Høslet

Høslæt har været en del af den traditionelle drift især på de mere højtliggende dele af strandengene, der ikke oversvømmes af saltvand. Gamle høenge kan kendes på at de er blevet ryddet for sten og de ofte er afgrænset af stengærder. Høslæt er først og fremmest egnet som plejemetode på gamle høslætsenge samt på ynglefuglelokaliteter (se fuglevenlig strandengspleje) eller hvor der er andre græsningsfølsomme arter. Høslæt er ligeledes en egnet plejemetode på eutrofierede enge, hvor der er behov for at reducere næringsstofniveauet.

Fordele ved høslæt

  • giver mindre forstyrrelse end græsning
  • fjerner 10 gange så mange næringsstoffer som græsning
  • kan hæmme spredning af invasive arter som rynket rose
  • hindrer indvækst af vedplanter

Ulemper ved høslæt

  • giver (ved sent høslæt) en dårlig kvalitet hø, der kan være svær at afsætte
  • giver en mere ensartet og artsfattig strandengsvegetation
  • ødelægger engmyrens tuesystemer og udjævner i det hele taget terrænet
  • efterlader bræmmer af høj vegetation omkring lavning og andre steder hvor slåmaskinen ikke kan køre
  • kan forårsage komprimering og/eller opkøring på blød bund

Tidspunkt for høslæt
Tidspunktet bør afpasses efter naturindhold og målsætning for strandengen. Hensyn til ynglefugle, men også hensyn til andre dyregrupper som f.eks. insekter samt til planter kan kræve, at høslættet foretages sent dvs. efter 1. juli (se fuglevenlig strandengspleje ).

Pas på dyreunger
En del dyreunger lever meget skjult og  trygger sig i stedet for at flygte ved uro. De er derfor udsat for at blive slået ihjel under slåning. For at undgå dette kan man starte  fra midten af engen (A), eller man kan slå fra den ene side til den anden (B) (se Handlingsplan for engsnarre)

Undgå opkøring og dannelse af dybe kørespor.
Mange steder er bunden så blød, at der kommer dybe spor selvom der anvendes ballondæk eller andre special dæk. Dybe spor kan være meget længe om at blive   udjævnet og kan dels hæmme fremtidige høstmuligheder og dels have negativ effekt på  strandengen (se nærmere om maskiner til blød bund under Ferske enge).

Hvad siger loven
Høslæt må finde sted i perioden 1. juli til 20. april iht. vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur ( http://pdir.dk ).


Læs mere:

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005: Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Jensen, M.W. 1988: Strandengsplejebogen. Naturstyrelsen.

Jørgensen, H. 1999: Naturstyrelsens Naturplejestrategi. Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark. Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Vestergaard, P., 2000: Strandenge – en beskyttet naturtype. Skov – og Naturstyrelsen.

LIFE naturprojekter - engfugle , Naturstyrelsen