Strandenge

Strandenge er kystnære, lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer med vegetationsdække.   Vegetationen består af salt- og fugtighedstolerante græsser, halvgræsser, siv og urter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde. Det inkluderer såvel lavtvoksende eng- og overdrevsagtig vegetation som strandrørsump.

Strandengstyper

Strandeng består af et kompleks af forskellige vegetationstyper, som er bestemt af bl.a. vandets saltholdighed, hyppigheden af oversvømmelser, ferskvandspåvirkning samt af den landbrugsmæssige udnyttelse (se strandengens vegetationstyper, side 18-20 i Strandenge – en beskyttet naturtype). Strandengstyper dækker et meget bredt spektrum af næringsstofniveauer fra naturligt næringsrige samfund hvor hyppige oversvømmelser tilfører tang og finkornet materiale til næringsfattige samfund på udvaskede bund.   Strandeng er således en meget dynamiske naturtype, hvor oversvømmelser, indtørringer, salt/brakvand og ferskvand  har stor betydning for plante- og dyreliv.

Strandenge rummer dels naturligt lysåbne samfund, der findes ved høj saltholdighed og hyppige havoverskylninger, og dels driftsafhængige, lysåbne samfund på mindre saltpåvirkede og mere beskyttede dele af strandengene. Marskenge er en strandengstype, der dannes ved kyster med udpræget tidevand.

Der er en glidende overgang mellem – og ofte en mosaik af - strandenge, rørsumpe, moser og ferske enge langs de nedre dele af vandløb med udløb i havet. Ind mod land går strandeng/-overdrev over i ferske overdrev ved aftagende saltpåvirkning. Ved inddæmning af strandenge sker der en ferskvandspåvirkning, der over tid ændrer saltenge til ferske enge, således som det bl.a. er sket i dele af marsken.

Forekomst og tilstand

Strandenge findes fortrinsvis som relativ smalle arealer langs beskyttede havkyster.   De findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Læsø, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.

Mange strandengene er påvirket af dræning og eutrofiering En del af engene   har været gødsket, mens andre indirekte er påvirket af næringsstoffer gennem udvaskning fra landbrugsområder. En del af især de mindre strandenge er under tilgroning som følge af driftsophør. Rynket rose er mange steder en stor trussel mod strandengens lysåbne plantesamfund. Vadegræs, der ligeledes er en invasiv art, har fortrængt den oprindelige plantevækst på de nedre, mere våde dele af strandengene (på kvellervader og ydre marskzoner)  i Vadehavet og i en del fjorde og er under fortsat spredning.

Rynket rose er en af de mest udbredte invasive arter i Danmark. Den findes på mange forskellige naturtyper og optræder ofte i store bestande. Novana overvågning fra 2006 fortæller bl.a. at rynket rose forekommer massivt på tørt kalksandoverdrev, hvor den danner store bestande på 90 % af de besøgte stationer, og at den også danner store bestande på mange strandenge.

 

En stor del af de naturbeskyttede strandenge er habitatnaturtyper og er desuden udpeget som Ramsarområder og/eller EF-fuglebeskyttelsesområder på grund af deres betydning som rasteplads for trækfugle eller som yngleplads for en eller flere beskyttelseskrævende fuglearter. På Miljøportalen kan du finde kort over beskyttede strandenge, her finder du også oplysninger om tilgængelige data fra de enkelte lokaliteter (under Danmarks naturdata ).

Lovgivning

Alle strandenge og strandsumpe over 2.500 m² er omfattet af den generelle biotopbeskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Strandenge og strandsumpe i fredskov er desuden beskyttede efter skovlovens § 16 uanset størrelse.

Genoptagelse af høslæt og græsning kræver normalt ikke tilladelse iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven . Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale om en genopretning af en tidligere tilstand ved at fjerne bevoksninger af invasive arter (se Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper ).

Bemærk, at rørhøst iflg. naturbeskyttelseslovens § 32 ikke må foregå udenfor perioden 1. november til 29. februar uden tilladelse fra Naturstyrelsen.

Iht. landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli til 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november til 31. marts (se  Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur ).

I habitatområder er der anmeldepligt for ændret anvendelse på strandenge og andre naturtyper, der ikke er omfattet af §3

Plejebehov

De fleste strandenge er afhængige af en vedvarende strandengdrift   for ikke at udvikle sig til mere artsfattige rørsumpe eller pilekrat.  Der er dog også behov for at pleje rørsumpe med henblik på at bevare dem som  rørsumpe. De indgår som en naturlig del af strandengens vegetationszoner  med stor betydning som raste- og yngleplads for vandfugle samt levested for mange insekter. Tagrørstængler er f.eks. levested for larver af en række halvmøl- og uglearter. Der findes desuden nogle få naturlige strandrørsumpe, dvs. rørsumpe, der er udviklet som klimakstilstand uden tidligere driftspåvirkning, som det er vigtigt forsat at bevare uden drift, se Strandengsplejebogen.

En del af strandengene har behov for en indledende førstegangspleje eller en mere omfattende naturgenopretning for at få retableret en naturlig hydrologi og saltvandspåvirkning.


Læs mere

Bruus, M, Damgaard, C., Ejrnæs, R., Fredshavn, J.R, Nielsen, K.E. & Strandberg, B. 2006: Terrestriske naturtyper 2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 102 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 596.

Jensen, M.W. 1988: Strandengsplejebogen. Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Vestergaard, P., 2000: Strandenge – en beskyttet naturtype. Skov – og Naturstyrelsen.

Vinther, E. & Tranberg, H., 1999: Naturkvalitet på strandenge i Fyns Amt. Før og efter 1980. Fyns Amt 1999

LIFE naturprojekter - engfugle , Naturstyrelsen

LIFE naturprojekter - højmoser Naturstyrelsen