Stævning

Om egekrat 

Ved stævning udnytter man, at de fleste af vore løvtræer og buske er i stand til at sætte nye skud fra stødet. Mange arter har været anvendt til stævning afhængigt af forekomst og behov for træeffekter. Stævningsskovene, eller snarere rester af disse, findes overalt i Dan­mark. Stævningsskove kaldes også gærdselsskov, hegningsskov, kratskov, skovhave og stubhave.

Fordele ved stævningsdrift:

  • forynger og bevarer skovtyperne og træerne
  • giver lysåbne, varierede skovtyper
  • skaber en artsrig bundvegetation
  • giver solåbne, lune pletter til glæde for insekter, myrer og andre varmeelskende dyr
  • øge mængden og kvaliteten af tilgængeligt plantefoder til glæde for vildtet og den øvrige fauna

Ulemper ved stævningsdrift:

  • der er ofte tale om små driftsenheder, som kan være vanskelige at passe rationelt
  • hæmmer arter, der er følsomme over for forstyrrelser og/eller har brug for gamle træer og dødt ved

Stævningsdrift, hvordan:

  • Man bør stævne mindst 0,25 ha og højst 1,0 ha ad gangen for at sikre tilstrækkeligt lys og samtidig bevare det særlige lokalklima.
  • Alle træer og buske på arealet nedskæres af hensyn til lystilgangen (bortset fra eventuelle overstandere).
  • Stævning bør finde sted i vinterhalvåret.
  • Det er vigtigt, at udtransport så vidt muligt kun finder sted i frost eller på tør bund og færdsel begrænses til kørespor.
  • Det er en god idé at efterlade op til 5-10 overstandere pr. ha. Et mindre antal overstandere kan have både en æstetisk værdi og være med til at øge biodiversiteten.
  • Der bør efterlades en smal skovbræmme eller overstandere i skovbrynet – specielt mod vest – for at undgå at åbne skoven for træk.
  • Stødhøjden sættes 10- 25 cm over jorden, dog så snittet normalt lægges højere end tidligere snitflader.
  • Snitfladen skæres skrå, således at vand kan løbe af
  • Stævningen bør udføres som en kontinuerlig rotation, så skoven indeholder forskellige alderstrin. Er skoven for lille til at etablere en kontinuerlig rotation, bør den alligevel opdeles i mindst to enheder, hvor stævning foretages med to eller flere års mellemrum.
  • Nystævnede arealer bør normalt holdes uden græsning eller evt. dækkes til med grene, indtil skuddene er over dyrenes rækkevidde (bidhøjde).

Det er tvivlsomt, om man før i tiden generelt har eftertyndet i de mange skud, der oftest fremkommer fra samme stød. Måske har man eftertyndet i aske- eller elledomineret skov. I hasselstævningsskovene på Langeland er det formentlig kun sket, hvis man har haft brug for træet. En eventuel eftertynding bør foretages 4- 5 år efter stævning eller med udgangspunkt i en lokal tradition.

Omdriftstiden afhænger af træart, produkt og af skovens størrelse fra under 10 år i hasselskov til over 50 år i egekrat.

Styning 

Nogle steder har man anvendt styning, dvs. topkapning, i stedet for stævning, dels i forbindelse med høst af løvfoder og dels måske for at værne de nye skud mod græsning.

Overordnet kan man inddele stævningsskovene i ellestævningsskov, østdanske stævningsskove samt egekrat.

Ellestævningsskoven 

Ellestævningsskove findes hovedsagelig i Østdanmark. Rødel kan som den eneste danske træart tåle at have rodsystemet dækket af vand i længere perioder. Ellesump findes omkring væld, langs vandløb og i fugtige lavninger i skove. Langt de fleste ældre ellesumpe har tidligere været stævnet.

Ellesumpen blev ofte stævnet på is ved vintertide, og det er mange steder en forudsætning for, at stævningen kan foregå. Ved stævning skal stødet være så højt, at det ikke oversvømmes ved vinterhøjvande. Det er vigtigt at undgå opkørsel af blødbundsarealerne (se Særlige maskiner til udkørsel på blød bund i LIFE-højmoser) . Omdriftstiden for rødel kan typisk ligge mellem 20 og 40 år.

Næringsrig jord, varierende fugtighed og lang skovkontinuitet gør gamle elle-askesumpe til nogle af Danmarks mest artsrige naturtyper. Ellestævningsskove indeholder ofte en del arter, der er indikatorarter for lang skovkontinuitet (se skema), og desuden kan man ofte finde en række signalarter som druemunke og ægbladet fliglæbe.

Indikatorarter for lang skovkontinuitet

Hvid anemone

Alm. milturt*

Akselblomstret star*

Desmerurt

Småbladet milturt

Bleg star

Firblad

Eng-nellikerod*

Skov-viol

Lund-fredløs*

Nyrebladet ranunkel

Bjerg-ærenpris

Hylster-guldstjerne

Skovsyre

 

Fladkravet kodriver

Skælrod

Benved

Storblomstret kodriver

Skov-springklap

 

Eksempler fra Bjerre og Tusø ellestævningsskove på indikatorarter for lang skovkontinuitet. * omfatter arter, der ifølge habitatdirektivet er karakteristiske for habitattype 91E0 Elle- og askeskov. Se øvrige karakteristiske arter på Natura 2000, habitattyper.

Østdanske stævningsskove 

På Fyn, Langeland, Lolland og Als findes forskellige typer meget artsrige stævningsskove. Hassel forekommer hyppigt i skovene og dominerer hovedparten af stævningsskovene på Langeland, men disse skove er præget af en meget varieret sammensætning af danske træ- og buskarter. Over 40 arter kan være repræsenteret. En stævningsrotation på 10 -20 år vil favorisere hassel. En længere rotationstid på op til 30-35 år vil give en større variation i træartssammensætningen.

Egekrat 

De jyske egekrat er påvirket af tidligere tiders brug til græsning og stævning, der har forarmet skoven og udviklet de relativt artsfattige krat domineret af eg og ofte med et islæt af bævreasp. Omdriften for eg har været relativt lang, op til 60 år eller mere.

Nogle egekrat, især i Midtjylland, har tilsyneladende været drevet med en form for regelmæssig stævningsdrift ligesom i de egentlige stævningsskove i Østdanmark. Men i mange tilfælde har der formodentlig været tale om tilgroning efter en mere tilfældig hugst eller en lang periode med græsning. Mange egekrat blev skåret ned under 2. verdenskrig og har efterfølgende ligget uden drift eller har været brugt til plukhugst. Der er kun få gamle krat, der fortsat drives med stævningsdrift.

Stødhøjde 

Forsøg med stævning af egekrat ved Kollemorten viste, at en stødhøjde mellem 15 og 25 cm gav den største overlevelse, mens en lavere stødhøjde havde en større dødelighed. Græsning med kvæg umiddelbart efter stævning havde ingen effekt på overlevelsesgraden.

Automatisk udtynding 

Antallet af egestammer over to meters højde aftager eksponentielt med alderen af stævningen. Stammeantallet aftager først hurtigt 10-20 år efter stævningen og derefter med faldende hastighed. Som udgangspunkt er der snesevis af skud fra hver stævnet eg, men allerede i purstadiet reduceres antallet af stammer, fordi nogle af dem overskygges af naboskud. I løbet af de første ti år reduceres antallet til 5-20 skud fra hver stub. Slutproduktet bliver en blanding af smågrupper på 2-5 stammer, sjældnere flere, der står omkring det oprindeligt stævnede træ.

Rullepurre eller bøgerøller, der findes på de lidt bedre jorder i Midt- og Nordjylland, f.eks. ved Mariager, i Rold Skov og på Mols, er skove med flerstammede bøge efter stævning. Ældre bøg bliver hæmmet i genvæksten, hvis andre planter gror ind over stødet. De bliver derfor ofte stævnet forholdsvis højt.

Hvad siger loven 

Iht. skovloven må op til 10 % af det enkelte fredskovspligtige areal drives med græsning og stævning. Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold(se Skovloven § 9).Skovloven indeholder en række bestemmelser ved driften, herunder bestemmelse om at bevaringsværdige egekrat skal bevares som egekrat se Vejledning til skovloven § 26). Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Desuden er der en bestemmelse om småbiotoper (se Vejledning til skovloven § 28); søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Ellesumpe kan være omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven og er desuden udpeget som prioriteret naturtype i habitatdirektivet.


Læs mere

Buckley, G.P. 1992: Ecology and Management of Coppice Woodlands.Chapman Hall, London .

Buttenschøn, R.M., & Klitgaard, O. 1998. Stævningsskove i Danmark . Vidensbladnummer 3.1-3. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

Buttenschøn, R.M., & Ravn. Stævning kan genskabe egekrat. Vidensbladnummer 6.06-07. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

Hübertz, H. & Faurholt, N. (red.) 1989: Skovplejebogen . Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Møller, P.F., Buttenschøn, R.M., Thybirk, K., 2002: Forvaltning af egekrat. Værdier, problemer, muligheder og fremtidig drift. GEUS-rapport, København 2002. 95 sider

Sejr, K. 2007. Stævningsskov i byen. Vidensbladnummer 5.02-04. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

Worsøe, E. 1979: Stævningsskovene. Danmarks Naturfredningsforenings Forlag, København

LIFE - højmoser Naturstyrelsen