Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo med pesticider

Artikel af Carl Burchardi

undefined

Bjørnekloen er ved at gøre klar til at møde os !
Fotograf Carl Burchardi Stubbekøbing 9. januar 2005

Er "Stubbekøbing modellen" svaret til de kommuner, som frygter at bekæmpelses planer i henhold til BEK nr. 889, vil medføre uoverstigelige økonomiske og resursemæssige belastninger?

I sit høringssvar til udkastet til bekendtgørelsen skriver KL Kommunernes Landsforening bl. andet: "Beskrivelsen af hvorledes en sådan indsatsplan skal udarbejdes og gennemføres er omfattende og vil betyde betragtelige udgifter for kommuner og amter, som ønsker at bekæmpe kæmpebjørneklo på private arealer. Hertil kommer udgiften til udførelsen af bekæmpelsen. Det er sekretariatets forventning, ligesom det er hele formålet med bekendtgørelsen, at kommunerne ønsker at foretage en effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo herunder bekæmpelse på private arealer: Det kan dog forventes, at nogle amter og kommuner holder sig tilbage med at udnytte bekendtgørelsens muligheder af ressourcemæssige årsager".

Videre skriver KL: "Der bør derfor enten være et krav om udarbejdelse af indsatsplan, som vil kunne kompenseres efter DUT-regelsættet (Det Udvidede Totalbalanceprincip), eller det bør være muligt for de offentlige myndigheder at bekæmpe kæmpebjørneklo på private arealer uden først at udarbejde en indsatsplan. Endvidere bør det være muligt at lade bekæmpelsen ske for ejerens egen regning ligesom det er tilfældet i bekendtgørelse om flyvehavre §2, stk 2.".

Et godt stykke er jeg enig med KL, men ønsket om at det skal være muligt for offentlige myndigheder at bekæmpe bjørneklo på private arealer uden først at udarbejde en bekæmpelsesplan, mener jeg klart er i strid med bekendtgørelsens §2 stk. 3 hvori det hedder: "Beskrivelse af krav til resultatet af bekæmpelsen, ……" samt ånden i lov nr. 434 der ligger til grund for bekendtgørelsen. Folketingets politikere har ved forskellige debatter i folketinget tilkendegivet, at det er nødvendigt med en intensivering af bekæmpelsesindsatsen med det mål at få planten udryddet i Danmark, samtidig har vi også en forpligtelse at opfylde i forhold til biodiversitetskonventionen.

Når vore politikere ønsker at vi skal effektivisere bekæmpelsen af bjørnekloen, kan det undre meget at der så vidt mig bekendt ikke foreligger noget som helst kvantitativt statistisk materiale, som fortæller hvorvidt den bekæmpelse der har fundet sted eller finder sted, offentlig såvel som privat, overhovedet har været effektiv og i hvilke udstrækning. Det eneste der oplyses er hvor mange tusinde kg. Glyphosat der er anvendes år for år og det ikke engang specifikt for bjørneklobekæmpelsen, men intet om virkningen. Med andre ord der er et stort behov for årligt at gøre status på problemet bjørneklo i Danmark, og i dette arbejde har kommunerne en meget vigtig og central rolle, derfor bør alle kommuner være med til i det mindste at levere nødvendigt statistisk materiale. Problemet er stort, her i Stubbekøbing kommune viste en optælling i 2004 en bestand på tæt ved 1.ooo.ooo (én million) stk. bjørneklo.

undefined

Bjørneklo rodklumpen her, er på størrelse med en mindre sukkerroe
Fotograf Carl Burchardi Stubbekøbing 9. januar 2005

Stubbekøbing modellen.

Ved et borger informationsmøde i vinteren 2003/04, opfordrede kommunens ledelse frivillige borgere til at være kommunen behjælpelig med at bekæmpe bjørnekloen, og alle gode ideer var velkomne. Da jeg er folkepensionist, og besidder flere års positiv erfaring fra privat bekæmpelse i mindre skala, meldte jeg mig og fik snart plads i et bjørneklobekæmpelsesudvalg som kommunen havde nedsat. I udvalget var der enighed om at første trin måtte være at få et overblik over situationen i kommunen med hensyn til bestandens størrelse på offentlige såvel som private arealer, samt at få en uformel snak med de private lodsejere til de største kendte områder. Disse to opgaver påtog jeg mig at løse, som tidligere omtalt viste optællingen en bestand tæt på én million planter.

Som helhed forløb samtalerne med de store lodsejere meget positivt, men de lagde ikke skjul på at de var overvældet af problemets omfang, kunne de få noget hjælp var de stort set positive for at medvirke aktivt i bekæmpelsen på egne arealer, og evt. også hos naboen men så heller ikke mere.

Med ovennævnte oplysninger diskuterede udvalget så løsningsmuligheder, kommunens ledelse havde gjorde det klart at det kun var små resurser der kunne stilles til rådighed, så kunststykket var nu at få mest mulig bekæmpelse for pengene med de hænder man kunne råde over, samt sidst men ikke mindst med skyldig hensyntagen til miljøet. Da plante antallet som skal bekæmpes er så enormt stort, var udvalget enige om at rygsprøjtning med glyphosat skulle have første prioritet i det første år.

Udvalget var enige om at undertegnede skulle servicere den private sektor, og organisere samarbejdet med lodsejerne. For at dette kunne ske på lovligt grundlag måtte jeg erhverve sprøjtecertifikat (10 dages AMU kursus) hvilket skete i efteråret 2004, kursus og transportomk. blev velvilligt betalt af kommunen. I 2005 forventer udvalget, at vi baseret på egne statistiske erfaringer, effektivt kan bekæmpe områder indeholdende min. 400.000. planter. Ved effektiv bekæmpelse forstås, at planterne på de bekæmpede områder til foråret 2006 før starten på ny bekæmpelse er blevet reduceret til max. 100.000 stk. planter.

Én af fordelene ved "Stubbekøbingmodellen" er at kommunen er løbende i kontakt med bekæmpelsen på de private områder, og let kan få indblik i at bekæmpelsen sker i god overensstemmelse med planen og gældende regler, udvalget kan så ved besigtigelse af de større områder i kommunen i september samme år, og igen næste forår inden ny bekæmpelse starter, ved selvsyn konstatere om bekæmpelsens resultat svarer til det planlagte. For eksempel må et optimalt bekæmpet område, i september måned praktisk taget ikke udvise ny aktivitet i form af friske skud.

I forholdet til de private "bjørnekloejere" lægges der vægt på at kommunens service opfattes som et positivt tilbud om hjælp til selvhjælp, og at det kan ske på forskellige niveauer idet min "bjørnekloværktøjskasse" foruden en top moderne elektrisk sprøjte og Roundup, også indeholder en stikspade og et tidseljern således at der kan vejledes i brugen af disse. Det skal også gøres klart for de private bjørnekloejere, at på lidt længere sigt vil en manglende selvhjælp hvis evnen ellers er til stede, med stor sandsynlighed medføre brugerbetaling af en eller anden størrelse.

undefined

Når man star overfor en sådan bestand på ca. 80.000 planter på en stejl skråning, 3-4 m. høje, ja så har man al muligt grund til at tænke, her venter vist lidt af en opgave. Feltet er ca 1100 x 15 m.
Fotograf Carl Burchardi Stubbekøbing 9. juli 2004

Slutbetragtning

Formålet med mit indlæg er at vise, at også kommuner med et lille bekæmpelsesbudget kan deltage aktivt med de nye bekæmpelsesplaner uden at blive ruineret, jo mere effektiv bekæmpelsen afvikles, jo hurtigere falder udgifterne. Raske og rørige pensionister, med interesse for naturpleje, kan også være med til at gøre en forskel. Jægere og naturvenner kan være med til at indberette afsides beliggende bjørneklobestande. Men det kræver kreativitet, incitament og anstrengelser at få hjælpere. Ved et godt konstruktivt samarbejde kan vi komme meget langt, men folkelig medvirken alene kan ikke løfte opgaven, der skal være en skønsom blanding af pisk og gulerod for at få bjørnekloen udryddet.

Til de folketingspolitikere som giver udtryk for at vi på én og samme tid skal øge bekæmpelsesanstrengelserne, og samtidig undgå brugen af pesticider, må jeg med beklagelse fastslå at der her foreligger en ønsketænkning som er helt ude af trit med virkelighedens verden. I stedet må vi arbejde på at sikre at pesticiderne anvendes på optimal vis, så vil vi nemlig hurtigt kunne se et stærkt faldende forbrug. Det kræver imidlertid et sikkert tal grundlag for bekæmpelsen, at kunne bedømme udviklingen.

Jeg vil foreslå : årlig optælling af bestanden – anvendte bekæmpelsesmetoder – anvendte timer fordelt på ansatte, frivillige og private – anvendte midler i kr. – og sidst men ikke mindst, anvendelsen af pesticider, og ved alle metoder opgives antallet af planter som er udryddet. Det kan lyde voldsomt, men det er ikke særligt vanskeligt at sætte i system

Nøgletal for bekæmpelsen må være et oplagt emne for skov & naturstyrelsens hjemmeside, og hvem ved, nøgletallene kan måske give kommunerne og andre god inspiration til rationaliseringer som kan mærkes på udgiftssiden, og hvert gr. Glyphosat som kan spares uden tab af effektivitet vil direkte komme miljøet til gode.

Carl Burchardi
E-mail:
Stubbekøbing