Anlæg af nye vandhuller

Vandhuller er vigtige yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr i

agerlandet. Der går ikke lang tid fra etablering af vandhullet til at de første dyr indfinder sig. Anlæg af nye vandhuller kan derfor hurtigt give mulighed for et mere rigt plante- og dyreliv.

Etableringen af vandhullet

Etableringen af vandhullet bør tilpasses det omgivende landskab. Det giver det smukkeste resultat. Det bør derfor graves i fugtige lavninger, i marker, i tilgroede tørvegrave og på lavtliggende arealer.

Før du går i gang

  • Find et egnet sted – helst hvor der tidligere har været vand
  • Lav en forundersøgelse
  • Grav evt. et prøvehul
  • Lav en plan for vandhullet udfra det dyre- og planteliv, som ønskes tilgodeset. Vandhulsdybde og øvrige udformning har stor betydning for hvilket dyre- og planteliv, der vil indfinde sig i vandhullet.
  • Søg tilladelse hos kommunen

Anlæg af vandhuller

Vandhuller kan anlægges   ved gravning, stopning af dræn/afvanding, eller ved en kombination heraf. Hvor der tidligere har været vådområder vil stop for afvanding i de fleste tilfælde genskabe de oprindelige vandforhold. I en del tilfælde vil jordarbejde dog også være nødvendig. Brug af dozer er som regel billigere end brug af gravemaskine.

Vådområder etableres normalt bedst og billigst i sensommeren. På dette tidspunkt er grundvandsstanden normalt på laveste niveau.

Vanddybde og anlæg

En del af vandhullet bør have en dybde på mindst 1,5- 2 meter . Det er normalt nok til,

at tilgroning undgås. Desuden er det dybt nok til ikke at udtørre om sommeren, og til

at dyrene kan overvintre i vandet, fordi vandhullet ikke bundfryser.

Anlægges vandhullet især for at gavne padder, vil det oftest være en fordel, at hele vandhullet er lavvandet med maksimal sommervanddybde på ca. 50 cm .

Svagt skrånende bredder øger arealet med lunt vand til planter og dyr. Bredhældningen må gerne være mindre end 1:5, svarende til en hældning på 20% eller 15 grader.

For at skabe mere variation kan vådområdet med fordel udformes med flere vige og små næs, så bredzonen øges og der skabes flere områder med lidt læ. Derimod bør man ikke anlægge øer i mindre vådområder, da de som regel øger risikoen for tilgroning af vandfladen, samtidig med at de formindsker muligheden for blæstens iltning af vandet. Men et par store flade sten, der bryder vandoverfladen, er glimrende soveøer for fugle. Marksten kan lægges i små dynger nær vandhullet. Det giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for padder, krybdyr m.m.

Vand fra dræn, grøfter og lignende bør ikke ledes direkte ud i vandhullet, ligesom der ikke bør etableres kunstige afløb fra vandhullet. Tilledning fra grøfter og dræn vil ofte føre til en stor belastning med næringsstoffer og dermed tilgroning med alger og planter som tagrør, dunhammer m.m.

Opgravet materiale skal jævnes ud eller helt fjernes. Hvis det opgravede materiale ligger som en vold omkring vandhullet, vil det forhindre naturlig oversvømmelse. Det er vigtigt, at vandhullet ved forårstid kan gå over sine bredder, da sump- og engplanter vil indfinde sig på disse fugtige bredder og afgrænse vandhullet på en naturlig måde. Sådanne områder er også gode leve– og skjulesteder for vandhulsdyrene.


For at beskytte vådområdet mod tilledning af næringsholdigt vand, gødningsstoffer og vinddrift af sprøjtemidler er det en stor fordel med en bufferzone omkring vådområdet. Naturstyrelsens tilskud til etablering af vådområder forudsætter udlæggelse af en 10 meter bred beskyttelseszone

Beplantning

For at undgå skygge over vandhullet bør træer kun plantes på nord- og nordvestsiden.

Syd- og sydøstsiden friholdes i en afstand af 2 gange træets maksimale højde, så træernes skygge ikke kan nå ind over vandhullet. Det er bedre at plante buske end træer. Anvend danske arter, der er tilpasset de lokale forhold.

Husk i øvrigt at træer, når de bliver store, kan kaste store mængder blade i vandhullet.

Bladene kan forringe vandkvaliteten, når de rådner. Samtidig tilfører de vandet næring. Det giver tilgroning med kraftig vækst af f.eks. andemad og dunhammer på bekostning af det øvrige dyre– og planteliv.

Skab spredningsmuligheder

Små vandhuller ligger ofte isolerede i landskabet. For at komme fra et vandhul til et andet må nogle dyr have ledelinier, der forbinder vandhullerne. De kan skabes ved at anlægge:

  • Et udyrket areal langs nærliggende vandløb.
  • Et levende hegn, der føres helt frem til det udyrkede areal omkring vandhullet.
  • En rende mellem to små vandhuller også selvom den er tør det meste af året.
  • Et udyrket areal omkring vandhullet, der udvides, så vandhullet forbindes med andre vandhuller.

Hvad siger loven

Etablering af vådområder på dyrkede arealer kræver kommunens tilladelse efter planloven. På arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 kræves der ligeledes dispensation hos den lokale kommune. Der gives normalt ikke tilladelse til etablering af søer, som gennemstrømmes af vandløb, eller som anlægges i moser og i større åbne dale, da der i forvejen er et rigt og naturligt dyre– og planteliv. Hvis et område er udpeget som Natura 2000, kan dette også have betydning for etableringen af et vådområde.

Hvis etableringen af vådområdet berører vandløb eller dræn, kræves der tilladelse efter vandløbslovgivningen.

Etablering af vådområder i fredskov kræver tilladelse efter Skovloven. Tilladelse efter skovloven indhentes hos den lokale enhed af Miljøstyrelsen.

Udsætning af ænder og fisk

Udsætning af ænder er omfattet af Jagt- og vildtforvaltningsloven, der højst tillader udsætning af 1 ælling pr. 150m2 eller 1 voksen and pr. 300m2 åben ubevokset vandflade (se Bekendtgørelse nr. 870 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber), mens udsætning af fisk  reguleres efter Ferskvandsfiskeriloven. Forekomster af fisk i små vådområder kan være problematisk. Fiskene æder vandinsekter og padder. Visse arter (særligt skaller, brasen og karper) kan betyde en væsentlig forringelse af vandkvaliteten. Deres fouragering på planter, bundmateriale og dyreplankton resulterer ofte i en voldsom algevækst i den frie vandsøjle. Resultatet kan være en fuldstændig grøn og ugennemsigtig algesø. De fleste tilladelser til etablering af vådområder indeholder forbud mod udsætning af fisk.

Tilskudsmuligheder

Tilskud til etablering af mindre vådområder

Der kan søges om tilskud fra Miljøstyrelsen til etablering af mindre vådområder.

Miljøstyrelsens tilskudsordning til etablering af mindre vådområder omfatter ikke tilskud til etablering af vådområder på naturtyper der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Der ydes således ikke tilskud til oprensning af vandhuller beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Man kan  få rådgivning hos vildtkonsulenten på den lokale enhed af Miljøstyrelsen. Her kan man også finde vejledninger og ansøgningsskemaer til etablering af vådområder og til vildtplantning. Læs mere

Blenner, P. (1999): Små søer og vandhuller – fra ide til virkelighed. Landbrugsforlaget

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Søgaard, B., Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635 .

Søndergaard, M., Jensen, J.P. & Jeppesen, E. (2002): Småsøer og vandhuller. Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

Wederkinch, E. 1988: Småvandhuller. Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

Bræmmevejledning

( Bekendtgørelse nr. 870 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber )

Vejledning om tilskud til vandhuller, Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

(Ud over de to nævnte pjecer om anlæg af vandhuller fra hhv. Jammerbugt Kommune og Landbrugets Rådgivningstjeneste findes der en lang række pjecer og andre publikationer om vandhuller tilgængeligt på nettet)