Små søer og vandhuller

Vandhuller består dels af naturlige lavninger, der permanent eller temporært er vanddækkede og dels af gravede eller opstæmmede vandhuller. Det er karakteristisk for mange vandhuller er, at de ligger isolerede uden til- og afløb.

Permanent vanddækkede vandhuller udgør en stor og meget vigtig del af småbiotoperne. De er levesteder for mange arter af planter og dyr. De er desuden drikke- fouragerings- og badested for mange dyr. Temporære vandhuller har ligeledes en stor betydning bl.a. for padder og andre smådyr, som tåler periodiske udtørringer. Flere af de rødlistede vandbiller findes således i vådområder, der jævnligt tørrer ud hen på sommeren.

Vandhulstyper 

Vandhuller kan inddeles efter deres oprindelse i hhv. naturligt forekommende permanente eller temporære vandhuller og kunstigt anlagte vandhuller som mergelgrave, tørvegrave, gadekær, regnvandsbassiner, vandhuller gravet op som led i biotoppleje m.fl. Den største gruppe af kunstige vandhuller er mergelgrave, der er opstået fra midten af 1800-tallet. Desuden opstår der i stigende grad vandhuller i lavninger som følge af forfald i dræningssystemer.

Det er primært størrelsen, der er afgørende for om der er tale om et vandhul (< 1 ha ) eller en sø. Vandhullers plante- og dyreliv består typisk af arter med en stor spredningsevne. De er tilpasset til at kunne overleve midlertidige udryddelser af enkelte bestande som følge af  f.eks. bundfrysning eller udtørring og hurtigt igen at kunne kolonisere et vandhul. Grænsen mellem vandhuller og søer er mere udvisket end tidligere, fordi der sker mange indgreb i form af opstemninger, uddybninger og udsætning af planter og dyr mv.

Tilstand og forekomst

Langt hovedparten af de oprindeligt forekommende naturlige vandhuller er forsvundet ved afvanding eller opfyldning. Til gengæld anlægges der i stigende grad mange nye små vandhuller som led i biotoppleje. Antallet af søer og vandhuller (på 100 m2 og derover) er på omkring. 120.000, hvoraf godt 2 % er større end 1 ha . Hertil kommer ca.75.000 permanente vandhuller, der er mindre end 100 m2 mens der ikke forligger opgørelser over de temporære vandhuller.

Vandhullernes natur- og vandkvalitet er i høj grad præget af de omkringliggende arealer. Mange vandhuller er påvirket af eutrofiering på grund af tilløb af markvand, og ophobning af blade og andet organisk materiale. Udsætning og fodring af fisk og andefugle forårsager ligeledes eutrofiering af mange vandhuller. Mere end 60 % af samtlige småsøer angives at være truet af forurening og opfyldning m.m. Der er dog store regionale forskelle i vandhullernes tilstand (se nærmere i Småsøer og vandhuller).

Tilgroning og overskygning er et problem for vandhullernes plante- og dyreliv, da vandhulsorganismer typisk er afhængige af varme vandhuller med læ og sol.

I habitatdirektivet er der defineret fem sø- og vandhulstyper, som er repræsenteret i Danmark se Naturtyper og arter – Natura 2000.

På Miljøportalen kan du finde kort over beskyttede søer og vandhuller, her finder du også oplysninger om tilgængelige data fra de enkelte lokaliteter ( under Danmarks naturdata ).

Lovgivning

Vandhuller på 100m2 og derover er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven , hvis de rummer et naturligt plante- og dyreliv. Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal.

Selv ret nyanlagte og naturligt opståede vandhuller kan hurtigt få etableret et naturligt dyreliv og således blive omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Oprensning af vandhuller og andre større plejeindgreb samt udsætning af ænder, fisk, krebs eller bløddyr kræver normalt en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, mens   rydning af træer og anden opvækst ved håndkraft ikke kræver tilladelse. Etablering af nye vandhuller kræver tilladelse fra kommunen. Udsætning af ænder er ligeledes omfattet af jagt- og Vildtforvaltningsloven, der maks. tillader udsætning af 1 ælling pr. 150m2 eller 1 voksen and pr. 300m2 åben ubevokset vandflade (se Bekendtgørelse nr. 870 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber), mens udsætning af fisk mv. kan være omfattet af ferskvandsfiskeriloven (se Vejledning om udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande).

Naturlige søer er desuden omfattet af vandløbslovens bestemmelse om en 2 meter bræmme omkring søen med mindre der er tale om ”enkeltmandssøer”, dvs. søer uden til- og fraløb, som udelukkende er beliggende på én ejendom og isolerede søer under 100m2 uden til- og fraløb samt søer i byzone eller sommerhusområde (se Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer).

Plejebehov

Vandhuller vil naturligt gro til med tiden, men mange steder sker tilgroningen unaturligt hurtigt på grund af eutrofiering. Mange vandhuller har behov for løbende at få fjernet tagrør, dunhammer og anden plantevækst for at de kan bevare en åben vandflade. En del vandhuller er så stærkt tilgroede eller slamfyldte, at de har behov for en mere omfattende oprensning for at de kan bevares og få en god vandkvalitet. Der er stor forskel på, hvor ofte det er nødvendigt at rydde plantevækst eller rense op. Vandhuller, der ligger i intensivt dyrkede områder, kan gro til i løbet af ganske få år, mens næringsfattige vandhuller, der ligger i udyrkede områder, kun sjældent vil trænge til pleje. Mange vandhuller har desuden brug for bredpleje for at vedligeholde en kort plantevækst, således at vandhullet ikke overskygges.

En række af de kunstigt anlagte vandhuller som f.eks. en del gadekær og gamle brandamme har behov for istandsættelser.


Læs mere

Blenner, P. (1999): Små søer og vandhuller – fra ide til virkelighed. Landbrugsforlaget

Jørgensen, H. 1999: Naturstyrelsens Naturplejestrategi . Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

Søndergaard, M., Jensen, J.P. & Jeppesen, E. (2002): Småsøer og vandhuller.

Wederkinch, E. 1988: Småvandhuller. Naturstyrelsen. Miljøministeriet.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Naturstyrelsen 1997: Vejledning om udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande. (pdf)

Naturstyrelsen, 2001: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Bræmmevejledning

( Bekendtgørelse nr. 870 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber )