Udsætning af dyrearter

Informationskrav i forbindelse med udsætning af dyrearter, der i dag ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, og som derfor kræver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 31 stk. 1

Naturbekyttelseslovens § 31, stk. 1, fastsætter, at dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse.

Bestemmelsen gør det muligt at hindre udsætning af ikke naturligt hjemmehørende arter, der vil kunne have negative økologiske effekter på naturligt hjemmehørende arter og deres levesteder.

Genindførsel af vildtlevende arter, der tidligere har været hjemmehørende, kræver også tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens § 31, i hvert fald hvis der er forløbet en længere periode, siden de udgik af den danske fauna.

Afgørelse i sager vedrørende udsætning træffes af Naturstyrelsen.

I forbindelse med udsætning af dyrearter, der i dag ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, skal det sikres, at den indførte art ikke påvirker natur og miljø på en uønsket måde. Dette svarer i princippet til den økologiske risikovurdering, der foretages i forbindelse med udsætning af genmodificerede organismer i miljøet.

Udsætning i miljøet bør generelt foretages på en kontrolleret måde, så det undgås, at der sker uønskede ændringer i miljøet. Dette sikres ved at foretage udsætningen trinvis fra lille til stor skala og ved at starte med høj grad af indeslutning, som gradvis hæves i takt med, at kendskabet til artens effekt på miljøet øges.

Der kan skelnes mellem to typer af udsætning:

  • Udsætning af arter, der let vil kunne genindfanges (f.eks. store pattedyr)
  • Udsætning af arter, der ikke vil kunne genindfanges (f.eks. fisk og insekter)

Det vil afhænge af en sag-for-sag vurdering, hvorvidt det er nødvendigt med strenge indeslutningsforanstaltninger (fysiske og/eller biologiske) i de to ovennævnte typer af udsætning.

Oplysningskrav i forbindelse med udsætningssager

Naturstyrelsen har med udgangspunkt i bl. a. forudsætningerne for naturbeskyttelseslovens § 31, stk. 1, Vejledning om naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet 1996) s. 128 samt erfaringer i forbindelse med udsætning af genmodificerede organismer, listet de oplysninger, der som minimum er påkrævet for at vurdere en ansøgning om udsætning af dyr, der ikke findes naturligt i Danmark.


Oplysningskrav

Naturstyrelsen vil i forbindelse med udsætningssager kræve følgende oplysninger:

Anmelder:

  1. Hvem er ansvarlig for udsætningen?


Oplysninger om arten der ønskes udsat

  1. Artsnavn (dansk og videnskabeligt).
  2. Taxonomi (herunder oplysning om, hvorfra dyret er hentet samt genetisk variation af de udsatte dyr)
  3. Beskrivelse af artens naturlige geografiske udbredelse, herunder dens naturlige habitat
  4. Reproduktionsbiologi, kendt og forventet under danske forhold
  5. Interaktion med andre dyrearter (f.eks. rovdyr, byttedyr, parasitter, konkurrenter), kendt og forventet under danske forhold (herunder også oplysning om, hvorvidt de udsatte dyr er fri for sygdomme og parasitter)
  6. Fødevalg, kendt og forventet under danske forhold
  7. Interaktion med miljøet


Oplysninger om udsætningen

  1. Formålet med udsætningen
  2. Tidspunkt for udsætningen (start og slut)
  3. Antal dyr der udsættes


Oplysninger om selve udsætningsstedet og det omgivende område

  1. Stedets/stedernes geografiske placering
  2. Afstand til beskyttede områder, herunder beskrivelse af formål med beskyttelsen
  3. Beskrivelse af økosystemer der sandsynligvis vil blive berørt af udsætningen

Oplysninger om vekselvirkningen mellem arten og miljøet

  1. Forventet habitat for arten
  2. Forventet spredningsevne for arten
  3. Beskrivelse af økosystemer hvortil arten vil kunne spredes
  4. Beskrivelse af konkurrence med andre arter (f.eks. fødegrundlag, levested)
  5. Beskrivelse af sekundær effekt på andre arter (f.eks. ændring af habitat)
  6. Andre potentielt vigtige vekselvirkninger med miljøet

Oplysninger om overvågning, kontrol og beredskab

  1. Metoder til overvågning af de udsatte dyr (herunder metodens sensitivitet og pålidelighed)
  2. Metoder til overvågning af påvirkning af miljøet (herunder metodens sensitivitet og pålidelighed)
  3. Varighed og frekvens af overvågningen.
  4. Metoder til at undgå/mindske spredning af arten ud over udsætningsområdet
  5. Metoder og procedurer til kontrol af arten i tilfælde af uventet spredning
  6. Planer til beskyttelse af miljøet i tilfælde af uønskede virkninger.

Hvis du vil vide mere