Skov og krat

Arealer karakteriseres som skov, hvis de er bevokset med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer, og hvis de som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m brede (se Vejledning til Skovloven).

Selvom langt de fleste skove er plantede og bliver relativt intensivt drevet, er skovene stadig vigtige levesteder for mange planter og dyr, og skovtilknyttede arter udgør en stor del af den samlede biodiversitet. Gamle, selvvoksede løvskove er specielt værdifulde. De kan indeholde oprindelige og uforædlede træarter og er ligeledes ofte levested for skovtilknyttede organismer, urter, svampe, insekter, flagermus og fugle m.fl., der fandtes i de oprindelige, udstrakte skove, og som har overlevet i resterne af de gamle skove. Ud over plante- og dyrelivet rummer de gamle skove ofte kulturminder, som er godt bevarede på jorder, der aldrig har været under plov.

Skovtyper 

Skovene inddeles i overordnede typer efter træartssammensætning eller efter driftsform, som f.eks. stævningsskov og græsningsskov (se Skovplejebogen). Ti danske skovtyper er udpeget som habitatnaturtyper, blandt disse er to typer, elle-askesump og skovbevoksede tørvemoser, udpeget som prioriterede typer, se Naturtyper og arter – Natura 2000.

Der er en glidende overgang mellem lysåbne naturtyper og forskellige skovtype som f.eks. skovbevoksede tørvemoser og tilgroningskrat med eg m.fl.

Forekomst og tilstand

Det totale skovdække, der udgør op mod 500.000 ha , består overvejende af plantede og relativt intensivt dyrkede produktionsskove med en træartsfordeling på ca. 2/3 nåleskov og ca. 1/3 løvskov. En mindre del, i alt omkring 35.000 ha , udgøres af naturskove, som henligger uden drift, eller som drives mindre intensivt evt. med græsning eller stævning. Heraf udgør bevaringsværdige egekrat knap 5.000 ha (se Orientering om registrering og bevaring af egekrat).

Hovedparten af skovene er påvirket af dræning. Især elle- og askesumpe og andre typer af sumpskove er sårbare over for dræning. Hvis elle-askesumpe afvandes, synker jorden sammen, urtefloraen afløses af græs, og el og ask udkonkurreres af andre træarter. Dræning er ligeledes en trussel mod skovenge, kær og andre vådområdetyper. Tilplantning eller mangel på drift er en trussel mod skovenge og andre af skovens oprindelige lysninger.

Generelt er produktionsskovene mørke og ensartede med bevoksninger bestående en eller få arter af ensaldrende træer og uden større mængder af stående og liggende dødt ved. De rummer et specialiseret, men artsmæssigt begrænset dyre- og planteliv.

Lovgivning

Skovloven gælder for fredskov, dvs. at skoven skal dyrkes i henhold til skovlovens betingelser, hvad enten den er offentligt eller privat ejet (se vejledning til skovloven). Ca. 85 % af Danmarks skovareal er fredskov. De jyske egekrat i Midt- og Vestjylland er omfattet af en særlig bestemmelse i skovloven om, at egekrat skal bevares som egekrat (se vejledning til skovloven).

I Natura 2000-områder skal ejere med skovbevoksede fredskovsarealer anmelde en række særlige aktiviteter til Naturstyrelsen efter skovlovens § 17, mens der for ikke-fredskovsnoterede arealer skal ske en anmeldelse af en række særlige driftsændringer eller aktiviteter til kommunalbestyrelsen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b

Plejebehov

Lysåbne skovtyper som egekrat og andre løvskovstyper er ligesom de lysåbne naturtyper udviklet og vedligeholdt gennem græsningsdrift, stævning og andre former for hugst (Møller m.fl. 2002). Uden drift ændrer skovtyperne sig og mister deres specielle karakter, ligesom en del arter, der specielt er knyttet til de lysåbne skovtyper, forsvinder. For at bevare skovens rige naturindhold er der desuden et stort behov for at få retableret og plejet skovenge, kær, vandløb og andre lysåbne biotoper i skovene.

Der er mange steder behov for en indledende regulering af vandstand og genskabelse af naturlig hydrologi for at kunne retablere skovenge og vådområder.


Læs mere

Hübertz, H. & Faurholt, N. (red.) 1989: Skovplejebogen (pdf). Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Møller, P.F., Buttenschøn, R.M., Thybirk, K., 2002: Forvaltning af egekrat. Værdier, problemer, muligheder og fremtidig drift.   GEUS-rapport,  København 2002. 95 sider

Møller, P.F. og Staun, H., 1998: Danmarks skove. Danmarks Naturfredningsforening og Politikens Forlag.

Rune, F. (red.): Biodiversitet i dyrket skov. Skovbrugserien  nr. 27, Skov & Landskab, Hørsholm, 2001

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Naturstyrelsen, 2001: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Naturstyrelsen, 2001: Den biologiske mangfoldighed i skove – status for indsats og initiativer.

Naturstyrelsen: Orientering om registrering og bevaring af egekrat

Naturstyrelsen: Vejledning til skovloven.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning: Eg.

Naturstyrelsen: Generelle retningslinier for drift af statsskovene – strategivis oversigt.