Love og regler om invasive arter

Nationale regler for introduktion af dyr og planter 

I Danmark reguleres den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen af Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.1 (lbkg nr. 85/2002), som fastslår at dyr, der ikke er naturligt forekommende i Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder både for landjorden, søterritoriet og fiskeriterritoriet.

I forbindelse med introduktion af dyrearter er der udarbejdet et sæt retningslinier for hvilke oplysninger, der skal gives forud for en introduktion.

Jagtloven (lbkg. nr 114/1997) regulerer desuden udsætning af det jagtbare vildt. Ifølge §12 i bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber (bkg. nr 821/2001) er det ikke tilladt at udsætte vildt, dvs. at det ikke er muligt at opformere og udsætte hjemmehørende vildtarter.

Under visse forudsætninger er Gråand og Agerhøne, samt den introducerede art Fasan dog undtaget fra disse bestemmelser. Udsætning af fisk til havbrug kræver forudgående tilladelse efter Fiskeriloven (lbkg. 281/1999).

For ikke-naturligt vildtvoksende planter gælder iflg. Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.2, at miljøministeren kan træffe bestemmelser om, at disse kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse. Reglen har endnu ikke fundet anvendelse.

Med hensyn til udsætning af dyr i de ferske vande har Naturstyrelsen i 1997 udarbejdet en "Vejledning om regler for udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande".

Vejledningen indeholder både en positivliste over arter, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som hjemmehørende i Danmark samt en liste over arter der forekommer i Danmark, men som i udsætningsmæssig sammenhæng ikke betragtes som naturligt hjemmehørende.

Det fremgår af Vejledning om regler for udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande (1997) at arten Europæisk malle (Silurus glanis) fremgår på listen over ikke hjemmehørende arter i Danmark. På baggrund af nyeste viden finder Miljøstyrelsen, at Europæisk malle (Silurus glanis) må anses for hjemmehørende i Danmark. Styrelsen vil derfor i forbindelse med forvaltningen af udsætning af ikke hjemmehørende fisk, krebs og bløddyr betragte Europæisk malle som en hjemmehørende art og udsætning af europæisk malle vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 31.  Miljøstyrelsen vil ved næste revision af vejledningen opdatere denne således, at Europæisk malle (Silurus glanis) fremgår som hjemmehørende.

Internationale aftaler og forpligtelser

Eu-forordningen om invasive arter

Der er 29. september 2014 vedtaget en ny EU-forordning om invasive arter. Denne nye lovgivning, der snarrest vil blive publiceret i Den Europæiske Unions Tidende (EUT) addresser problemerne

med invasive arter, således at den hjemmehørende biodiversitet og økosystemydelser beskyttes bedst muligt og at de skadelige effekter på menneskers sundhed samt økonomiske effekter minimeres mest muligt.

Forslaget træder sandsynligvis i kraft i 2016.

Med forordningens ikrafttræden indføres et fuldstændigt forbud mod at indføre, sælge, dyrke, anvende, udslippe osv. de mest problematiske invasive fremmede arter på EU-niveau("prioriterede arter")

For at overholde forbuddet skal EU-landene sørge for grænsekontroller og indføre et overvågningssystem, der kan opdage forbudte arter. De skal også indføre foranstaltninger, der kan opdage de arter, der kommer ind i Europa ved et tilfælde.

Når et EU-land opdager, at en forbudt art er kommet ind i EU, skal det øjeblikkeligt sørge for at forhindre arten i at sprede sig. Der er brug for alles hjælp til at opdage arterne og underrette myndighederne om dem.

Hvad angår arter, der allerede er blevet eller som bliver vidt spredt, skal EU-landene indføre foranstaltninger til at holde dem under kontrol.

Det er vigtigt at have ens regler i hele EU, fordi:

  • invasive fremmede arter ikke respekterer landegrænser
  • de aktuelle nationale tiltag er for fragmenterede til at være effektive – ét land kan indføre tiltag over for én bestemt art, mens nabolandet ikke gør det.

Ballastvandkonventionen

Endelig blev der i februar 2004 vedtaget en ny konvention om ballastvand i FN's Søfartsorganisation, IMO, "International Marime Organization".

Når den globale konvention træder i kraft forpligter skibsfarten og lokale myndigheder sig til at forebygge, minimere og ultimativt at eliminere risikoen for indførsel af skadelige akvatiske arter gennem kontrol med skibenes ballastvand og sedimenter.

Det betyder blandt andet, at nye skibe fra 2009 begynder at rense ballastvand, når det ledes ud, hvis teknologien kan nå at blive udviklet.

Links