Rørhøst

Høst af rør – som led i naturpleje - har dels til formål, at hindre at der akkumuleres så meget tørv, at rørsumpen gror til med træer og dels, at forynge rørsumpen.

Høst af rør har været den traditionelle drift i de fleste af de større rørsumpe. I dag er mange tidligere rørsumpe blevet inddraget til græsning bl.a. på grund af tilskud til græsning og hegn. Der er derfor mangel på arealer, hvor der kan høstes tagrør til brug for tækning af tage mv.

Strandrørsump domineres af store sumplanter med   tagrør, som den mest almindelige art, samt strandkogleaks og blågrøn kogleaks. Tagrør er en flerårig græsart med en kraftig vækst der kan blive op til 4 m høj. Den trives bedst på vanddækket bund (fra ca. 0,25 – 2 meter vand). Den store planteproduktion, som følge af den kraftige vækst fra tagrør og andre sumpplanter,  kan medføre en hævning af bunden, således at  jorden bliver mere tør og dermed giver mulighed for tilgroning.

Rørsumpen er en vigtig ynglested og rasteplads for mange vandfugle, ligesom der også er en del insekter og enkelte af de mere sjældne plantearter knyttet til rørsumpen.

Nogle af rørskovens fuglearter foretrækker en relativt ung rørsump. Generelt gælder det at en varieret rørsump bestående af en mosaik af områder med rør af forskellige alder, højde og tæthed giver mulighed for en rig insekt- og fuglefauna.

Fordele ved rørskær:

  • hæmmer tørlægning og tilgroning
  • forynger rørsumpen til glæde for en del fuglearter
  • skaber åbne områder, der giver raste- og ynglemuligheder for hættemåger og -    svømmeænder som krikand og spidsand samt for vadefugle som strandskade, stor kobbersneppe, rødben og dobbeltbekkasin.

Ulemper ved rørskær:

  • kræver special maskiner, der kan køre/flyde på blød bund uden at køre bunden op og danne dybe spor
  • når de gamle tagrør fjernes, ødelægges eller forringes mulighederne for at yngle og skjule sig for en række fugle som fx rørdrum og skægmejse
  • mulighederne for at finde føde forringes også for mange fugle, fordi de gamle tagrør har den største rigdom af insekter.

Rørskær skal finde sted i vinterhalvåret. Tidligere var rørskær mange steder afhængig af perioder med frost, således at man kunne kære på isen. I dag er der udviklet maskiner, der kan flyde eller køre på meget blød bund, således at rørhøsten ikke længere er så afhængig af at der rørsumpene fryser til.

Seiga en specialbygget maskine til rørhøst (se Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser under LIFE-højmoser)

Sådan foretages rørskær:

  • Der bør efterlades firkanter eller striber af tagrør med en bredde på mindst 10-15 m i større, ensartede, høstede områder.
  • Der bør efterlades 10-30 m brede bræmmer af gamle tagrør   langs med og ud mod de åbne vandflader.
  • Mindst10-20 % af rørskoven bør stå tilbage efter høst.
  • I rørsumpe med ynglende rørdrum, rørhøg eller odder, bør der efterlades en sammenhængende rørskov på mindst 3 ha.
  • Et bælte på 10-15 m af den inderste del af rørskoven bør skæres af hensyn til padder og andet dyreliv (’blå bånd zone’).
  • De afhøstede rør skal fjernes i løbet af vinteren, inden de første ynglefugle ankommer, senest 1. marts.

 

Hvor ofte skal der høstes rør? 

For at kunne anvende rørene til tækning og hindre tilgroning kan det være nødvendigt at høste rør med et- til tre års mellemrum. I områder med særlige fugleinteresser anbefaler DOF dog 10 års intervaller mellem høstperioder på 2-3 år (1. års høst kan ikke anvendes til tækkemateriale på grund af de gamle rør). Anbefalingen sigter især mod lokaliteter med rørdrum og andre fugle, som selv om de kan foretrække relativ ung rørsump med 10 år gamle rør som optimum,  er de samtidig sårbare overfor rørskær.

Hvad siger loven

Tagrør må ifølge naturbeskyttelsesloven høstes fra 1. november – 29. februar når rørene skal bruges til kommercielt brug.

Afbrænding af tagrør, f.eks i forbindelse med naturpleje er reguleret af Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Afbrænding af tagrør må efter § 6 i denne bekendtgørelse ikke foretages i perioden fra 1. marts til 31. august. Udenfor denne periode må afbrænding kun foretages efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Ønsker man at høste tagrør udenfor perioden, skal man søge om dispensation i Naturstyrelsen. Dispensationer vil typisk dreje sig om at få lov at høste rørene i marts. Det skyldes ofte, at det på grund af vinteren ikke har været muligt at høste før.


Læs mere

Asbirk, S. & Pitter, E. (eds.), 2005: Handlingsplan for truede engfugle. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Jensen, M.W. 1988: Strandengsplejebogen. Naturstyrelsen.

Jørgensen. H., 2000: Naturplejestrategi – Strategi for plejen af Naturstyrelsens arealer med beskyttet natur. Naturstyrelsen, Miljøministeriet

Naturstyrelsen: Høst tagrør – så der tages hensyn til dyrelivet.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Vestergaard, P., 2000: Strandenge – en beskyttet naturtype. Skov – og Naturstyrelsen.

ec.europa.eu/environment/life/themes: meadows The Bittern in Europe (Rørdrum forvaltningsplan) Environment-.LIFE project publications LIFE Co-op project (LIFE2003NAT/CP/D/000009)

ec.europa.eu/environment/life/themes: meadows Coastal Meadow Management. Best practices Guidelines. (Environment-.LIFE project publications/LIFE02 NAT/B/008591)

www.DOF.dk :
Fugleperspektiv på Landdistriktsprogrammet - DOFs katalog for fuglevenlig gennemførelse af landdistriktsforordningen i 2007-2013