Græsning med kvæg

Kvæg foretrækkes generelt til pleje af overdrev og andre lysåbne samfund, hvor målet er at vedligeholde eller udvikle et artsrigt plantesamfund med en varieret vegetationsstruktur.

Kvæg som græssere:
Græsningspræferencer
Græsser et bredt spektrum af plantearter og -samfund.
Æder fortrinsvis frisk vegetation, men inkluderer i vekslende omfang høje planter, græsstængler, blomster, løv, vissent græs, førne samt høj, grov og tuet plantevækst.

Græsningsmønster
Græsser ned til 3- 6 cm græshøjde og efter foretrukne undersamfund.
Omsætter en del grov vegetation.
Græsser de fleste vedplanter som en integreret del af græsningen.
Undgår egen gødning i få til flere måneder.

Vegetationssammensætning
Giver en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, urter, mosser og laver.   Kan føre til reduktion af græsningsfølsomme arter.

Resulterer på sigt i indvækst af vedplanter, ofte græsningspionerer, rose, tjørn, ene, slåen, mirabel og æble, i mindre grad nåletræer og birk og efter nogle årtier klimakstræer, eg, bøg m.fl. beskyttet af buskads og krat.

Vegetationsstruktur
Giver en varieret plantestruktur med finmasket mosaik af tætgræssede plæner og tuer af højere plantestrukturer samt buskadser.

Fordele ved kvæggræsning:

  1. forbedrer vilkårene for en del arter, der kræver lys og åbenhed
  2. fremmer gødningsfauna
  3. skaber mere tilgængeligt græs af bedre foderkvalitet for vilde græssere

Ulemper ved kvæggræsning:

  • begrænset kratrydningseffekt, kan ikke hindre skovdannelse på sigt
  • ungdyr af malkekvægsracer er følsomme over for belastning af plantagefluer
  • kvier og stude, specielt af malkekvæg, er ofte opsøgende og derfor ikke så egnede på arealer med publikumsadgang

Valg af kvægrace
En række mindre kvægracer opfattes som specielt hårdføre i forhold til klima og må derfor gå ude hele året, forudsat en række betingelser er opfyldt med hensyn til dyrenes og græsningsarealernes tilstand. Det gælder fortrinsvis mindre racer af Nord- og Midteuropæisk oprindelse: hereford, skotsk højlandskvæg, galloway, angus og dexter. Andre kvægracer kan dog være lige så hårdføre og egnede i naturplejen


Læs mere:

Buttenschøn, R.M., 1998. Drift og pleje af overdrev . Vidensbladnummer: 9.12-6. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

Buttenschøn, R.M. 2007. Kvæggræsning og rådyr . Vidensbladnummer: 6.0-24. Skov & Landskab, Hørsholm

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Mark, K.E., Dam, H., Rasmussen, L. (eds.), 2005: Kødkvæg. Det Kongelige Danske Husholdningsselskab

Pehrson, I., 2001: Bete och Betesdjur. Jordbruksverket, Jönköping

Tolhurst, S. & Oates, M. (eds.), 2001: The Breed Profiles Handbook. GAP, English Nature