Skov- og kratpleje

Plejemetoder i skov vil ofte være genoptagelse af de gamle driftsformer med græsning, stævning eller en form for plejeplukhugst med særlig vægt på at skabe lysåbne og varierede skove.

Gamle driftsformer

Skovgræsning og stævningsdrift er sammen med plukhugst gamle driftsformer fra en tid, hvor landbrugsdriften var baseret på husdyrhold, og hvor skoven havde en vigtig funktion i foderforsyningen af husdyrene. Skoven sikrede foder året rundt. Stævning af træerne gav lys til græsproduktion, til græsning og høslæt. Stævning var også med til at vedligeholde jordbundens næringsindhold via tilskud fra henrådnende rødder. Træerne gav skygge og læ for dyrene og mindskede udtørring af græsset i tørkeperioder. Frø, bark, kviste og rødder gav et stort tilskud til vinterfoder.

Plukhugst var den måde, skoven oprindeligt blev udnyttet på. Man plukkede ud, hvad man af skulle bruge af træeffekter, f.eks. brændsel eller tømmer til byggeri.

Kun få skove har haft en lang, kontinuerlig drift med skovgræsning eller andre gamle driftsformer. Enkelte egeskove og -krat, f.eks. Langå Egeskov, har en lang og fortsat græsningshistorie med kvæg og hestegræsning (Møller m.fl. 2002). Desuden findes der en del mindre krat og skove i overdrev og enge, der har været drevet efter de gamle driftsformer langt op i tiden. De fleste steder ophørte driften omkring midten af 1900-tallet.

Dyrehaver som Høstemark og Jægersborg Dyrehave, hvor græsningsdyrene er hjortevildt, er ligeledes eksempler på græsningsskove med en lang og kontinuerlig græsningshistorie.

Mange ældre løvskove har stadig tydelige tegn på en tidligere drift med stævning, plukhugst eller græsning. Som tegn på en tidligere græsningsdrift kan man f.eks. finde en underskov med enebær, tjørn, skovabild eller andre overdrevsarter, gamle hegnsrester ligesom driftsrelaterede stednavne som f.eks. hestehave indikerer en tidligere anvendelse.

Plejemetoder til gavn for biodiversiteten

Pleje af skovenge og andre lysåbne arealer i skoven

Lysåbne småbiotoper er i sig selv værdifulde levesteder og skaber også flere skovbryn

Se plejemetoder under de respektive naturtyper:

ferske enge

moser

vandhuller

småbiotoper

Pleje af skovbryn

Skovbryn er vigtige levesteder for mange skovtilknyttede arter samt for arter tilknyttet åbent land

Stabile skovbryn har stor betydning for skovklimaet

Brede stabile bryn med en varieret sammensætning med mange hjemmehørende arter af pollentræer og frugt- og frøbærende træer sikrer fødemulighed for mange dyrearter (se 40 danske træer og buske )

Forvaltning af dødt ved

Dødt ved er levested for omkring 1/3 af alle skovlevende organismer

Mange af disse arter er truede, fordi der generelt mangler dødt ved i veldrevne skove

Dødt ved med stor dimension (hele døde træer) er særligt vigtige for en række rødlistede arter, men også stød og toppe er værdifulde levesteder

Det er vigtigt at sikre en kontinuerlig tilgang af dødt ved inden for den enkelte skov eller bevoksning

Der er behov for dødt ved af forskellig dimension

Træer, der dør gradvis som følge af svampeangreb, er særligt værdifulde og bør så vidt muligt efterlades

Mikroklimatiske forhold har betydning for artssammensætning og der bør derfor både være dødt ved på soleksponerede pladser og på pladser med fugtig skygge

Plukhugst

Kan sikre en alders-, arts- og strukturmæssigt varieret og stabil skov

En særlig plejeplukhugst kan anvendes til at fjerne opvækst af uønskede træer, f.eks. nåletræer og skaffe lys og plads til at store træer kan udvikle sig (se Plukhugst)

Græsning

Kan skabe lysåbne og varierede skove

Se Skovgræsning

Stævning

Kan skabe lysåbne og varierede skove med lang skovkontinuitet

Se Stævning

Konkrete plejemetoder

Græsning

Stævning

Plukhugst


Læs mere

Heilmann-Clausen, J. & Aude, E., 2006: Forvaltning af dødt ved i naturnære bøgebevoksninger – til gavn for biodiversiteten? HabitatVision, rapport 06-01 2006

Hübertz, H. & Faurholt, N. (red.) 1989: Skovplejebogen . Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Møller, P.F., Buttenschøn, R.M., Thybirk, K., 2002: Forvaltning af egekrat. Værdier, problemer, muligheder og fremtidig drift.  GEUS-rapport, København 2002

Rune, F. (red.): Biodiversitet i dyrket skov. Skovbrugserien  nr. 27, Skov & Landskab, Hørsholm, 2001

Naturstyrelsen: Orientering om registrering og bevaring af egekrat -

Christensen, M., Heilman-Clausen, J., Hahn, K. & Juul, E., 2005. Dødt ved i skoven øger biodiversiteten. Vidensbladnummer 9.6-4. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm