Pleje af grøftekanter

Grøftekanterne og markskel er vigtige levesteder for planter og dyr, der er knyttet til lysåbne habitater. Grøftekanterne har ligeledes en vigtig funktion som forbindelsesled mellem overdrev, sandmarker og andre lysåbne naturtyper.

Der er dog sket en væsentlig forringelse af grøftekanterne gennem de seneste årtier med tab af en lang række arter. En undersøgelse viser således, at artsantallet er faldet med 21% siden 1968/69, samt at der er sket en udskiftning af arter således at der nu i højere   grad  vokser konkurrencestærke og næringskrævende arter så som alm.kvik, draphavre, burre-snerre, stor nælde og ager-tidsel i stedet for lyskrævende, nøjsomhedsarter som håret høgeurt, bidende ranunkel og liden klokke. Jordbundsanalyser understøtter de observerede ændringer i floraen, da fosformålinger har vist en stigning på 67 % i de forløbne 32 år (Jelnes & Lange 2002).

Invasive arter som f.eks. kanadisk og sildig gyldenris og pastinak breder sig typisk langs jernbaner og veje og er med til at fortrænge den oprindelige, mere artsrige plantevækst på en del grøftekanter.

For at vedligeholde og genskabe høj naturkvalitet på er der behov for:

  • at reducere eutrofiering ved at beskytte mod påvirkning fra gødskning og spøjtning af naboarealer
  • at reducere eller begrænse mængden af salt fra glatførebekæmpelse
  • at slå grøftekanterne på tidspunkter, der tager hensyn til deres specifikke naturindhold og vækstforhold
  • at fjerne den afslåede biomasse
  • at bruge udstyr, der skærer plantevæksten af f.eks. en fingerklipper eller evt. skivehøster, hvor det er muligt

Sommerslåning med slagleklipper hæmmer dels overlevelse af urter og kan dels være ødelæggende for larver og pupper af f.eks. arter af køllesværmer og andre sommerfugle.

Det optimale tidspunkt for slåning afhænger bl.a. jordbundsforhold og naturindhold:

  • tidlig slåning (slutningen af maj) af grøftekanter på næringsrig bund*
  • sen slåning (oktober) på grøftekanter og græsrabatter med åben plantevækst og særlige sommerfugle som eks. græsrandøje og andre
  • evt. at undlade årlig slåning af dele af grøftekanten

*Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig vejkant domineret af vild kørvel og draphavre viser, at en tidlige slåning (ultimo maj/primo juni) sikrer lavtvoksende arter, grønne vejkanter hele sommeren, blomstring sensommer til bl.a. anden generation sommerfugle og insekter samt reducerer græspollenproduktionen kraftigt.

Vejkantforvaltning, der inkluderer slåning sidst i maj på næringsrige strækninger, fremmer dermed en alsidig natur, rekreative oplevelser og reducerer problemer med græspollen. Hvis næringsrige vejkanter ikke slås eller kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre. Det sker på bekostning af lavtvoksende og mindre konkurrencestærke arter. Vejkanterne mister artsmangfoldighed. Invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris begunstiges ligeledes af en sen slåning (Hald 2007).


Læs mere

Hald, A.B. 2007: Grøftekant forvaltning; Slå når kørvlen blomstrer. Teknik og Miljø 11/07

Jelnes, I.S. & Lange, H.G. 2002: Et sørgeligt genvisit i grøftekanten

Gejrfuglen - Østjysk Biologisk Forening

Invasive arter. Naturstyrelsen

Biologiske Vejkort. Vejdirektoratet.