Vandløb

Der er ca. 65.000 km små og store vandløb i Danmark, som med de tilliggende vandløbsnære arealer eller ådale udgør et vigtigt landskabselement, og som er vigtige levesteder samt transportveje for en lang række planter og dyr. Det enkelte vandløbs funktion som levested for dyr og planter afhænger af vandets kvalitet, mængden af vand samt af vandløbets fysiske form.

I naturbeskyttelsessammenhæng er det vigtigt dels at betragte vandløb som et økologisk kontinuum fra det springer ud til det løber ud i havet og dels betragte vandløb i sammenhæng med de omgivende jorder. Vandløbenes økologiske tilstand hænger nøje sammen med mulighederne for biologiske og fysiske interaktioner mellem vandløbene og de vandløbsnære arealer. Vandløbets fri bevægelighed, oversvømmelser og et naturligt højt grundvandspejl sikrer en rigdom af levesteder for en lang række dyre- og plantearter i ådalen. En stor del af disse arter er både knyttet til vandløbet og til de vandløbsnære arealer. De vandløbsnære arealer udgør derfor et vigtigt element i forbedringen af vandløbene.

Omvendt hænger den økologiske tilstand i ådalen nært sammen med vandløbene. Vandløbene bidrager til at skabe en gradient af fugtighed, der giver grundlag for en varieret natur. Vandet bidrager endvidere med næring og hæmmer tilgroning med træer og buske, der ikke tåler høj fugtighed.

Vandløbstyper

Betegnelsen vandløb dækker alt fra store åer til afvandingskanaler. Vandløb kan inddeles efter fysiske forhold og forskellige plante- og dyresamfund f.eks. øvre bæk, nedre bæk, øvre å, nedre å.

Forekomst og tilstand

Næsten 90 % af vandløbene er blevet reguleret. Vandløbene er blevet udrettet og nedgravet for at give bedre afvandingsforhold på de vandløbsnære arealer. Maskinel grødeskæring og oprensning har været med til at reducere variationen i vandløbenes bredde, dybde og strømhastighed. De forarmede fysiske forhold har sammen med tilførsel af næringsstoffer været med til at forringe levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i vandløbene.

Afvanding og udretning af vandløb har mange steder medført en sætning af de omgivende arealer, således at jorderne er blevet vandlidende og under tilgroning med sumpskove. Dræning har ligeledes medført, at der sker en frigivelse og udvaskning af store mængder kvælstof i form af ammonium og opløst fosfat. Dræning og afvanding kan ligeledes give problemer for vandkvaliteten, hvis jordbunden indeholder pyrit eller andre reducerede jernmineraler. Når grundvandsspejlet sænkes, bliver mineralerne iltet, og der dannes svovlsyre og opløst jern, der kan trænge ud i vandløbet. Her iltes det opløste jern, og der dannes okker. Okker hæmmer det naturlige plante- og dyreliv i vandmiljøet, når det udfælder på overfladen af dyr og planter. Desuden bidrager okkerudvaskningen til at forsure vandløbet.

Skjern Å, det største naturgenopretningsprojekt som er gennemført i Danmark

I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Flere og flere vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at vandløb der tidligere blev rettet ud atter kan udvikle sig mere naturligt, hvilket forbedrer levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv

Lovgivning

Den primære lov for forvaltning af vandløb er vandløbsloven. Loven gælder for næsten alle vandløb og de væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb. Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder regulativets bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse.

En stor del af vandløbene, i alt ca 28.000 km er udpeget som § 3 vandløb iht. naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Som eksempler på ændringer, der kræver dispensation, kan nævnes:

  • Rørlægning af vandløb, herunder etablering af overkørsler.
  • Uddybning af vandløb.
  • Afgravning af brinker.
  • Etablering af opstemningsanlæg.
  • Regulering af vandløb (omlægning/flytning/etablering af dobbeltprofil etc.).
  • Maskinel vedligeholdelse af vandløb, der ikke har været vedligeholdt gennem længere tid.

Den sædvanlige vedligeholdelse har til formål at sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Den er for de offentlige vandløbs vedkommende beskrevet i vandløbsregulativerne. Regulativet fastsætter rettigheder og pligter - både for vandløbsmyndigheden og for lodsejerne.

Langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer er der udlagt beskyttelsesbræmmer i 2 m bredde jfr. § 69 i vandløbsloven og § 100 i naturbeskyttelsesloven. Disse vandløb og søer er i vidt omfang sammenfaldende med de vandløb og søer, der omfattes af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. I beskyttelsesbræmmen gælder efter vandløbsloven et forbud mod dyrkning, jordbehandling m.v. Der kan ikke i sådanne områder dispenseres fra naturbeskyttelseslovens § 3 til de pågældende foranstaltninger (se Bræmmevejledning).

Restaureringsbehov

For at genskabe vandløb som levesteder for en varieret og artsrig plantevækst og et rigt dyreliv er der først og fremmest behov for at begrænse eller undlade vedligeholdelse, så vandløbene kan retableres som naturlige vandløb. Desuden er der mange steder behov for udlægning af sten og grus, for at genskabe gode yngleområder for vandløbsfaunaen samt fjernelse af evt. spærringer, der hindrer fiskenes passage op i vandløbene. Udlæg af dyrkningsfri bræmmer og skånsom vedligeholdelse af vandløbsbredder kan reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet. Stadig flere vandløbsnære arealer udgår af drift og er mange steder under tilgroning fordi arealerne bliver mere vandlidende og ikke kan drænes yderligere.


Læs mere

Jørgensen, H. 1999: Naturstyrelsens Naturplejestrategi . Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

Madsen, B.L. og Gregersen, J. 1998: Vandløbene i Danmark. Gad 1998

Madsen, S., Debois, P. 2006 (red.) 2006: Vandløbsrestaurering i Danmark. 24 eksempler . Storstrøms Amt.

Sand-jensen, K., Friberg, N. (red.) 2000: De strømmende vande. Gads Forlag

Vandløbsloven

Bræmmevejledning (pdf) Naturstyrelsen

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 2009. Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 144 s. Faglig rapport fra DMU nr. 728.

Søer Naturstyrelsen

Vandløb Naturstyrelsen

Naturstyrelsens side om vandløbsrestaurering