Strandengspleje

Den traditionelle drift har først og fremmest været baseret på græsning og i mindre omfang på høslæt og rørhøst. Salte og ferske enge er særligt vigtige ynglebiotoper for en række fuglearter og en meget stor del af strandengene er udpegede som EF-fuglebeskyttelsesområder. En fuglevenlig strandengspleje, er derfor højt prioriteret på mange af disse enge.

Prioritering af plejen 

Det er først og fremmest vigtigt at sikre naturværdierne i de mest værdifulde strandenge. Dette gøres ved at opretholde/genskabe en hensigtsmæssig drift, som typisk består i at fortsætte eller genoptage en ekstensiv afgræsning uden brug af gødning eller pesticider.

Dernæst må der tages fat på de naturlokaliteter, som tidligere har indeholdt en eller flere rødlistede dyre- eller plantearter eller på anden måde har indeholdt en værdifuld flora og fauna. Her vil der ofte være brug for førstegangspleje i form af retablering af naturlig hydrologi, rydning af krat.

Førstegangspleje på strandenge

Formål

Metode

Bemærkninger

Retablering af  naturlig hydrologi:

Højere vandstand

Afløb af ferskvand/adgang for saltvand

Opfyldning af afvandings-grøfter, blokering af dræn, evt. etablering af opstemning med stigbord og pumpe

Fjernelse af diger

Oprensning af gamle, tilgroede løb

Retablering af en højere vandstand på drænede strandenge eller afløb, der sikrer en hurtig afstrømning af fersk vand på forsumpede strandenge, er en forudsætning for at en pleje kan resulterer i en stabil udvikling mod en gunstig tilstand på mange strandenge

Et større saltindhold giver bedre levevilkår for strandengens planter og dyr og

reducerer problemer med parasitter under græsning

Rydning af pil og andre løvtræer og buske

Manuel eller maskinel rydning

Pil skyder hurtigt igen efter rydning og rydning bør følges op af vandstandshævning og/eller græsning

På vigtige fuglelokaliteter bør træer, der kan tjene som udsigtspost for  krager og andre predatore fugle fjernes

Rydning af tagrør og fjernelse af vissent plantemateriale

Slåning

Afbrænding

Det er vigtigt at anvende maskiner, der ikke kører bunden op og danner dybe kørespor (se engpleje).

Afbrænding kan anvendes til at fjerne vissent plantemateriale. Afbrænding skal foregå uden for fuglenes ynglesæson og planternes vækstsæson. Plantematerialet skal være tørt, men jordbunden fugtig for at undgå beskadigelse af  rodnet

Forberedelse af græsningsdrift

Oprydning

Etablering af  drikkevandsforsyning, hegn mv.

Opskyllet affald, rester af gamle hegn mv. skæmmer og indebærer en sundhedsrisiko for græsningsdyrene

Rydning af rynket rose

Rydning og opgravning, hvor alle plantedele fjernes angives som den eneste metode, der er egnet til at fjerne større bestande (Grøn bekæmpelse)

Græsning specielt med får og evt. geder kan holde opvækst nede og forhindre opbygning af nye bestande

Rynket rose danner et omfattende rodsystem, der betyder at opgravning kan være et meget omfattende indgreb. Lykkes det ikke at få fjernet alle stængelstumper, kan rosen hurtigt regenerere

Der behov for gentagne rydninger fulgt  op af græsning med får eller evt. geder

Såvel rydning og opgravning som  intensiv græsning må forventes også at have effekt på andre floraelementer

Rynket rose under fåregræsning. Rita Merete Buttenschøn

Rynket rose græsset af får, der har ædt alle blade indenfor deres rækkevidde. Får kan hindre at rynket rose breder sig, men fåregræsning kan normalt ikke rydde større, veletablerede bevoksninger.

 

Valg af plejemetoder

Tilstand og målsætning for plejen

Plejemetoder

Bemærkninger

Vedligeholdelse af artsrig strandengsvegetation

Ekstensiv* græsning med kvæg, heste eller får

Græsning er den bedst mulige drift på strandenge, der indeholder en mosaik af sumpede partier, tidevands-render, stenstrøninger og gamle strandvolde eller hvor gul engmyre og andre myrearter har bygget veludviklede tuesystemer.

*Ekstensiv græsning vil sige græsning uden gødskning, omlægning og tilskudsfodring

Vedligeholdelse af strandeng med et veludviklet system af myretuer

Ekstensiv græsning

Engmyretuer har behov for et græsningstryk, der holder plantevæksten lav omkring tuerne.

Høslæt – og tilgroning -ødelægger myretuerne

Pleje af ynglelokalitet for engfugle

Høslæt med eftergræsning

Græsning

Se Fuglevenlig strandsengspleje

Nedbringelse af næringsstofniveau

Høslæt

 

Vedligeholdelse af rørsump

Rørskær

Rørskær hindrer at rørsumpen gror til med pil og forynger rørvegetationen

Konkrete plejemetoder

Græsning

Høslæt

Fuglevenlig pleje

Rørhøst


Læs mere

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005: Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Jensen, M. W., 1988: Strandengsplejebogen, Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Jørgensen. H., 2000: Naturplejestrategi – Strategi for plejen af Naturstyrelsens arealer med beskyttet natur. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Vestergaard, P., 2000: Strandenge – en beskyttet naturtype. Skov – og Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen: Det invasive vadegræs Spartina anglica i Stavns Fjord, Samsø - et forvaltningsmæssigt perspektiv.
LIFE naturprojekter - engfugle , Naturstyrelsen

LIFE naturprojekter - højmoser Naturstyrelsen

Artsleksikon - Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning