Effekter af invasive arter

Da en art kun karakteriseres som invasiv, hvis den har negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet, er det væsentligt at se på hvilke effekter, der forekommer - og hvorfor.
Man kan skelne mellem effekter på økosystemer og genetiske effekter.
Ud over biodiversitetseffekter har invasive arter også store økonomiske omkostninger.

Effekter på økosystemer

Effekter på økosystemer fremkommer ved, at invasive arter reelt kan udrydde hjemmehørende arter eller i hvert fald reducere bestanden kraftigt, således at den rolle den pågældende hjemmehørende art spiller i økosystemet ændres.

Fald i bestanden af hjemmehørende arter kan ske af forskellige årsager; invasive arter kan græsse hårdt på planter, der ikke er tilpasset et højt græsningstryk, kan æde hjemmehørende dyr, kan konkurrere med hjemmehørende arter om den samme ressource f.eks. byttedyr eller for planternes vedkommende lys, vand og næringsstoffer. Et eksempel på sådan en plante er Kæmpe-Bjørneklo ( Heracleum mantegazzianum ), der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset. Det betyder, at den lavere vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på disse planter. 

Invasive arter kan også medføre parasitter og sygdomme, som de hjemmehørende arter ikke har nogen forsvarsmekanismer over for. For eksempel har udsatte Signalkrebs ( Pacifastacus leniusculus ) fra Nordamerika overført svampesygdommen Krebsepest ( Aphanomyces astaci ) til den hjemmehørende Europæiske Flodkrebs ( Astacus astacus ), som nu er truet af udryddelse.

Genetiske effekter

Lokale populationer af vidt udbredte arter kan være genetisk tilpasset lokale forhold. Derfor kan en vigtig effekt af invasive arter være, at de krydser sig med nærtbeslægtede hjemmehørende arter eller lokalt tilpassede populationer af samme art. Den lokalt tilpassede genpulje kan derved ændres og blive mindre optimal i relation til de forhold, der gør sig gældende.

Hvis to nærtbeslægtede arter hybridiserer kan dette også føre til at den hjemmehørende art forsvinder og erstattes af individer, der er genetiske blandinger af de to arter. Dette er særligt et problem, hvis afkommet af de to arter kan krydse sig med den oprindelige hjemmehørende art. Et eksempel på dette ses med den invasive Amerikanske skarveand ( Oxyura jamaicensis ), der krydser sig med den truede europæiske Hvidhovedet and ( Oxyura leucocephala ).

Økonomiske effekter

Ud over de økologiske effekter er der også store økonomiske omkostninger forbundet med invasive arter. Økonomiske omkostninger kan groft deles op i to hovedgrupper: i) udgifter til bekæmpelse og regulering, ii) økonomiske tab for erhvervslivet og samfundet f.eks. tab for skovbrug, landbrug, og fiskeri, udgifter til infrastruktur samt sundhedsrelaterede udgifter.

Der er ikke lavet en samlet opgørelse over, hvor meget invasive arter koster det danske samfund, men på europæisk plan vurderes det, at omkostningerne relateret til invasive arter løber op i et sted mellem € 9.6 milliarder (≈ 72.8 milliarder kroner) og € 12.7 milliarder (≈ 96.3 milliarder kroner). Dette er efter al sandsynlighed sat for lavt, da mange lande kun lige er begyndt at opgøre udgifter forbundet med invasive arter.

I 2002 har man forsøgt at estimere omkostningerne forbundet med invasive arter på globalt plan. Omkostningerne blev estimeret til at udgøre 4,5 % af verdens BNP, svarende til ca. 1.4 billioner US dollars eller ca. 6.6 billioner kroner.