Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

EU-forordningen om invasive arter

Første januar 2015 trådte  Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter  i kraft.

Selve forordningsteksten findes på dansk her.

Med EU-forordningen om invasive arter er der kommet en samlet lovgivningsmæssig ramme for invasive arter i alle EU landene. Det er vigtigt at have ens regler i hele EU, fordi invasive arter ikke respekterer landegrænser.

EU-forordningen er målrettet de forskellige stadier i invasive arters invasionsproces og indeholder således tiltag rettet mod forebyggelse, tidlig opdagelse og hurtig udryddelse samt håndtering af allerede vidt udbredte invasive arter.

Forordningen indebærer, at

  • der indføres et fuldstændigt forbud mod at indføre, sælge, dyrke, anvende, udslippe osv. de mest problematiske invasive ikke-hjemmehørende arter på EU-plan ("EU-listen").

  • for at overholde forbuddet skal EU-landene sørge for grænsekontroller og indføre et overvågningssystem, der kan opdage forbudte arter. De skal også indføre foranstaltninger, der kan opdage de arter, der kommer ind i Europa ved et tilfælde.

  • når et EU-land opdager, at en forbudt art er kommet ind i EU, skal det øjeblikkeligt sørge for at forhindre arten i at sprede sig. Der er brug for alles hjælp til at opdage arterne og underrette myndighederne om dem. Du kan indberette observationer i naturen af invasive arter fra EU-listen her.

  • arter, der allerede er blevet eller som bliver vidt spredt, skal EU-landene indføre foranstaltninger til at holde under kontrol.

De fleste af forordningens bestemmelser rettes således mod en række arter, som vurderes at være problematiske på EU-niveau og derfor kræver handling fra alle EU-landene. Disse arter listes på den såkaldte EU-liste for invasive arter.

EU-listen indeholder pt. 49 arter, og dem kan du læse mere om her.

Den første EU-liste med invasive ikkehjemmehørende arter, der er problematiske på EU-niveau trådte i kraft 3. august 2016 og listede 36 dyre- og plantearter. Den seneste opdatering af EU-listen trådte i kraft den 2. august 2017 og inkluderer yderligere 12 arter. Der er udarbejdet en dansk bekendtgørelse med regler, der er nødvendige for at kunne anvende EU forordningen og EU-listen i Danmark.

Du kan læse mere om EU-listen og processen bag herunder:

Det er som hovedregel ulovligt at holde og handle arter på EU- listen. Du kan læse mere om reglerne her:

Ejere, der har haft en af de omfattede arter som kæledyr, inden den kom på listen, må dog beholde dyret indtil det dør, hvis vedkommende sikrer, at det ikke formerer sig eller på nogen måde undslippe, jf. artikel 31. Disse kæledyr, som holdes før listens ikrafttrædelse skal ikke registreres, men det er ejers ansvar at sikre, at forordningens krav til hold overholdes. Forordningen indeholder herudover en begrænset mulighed for at få tilladelse til at holde arter på listen til forskning og ex situ bevaring, når en række strenge krav til formål og opbevaring m.v. er opfyldt.

Zoologiske haver, akvarier, botaniske haver mm:

Retstilstanden ikke er særlig klar omkring disse foretagenders fortsatte hold af arter på EU-listen. Forordningen definerer i art. 3, litra 10) ex situ-bevaring som ”bevaring af bestanddele af den biologiske mangfoldighed uden for deres naturlige levesteder”. Det er uklart om zoologiske haver mm. bevaring af eksemplarer af arter på EU-listen uden for deres naturlige levesteder falder ind under begrebet, og om fortsat bevaring af sådanne arter dermed som udgangspunkt kræver tilladelse fra Naturstyrelsen. Kommissionen har dog i december 2015 tilkendegivet, at zoologiske haver mm kan spille en rolle i udryddelses- og forvaltningsplanerne for arter omfattet af EU listen, og at zoologiske haver mm opbevaring af arter på EU-listen som et led i en forvaltningsplan ikke kræver tilladelse. Naturstyrelsen er i dialog med Kommissionen om, hvordan zoologiske haver kan indgå i forvaltningsarbejdet.

Forhandlere og producenter af kæledyr, akvarieplanter mm:

I Artikel 32 beskrives overgangsbestemmelser for erhvervsmæssige bestande af dyre- og plantearter på EU-listen, som blev , før arterne blev opført på EU-listen. Disse arter må indtil to år efter, at arten er opført på listen, holdes og transporteres til de forsknings- eller ex situ-bevaringsforetagender der har fået særlig tilladelse,  

Derudover må de sælges til ikkeerhvervsdrivende brugere i ét år efter opførelsen på EU- listen, forudsat at enhederne holdes og transporteres i indesluttet opbevaring, og at alle nødvendige foranstaltninger er truffet for at sikre, at de ikke kan reproducere sig eller undslippe.

Miljøstyrelsen har oprettet modtageraftaler med en række organisationer, som kan modtage arterne på EU-listen. Dermed undgås situationer, hvor de udsættes i naturen, og individer, som indfanges fra naturen, kan afhændes. Du kan læse om aftalerne her: Modtageraftaler

På Kommissionens hjemmeside herom kommer der løbende ny information om arbejdet med invasive arter. 

 

EU-listen

Forordningens artikel 4 stk. 3 beskriver, at invasive ikkehjemmehørende arter kun opføres på EU-listen, hvis de opfylder alle følgende kriterier:

a) De anses på grundlag af tilgængelige videnskabelige oplysninger for at være ikkehjemmehørende på Unionens område, bortset fra regionerne i den yderste periferi.

b) De anses på grundlag af tilgængelige videnskabelige oplysninger for at være i stand til at etablere en levedygtig population og sprede sig i miljøet under de nuværende forhold og forventelige klimaændringsforhold i en biogeografisk region, der deles af mere end to medlemsstater, eller en havsubregion, bortset fra deres regioner i den yderste periferi.

c) Det er på grundlag af tilgængelige videnskabelige oplysninger sandsynligt, at de har en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten eller de relaterede økosystemtjenester, og de kan også have skadelig indvirkning på menneskers sundhed eller økonomien.

d) Det er ved risikovurdering foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, påvist, at en fælles indsats på EU-plan er nødvendig for at hindre deres introduktion, etablering eller spredning.

e) Det er sandsynligt, at opførelse på EU-listen effektivt vil forebygge, minimere eller begrænse deres skadelige indvirkning.

 

Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om, at invasive ikkehjemmehørende arter opføres på EU-listen. Sådanne anmodninger skal omfatte følgende:

a) artens navn

b) en risikovurdering foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1

c) bevis for, at kriterierne i stk. 3 er opfyldt.

Risikovurderingerne for arter optaget eller foreslået til EU-listen finder du her.

Kommissionen tager EU-listen op til samlet revision mindst hvert sjette år og ajourfører den i den mellemliggende tid om nødvendigt.

Modtageraftaler

Læs mere

Dispensationer til fritagelse fra forordningens restriktioner

Læs mere