Småbiotoper pleje

Agerlandets småbiotoper er potentielt hjemsted for mere end 600 arter af planter, 1500 arter af insekter, 65 arter af fugle og 20 arter af patte- og krybdyr. For at bevare eller genskabe småbiotoper som gode levesteder er det vigtigt at de enkelte småbiotoper beskyttes mod eutrofiering og plejes. Det er ligeledes vigtigt at bevare eller etablere spredningskorridorer og så vidt muligt fjerne barrierer, der hæmmer spredning af arter. Småbiotoper med lang kontinuitet, der vil især sige de primært landskabsbetingede småbiotoper bør prioriteres højt. Der har man også chance for at kunne sikre rester af den oprindelige genpulje.

På lysåbne småbiotoper med lang kontinuitet kan man genfinde mange af de lysåbne naturtypers plantesamfund. Plejemetoderne er de samme som er beskrevet under de enkelte naturtyper, blot begrænser arealstørrelsen antallet af mulige plejemetoder..

Valg af plejemetode

Småbiotop type

Plejemetoder

Bemærkninger

Jorddiger og stengærder

Udlad gødskning, afbrænding og sprøjtning og beskyt mod afdrift af pesticider og gødskning fra naboarealer. Lad gerne enkelte træer stå langs diget, tynd ud hvis vegetationen skygges væk. Vedopvækst på selve diget bør fjernes da rødderne kan ødelægge diget.

Herbicidanvendelse kan medføre, at jorden skylles ned og stendiget synker sammen

Grøftekanter, markskel

Tidlig slåning (maj) på næringsrig bund

Sen slåning (okt.) på grøftekanter og græsrabatter med åben plantevækst og særlige insektinteresser

Undgå sommerslåning med slagleklipper

Se Pleje af grøftekanter

Levende hegn og vildtremiser

Anvend hjemmehørende og egnskarakteristiske arter. Bevar gamle hegn. Lad døde træer blive stående.

Anvend mekanisk renholdelse.

Skab gerne en kombination af lysåbne partier (f.eks. bred fodpose i hegn) med træbevoksede partier.

Se Pleje af levende hegn

Bræmmer langs grøfter, kanaler og naturlige vandløb

Undgå afdrift af pesticider og gødning til bræmmer. Kanterne slås evt. en gang årligt i sensommeren med fjernelse af det afslåede. Ved tilgroning med bjørneklo og andre invasive arter bør slåning eller anden bekæmpelse dog starte om foråret

 

Vandhuller

Undgå udledning af drænvand.

Begræns tilgroning med pil, siv og dunhammer for at sikre vedvarende vandspejl til padder og andefugle.

Se Vandhulspleje

Småskove, bondeskove

Bevar hjemmehørende træarter. Stævningsdrift, plukhugst eller græsning kan skabe lysåbne og varierede småskove

 

Fortidsminder og andre tørbunds arealer

 

Se Overdrevspleje

Kær og andre fugtigbunds arealer

 

Se Engpleje og Mosepleje

Solitærtræer, døde træer

Lad store solitærtræer stå – også efter at de er døde.

Gamle træer og dødt ved er en vigtig biotop for mange insekter og svampe

Konkrete plejemetoder

Grøftekanter

Levende hegn


Læs mere

Hald, A.B. 2007: Grøftekant forvaltning; Slå når kørvlen blomstrer. Teknik og Miljø 11/07

Jakobsen, B. & Helsted, C. (red.) 2006: Naturen i sommerhusområder. Grundejerforeningen for Kårup Skov og Ordrup Næs

Jelnes, I.S. & Lange, H.G. 2002: Et sørgeligt genvisit i grøftekanten

Gejrfuglen - Østjysk Biologisk Forening (pdf)

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen

Søndergaard, M., Jensen, J.P. & Jeppesen, E. (2002): Småsøer og vandhuller

Tybirk, K. , Aude, E. & Pedersen. M.B. 2003: Mere natur i økologiske hegn . Vand og Jord 10. årg. Nr. 3, 93-96.

Wederkinch, E. 1988: Småvandhuller . Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

Vandhuller. Vejledning. Naturstyrelsen

Tilskud - vildtplantning. Naturstyrelsen

Forskning - vedplanter Skov og landskab

5.1-11. Beskæring af træer. Kristoffersen, P.  2000. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

4.0-6. Småplantninger i det åbne land til gavn for vildtet . Olrik, D. 2000. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

5.4-3. Udviklingsmodeller for hegn og randplantninger i byen. Nielsen, A.B, Kristoffersen, P. Dam, T. 2007. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

5.2-4. Stævningsskov i byen. Sejr, K. 2007. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm