Pleje af levende hegn

Levende hegn er vigtige som levesteder og som spredningsveje. Deres funktion som levested er i høj grad afhængig af alder og kontinuitet. Hegn med lang kontinuitet kan derfor ikke nedlægges og genoprettes uden at det medfører en meget stor forringelse af biodiversiteten. Rydning af gamle levende hegn kan således ikke opvejes af plantning af nye læhegn. Nye hegn kan med fordel anlægges i tilknytning til gamle hegn og skovrester.

Da der er en stor kontaktflade mellem hegn og de dyrkede marker, har randeffekter stor betydning for hegnene. Gødskning, sprøjtning og andre forstyrrelser fra naboarealer har en væsentlig indflydelse på mange af de levende hegn og bør så vidt muligt undgås langs gamle, værdifulde hegn.

Ved valg af planter bør der vælges hjemmehørende og egns-karakteristiske arter, ligesom der bør lægges vægt på foderværdien for dyr.   Buske, der blomstrer i april og maj f.eks. stor betydning for bier og dermed for bestøvning af visse afgrøder. Pil, slåen, kirsebær og æble blomstrer tidligt og har stor værdi som pollenleverandører.

Pleje, hvordan:

  • Plej de gamle hegn, specielt selvgroede hegn på gamle rester af diger, skel, grøfter osv.
  • Beskyt eksisterende gode hegn mod yderligere forarmning, f.eks. ved at etablere en lysåben bræmme langs hegnet og en sprøjtefri og gødningsfri zone langs hegnet
  • Lad gerne gamle døde træer stå i hegnet som levesteder for insekter og fugle.
  • Undlad efterplantning og overlad området til spontan kolonisering
  • Slå fodposen årligt under sensommeren og fjern det afslåede for at give lys og lavt næringsstofniveau
  • Beskær udhængende grene som skygger for lyskrævende arter i fodposen
  • Etablér nye hegn og vildtbeplantninger i forbindelse med eksisterende grønne korridorer i landskabet, men undgå dybdepløjning, hvis det er gamle skel el. lign.
  • Etablér de nye hegn og vildtbeplantninger uden kemisk renholdelse
  • Giv plads til udvikling af fodpose ved anlæg af nye hegn
  • Lad gerne en bræmme langs hegnet være ubeplantet eller plantet med stor afstand til lysåben vegetation og senere indvandring af træer og buske
  • Anvend gerne naturlig tilgroning som etableringsmetode. Plant f.eks. kun 1 række træer og lad resten komme selv.
  • Anvend kun danske og egnstilpassede arter og gener
  • Anvend blanding af arter, der er gode foderplanter og som sikrer en lang sæson med nektarplanter

Beskæring af hegn finder normalt bedst sted om vinteren (januar-februar måned), men der kan være hensyn til sommerfugle som lægger æg på nye skud om efteråret, der taler for at slåning i stedet for udføres i slutningen af august eller september.

Styning af poppel og pil

Stynede popler og pil har været en karakteristisk landskabskarakter specielt i Østdanmark. Hvis man vil genoptage styning af et hegn, er det bedst at styne yngre træer. Ved tilbageskæring af tidligere stynede træer, bør stammer og grene skæres af 20- 40 cm over den tidligere beskæring. Styning foretages med 3-5 års mellemrum i perioden december-marts. Hvor der er opstået huller i pilehegn kan man plante nye træer blot ved at stikke en pilegren i jorden.


Læse mere

Brander, P.E., 2004: Hegn og småbiotoper. Side 53-59 I: Buttenschøn, R.M. og Nielsen, L. 2004: Jordbrugeren som landskabsforvalter  . Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv og Miljøministeriet.

Fritzbøger, B. 2002: Bag hegnet. Historien om levende hegn i det danske landskab. Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger.

Naturrådet Beplanting på landbrugsbedriften

Tybirk, K. , Aude, E. & Pedersen. M.B. 2003: Mere natur i økologiske hegn. Vand og Jord (pdf)10. årg. Nr. 3, 93-96.

Plant for vildtet Naturstyrelsen

Forskning vedplanter . Skov og landskab

Tilskud til vildtplantning Naturstyrelsen

Udviklingsmodeller for hegn og randplantninger i byen. Nielsen, A.B, Kristoffersen, P. Dam, T. 2007. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm