Græsning

Den traditionelle drift på strandenge har først og fremmest været baseret på græsning, men i dag er græsningen på mange steder af de større strandenge for intensiv, mens den er ophørt på de mindre strandenge. Mange planter og dyr er afhængige af at engene bliver let afgræsset, men de forsvinder, hvis engene gødes og/eller drænes og nedgræsses hårdt.

Fordele ved græsning

  • ekstensiv græsning udvikler artsrige strandenge
  • ekstensiv græsning skaber egnede vækstkår for mange af strandeng karakteristiske plantearter
  • græsning holder bræmmer og skrænter med lav vegetation til glæde for bl.a. fugle og padder
  • græsning hæmmer en række problemarter

Ulemper ved græsning:

  • græsning kan ikke holde rynket rose og en række andre problemarter nede
  • der kan være behov for supplerende høslæt – eller pudsning
  • en del af de karakteristiske strandengsplanter er følsomme overfor græsning
  • hensyn til ynglefugle, insekter og andre græsningsfølsomme dyr kræver sen udbinding, hvilket kan give en række praktiske problemer for græsningen
  • oversvømmelser kan betyde, at hegn ofte skal repareres
  • der kan være problemer med lungeorm og andre indvoldsparasitter
  • manglende interesse – især for at græsse de mindre strandenge

Græsning, specielt i vinterhalvåret eller  på andre tidspunkter med høj vandstand og blød bund, kan give en voldsom optrampning.

Græsningsperiode og græsningstryk:
Græsningsperiode og –tryk bør fastsættes ud fra naturindhold og målsætning for den enkelte strandeng. Der er meget stor forskel på hvor græsningsfølsomme de forskellige arter af planter og dyr er og hvilke krav de stiller til vegetationsstruktur. En del ynglefuglearter og insekter har behov for sen udbinding og/eller græsning ved meget lavt tryk først på sæsonen (fuglevenlig strandengspleje). Generelt bør græsningen foregå som sommergræsning. Våde, kolde græsgange uden læmulighed er ikke egnet til vintergræsning. Vintergræsning vil desuden normalt kræve tilskudsfoder hvorved arealet tilføres næringsstoffer. Vintergræsning er uhensigtsmæssig i forhold til nogle fuglearter bl.a. gæs.

Fællesgræsning – en traditionel driftsform: 

Mange strandenge har været drevet med fællesgræsning, dvs. med dyr fra flere ejendomme, ligesom det f.eks. praktiseres i dag på Skallingen og Saltholm. Store græsgange giver mulighed for naturlige græsningsgradienter og dermed stor variation med plads til arter med forskellige krav til græsningstryk. Der er et specielt   regelsæt vedr. fællesgræsning (se Hvad siger loven). Fællesgræsning kræver dels, at der er ens sundhedsstatus for produktionsdyrene og dels flytning i CHR-registeret (det gælder kvæg, får og geder, men ikke heste).

Valg af dyr:

Kvæg:

Græsnings påvirkning

Græsnings effekt

Bemærkninger

Æder fortrinsvist frisk vegetation, men inkluderer høje planter, græsstængler,  vissent græs samt grov og tuet plantevækst

Græsser ned til 3-6 cm græshøjde

Udvikler en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser og urter

Udvikler en varieret plantestruktur med  mosaik af tætgræssede plæner og tuer af højere plante-strukturer

Tåler våd bund, men kan give optrampning

Kan have problemer med indvolds-parasitter på fugtig bund og under høj belægning

Fremmer gødningsfauna, der dels rummer sjældne arter og dels fødedyr for fugle m.fl.

Heste:

   

Græsser selektivt og foretrækker  frisk vegetation, men inkluderer vissent græs samt høj, grov og tuet plantevækst

Græsser større sammenhængende flader og lader andre områder ugræssede

Græsser tæt på jordoverfladen, ned til 2-3 cm græshøjde

Er mere aktive  end kvæg og får

Resulterer i en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, urter

Udvikler en varieret plantestruktur med grovmasket mosaik af tætgræssede plæner og ugræssede områder

Tåler våd bund. Kan give slidskader og optrampning, specielt hvis hestene er beskoede

Kan give  trampeskader på f.eks. engmyretuer og forstyrrelse af fuglelivet

Kan have problemer med indvoldsorm, men er forholdsvis robuste overfor flue- og flåtbelastning

Får:

   

Græsser selektivt og  vælger bl.a. mange blomsterknopper. Vrager høje planter, græs-stængler og vissent græs

Græsser tæt på jordoverfladen ned til 1-2 cm græshøjde

Resulterer i en tætgræsset mere artsfattig og græsdomineret plantevækst

De fleste fåreracer trives dårligt på fersk våd og blød bund og kan have problemer med indvoldsparasitter, specielt leverikter

Samgræsning:

   

Ved græsning med to eller flere dyrearter kan dyrene bedre udnyttet foderressourcerne på grund af forskelle i fødepræferencer, og fordi de kan græsse tæt på andre arters gødning

Resulterer i en tætgræsset plantevækst med færre tuestrukturer

Mere effektiv udnyttelse af græsgangen, højere græsningstryk mindre parasittryk

Hvad betyder græsning for planterne
Mange af strandengens karakteristiske planter er lyskrævende og  afhængige af en eller anden form for forstyrrelse, der skaber lysåbne forhold. Nogle af planterne som f.eks. engelsk græs og harril  har en høj tolerance overfor forstyrrelser (som græsning, oversvømmelser og vindpåvirkning mv.), mens andre som f.eks. hindebæger har en middel tolerance overfor græsning og fremmes af et let græsningstryk. Arter som kvan og lægestokrose har lav tolerance overfor græsning.

Strandenge på Læsø med hindebæger. Rita Merete Buttenschøn

Hindebæger er en af de arter, der har middel tolerance overfor græsning og som fremmes af let græsning, der tillader en tuet struktur med let eller ugræssede partier.

Hård til moderatgræsning hæmmer den, ligesom længerevarende mangel på drift – eller anden forstyrrelse gør det

 

Eksempler på planter med hhv.  høj, middel og lav tolerance overfor græsning og anden forstyrrelse. * angiver værdifulde plusarter og **særlig værdifulde plusarter,  jf. Feltskema til registrering af strandeng, version 15.01.07 ( www.blst@dk ). Eksemplerne omfatter enkelte arter som f.eks. smalbladet hareøre og læge-stokrose, der ikke indgår i feltskemaet og derfor ikke er vægtede som plusarter.

Arter med høj tolerance overfor græsning

Arter med middel tolerance

Arter med lav tolerance

Annelgræs, slap* og -strand*

Gåsefod, drue-* og rød*

Alant, soløje **

Engelskgræs, strand*

Hareøre, smalbladet

Bede, strand*

Firling, knude-* og strand-*

Hindebæger, lav** og tætblomstret**

Karse,strand

Harrild

Kamille, lugtløs

Kogleaks, blågrøn

Hindeknæ, kødet* og vingefrøet

Kilebæger, Stilket ** og stilkløs*

Kogelaks, strand-

Jordbærkløver

Kogleaks, fladtrykt*, fåblomstret** og rødbrun*

Kvan, strand*

Kokleare, dansk*, engelsk* og læge*

Krageklo, strand-*

Samel**

Kveller*

Mælde, stilk*, strand- og spyd

Vild selleri**

Sandkryb*

Slangetunge*

Siv, strand-*

Spidshale**

Star, sand-* og sylt-*

Stokrose, læge-

Star, blågrøn*, dværg*, fjernakset og udspilet**

Strandarve*

Svinemælk, kær

Sumpstrå, enskællet*

Strandasters*

Svingel, strand

Svingel, blågrøn*, rød

Strandmalurt*

tagrør

Tandbælg**

Vejbred, strand*

 

Trehage, strand-**

Vikke, muse

 

Dyrevelfærd og trivsel:
Næringsindholdet på strandenge er normalt tilstrækkeligt for husdyr, men der skal være adgang til såvel frisk vand som mineraler. Der bør gives mineraltilskud uanset, at mineralmangel ofte ikke er kritisk fordi visse mikromineraler som f.eks. Co og stedvis Cu kan være i underskud og fordi udvaskning latent kan indebære en risiko for underforsyning (se Kap. 6 Græsning og høslæt i naturplejen).

Leverikter og andre indvoldsparasitter er et stigende problem på mange naturgræsgange, specielt på fugtig bund. Det reduceres dog med stigende saltholdighed og antallet af oversvømmelser. For et nedbringe parasittrykket kan strandengene med fordel opdeles i to eller flere folde, der kan græsses på skift. Foldopdeling giver  mulighed for en sen græsningsstart på de mest fuglerige dele af strandengen.

Hvad siger loven
Der gælder et specielt regelsæt for fællesgræsning. En fælles græsgang defineres som et græsningsareal, hvor der findes dyr fra mere end en besætning. De større fælles græsningsområder, der af Fødevareregionens veterinærafdeling bliver defineret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. via Dansk Kvæg. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs:

  1. For hver fælles græsgang skal der udpeges en ejer og en bruger, som registreres i CHR med navn, adresse og telefonnummer m.m., således at den ansvarlige person kan kontaktes hvis nødvendigt.
  2. Kreaturer, der indsættes på fælles græsgange, skal have samme sundhedsstatus og være ledsaget af sundhedsdokumenter.

Læs mere

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005