalt, vil man ved en 3 årig målrettet bekæmpelsesindsats på et givet areal, kunne nedbringe mængden af bjørneklo først til 25 % derefter til 7 % og sluttelig til 2% af udgangsbestanden, og det vel at mærke med en tilsvarende nedgang i forbrug af Glyphosat og arbejdstid. Det indebærer som en naturlig følge en dramatisk nedsættelse af Glyphosat forbruget, uden at man skal give køb på effektiviteten. Den nye BEK 889 giver nogle gode rammer for at stramme op på bekæmpelsesindsatsen på landsplan. Dette indlæg skal ses som et forslag til at medvirke hertil.

Til slut vil jeg godt pege på to områder som jeg ser som en bremse på ovennævnte effektivisering . Det første er at den 10 dages uddannelse der skal til for at erhverve sprøjtecertifikat, ikke er lagt an på noget særligt indblik i Bjørneklobekæmpelse, som følge heraf giver certifikatet ingen reel kompetence i bekæmpelse af Bjørneklo. Jeg tror ikke man skal tænke på en udvidelse af den ellers udmærkede certifikatuddannelse, men vil derimod foreslå en overbygning til certifikatindehavere som ønsker at tilføje Bjørneklobekæmpelse som speciale, og sådanne specialister ville det så være naturligt at sætte i spidsen som fagligt ansvarlige for bekæmpelsesplaner i henhold til BEK 889.

Det andet område hvor jeg ser en klar bremse, er behovet for sprøjteførere med certifikat: For mange kommuner vil det være et stort problem at skaffe de fornødne resurser med certifikat, i slutningen af april til begyndelsen af juni måned. Mit forslag er, skab en kortvarig Bjørneklo uddannelse hvor bevisindehaveren(ne) er berettiget til under direkte og stadigt opsyn af førnævnte specialist sammen med denne at foretage sprøjtning. En sådan løsning vil gøre det væsentligt lettere at fremskaffe den nødvendige arbejdskraft, og herunder gøre brug af frivillige hjælpere.

Carl Burchardi
Stubbekøbing
E-mail: