Insektvenlig overdrevspleje

Tilgroning er en væsentlig trussel mod mange sommerfugle og andre insekter, der er knyttet til overdrev og andre lysåbne naturtyper. Det kan være problematisk at genoprette den lysåbne tilstand, da bl.a. mange insektarter er følsomme over for græsning og andre forstyrrelser. Specielt græsning med får synes at være uhensigtsmæssig på grund af deres tætte græsning og forkærlighed for urter og deres blomster, men intensiv kvæg- og hestegræsning samt slåning af opvækst kan ligeledes være ødelæggende. Et forkert udført høslæt kan medføre uoprettelige skader på visse arter, især de arter, som har hele deres udvikling på eller i de øverste dele af vegetationen. Insekter er særligt følsomme over for græsning i forårs- og sommerperioden, mens de forstyrres mindre af græsning om efteråret og vinteren. En del sommerfuglelarver, der sidder på planter tæt ved jordoverfladen, vil dog lide under en kort vinter/forårsvegetation, hvor de nemt kan ses af fugle og andre rovdyr.

Dagsommerfugle som indikatorer
Selv om danske dagsommerfugle kun udgør en meget lille del af insektfaunaen, spiller de en væsentlig rolle som indikatorer for naturtilstanden. Gode levevilkår for dagsommerfuglene sikrer samtidig levestederne for mange følgearter af insekter. Derfor beskrives den insektvenlige pleje ud fra dagsommerfuglenes behov.

Sjældne arter kan udryddes af plejeindgreb
Mange af sommerfuglearterne findes i så få og små populationer, at de har brug for en særlig indsats. Der er en række danske eksempler på, at naturpleje har haft en negativ effekt og ført til udryddelse af sjældne arter (se Græsning og høslæt i naturplejen , kap. 9). Det er vigtigt at undersøge, om der lever sjældne og truede arter, inden der træffes beslutning om, hvordan en pleje skal foregå for at undgå, at plejen udrydder sjældne og truede arter.

Generelle anbefalinger for forvaltning af dagsommersommerfugle:

  1. undgå gødskning og anden tilførsel af næringsstoffer
  2. undgå pesticider
  3. bevar eller retabler naturlig hydrologi
  4. sørg for at naturligt hjemmehørende plantearter kan indvandre
  5. bekæmp invasive arter
  6. bevar lysåbne arealer gennem ekstensiv drift med græsning eller høslæt

 

De gode sommerfuglelokaliteter  

Sommerfugle knyttet til lysåbne naturtyper foretrækker lune levesteder med sol og læ.

Der skal være nektarplanter samt foderplanter til larverne til stede i tilstrækkeligt stort antal til, at sommerfuglene nemt kan finde dem. Der skal ligeledes være strukturforhold, der giver mulighed for placering af æg, og som kan tjene som opholdssted for larverne.

Mange sommerfugle foretrækker en ret åben vegetation, som f.eks. tidlige pionersamfund på sandmarker med mange blomstrende urter eller soleksponerede skrænter, hvor tørke hæmmer plantevæksten. Tilgroning med træer og buske er en trussel mod disse arter, men også udvikling af en tæt græsvækst forringer levestederne for dem. Visse sommerfuglearter har desuden mere specifikke krav til omgivelserne, f.eks. blåfugle, der har behov for tilstedeværelse af bestemte myrearter, som igen er afhængige af lune, lysåbne pletter.

Pleje til gavn for insektlivet

Etablering af mosaik af småbiotoper

  • Da mange insekter kan nøjes med små lokaliteter, vil det ofte være optimalt at skabe en mosaik af forskellige småbiotoper. Herved bliver der ikke bare grundlag for en stor artsdiversitet af planter og dyr, men det giver også arterne bedre mulighed for at overleve variationer i vejret, f. eks. usædvanlig tørke eller nedbør.

Rotationsgræsning over år

  • Lokaliteten opdeles i 2-3 parceller, som hver især afgræsses et år på skift.

Efterårsgræsning

  • Ved græsning om efteråret får planterne mulighed for at blomstre og sætte frø, og insekterne er uforstyrrede i deres aktive periode. Det er vigtigt, at græsningen ikke bliver for tæt af hensyn til overvintrende larver, samt at græsningen ikke medfører en næringstilførsel

Differentieret pleje

  • Området deles op i parceller, som plejes på forskellig måde. F.eks. kan nogle parceller plejes med græsning, mens andre behandles med høslæt.

Retablering af skovenge med høslæt

  • Skovenge med høslæt er levesteder for mange arter, herunder en række dagsommerfugle. Den omgivende skov giver læ, høj luftfugtighed og høje dagtemperaturer, der sammen med høslæt giver ideelle levevilkår for sommerfugle. Af hensyn til planter og dyr bør høet slås sent, og høet efterlades til tørring på engen.

Etablering af sandmarker

  • En del sommerfugle og andre insekter foretrækker en meget åben vegetation, som er karakteristisk for de tidlige brakstadier på sandjord (se Græsning og høslæt i naturplejen). De tidlige sandmarksstadier kan etableres ved årligt at pløje delarealer i en rotation på f.eks. 10 år.

 

Særlige græsningsafhængige insekter
En anden gruppe insekter og andre smådyr er meget nøje knyttet til græsning og husdyrene, det gælder f. eks den særlige fauna, der er knyttet til husdyrgødning, specielt kokasser. De er levested for mange fluer, biller og andre insekter, der udnytter gødningen som føde, men også for flere arter af rovbiller, der holder til ved kokasserne, fordi de lever af de dyr, der udvikles i gødningen. Der har været en stor tilbagegang for de biller, der er afhængige af husdyrs ekskrementer, i takt med at antallet af græsningsdyr er blevet reduceret. Det er især gødningslevende torbister knyttet til tørre og varme overdrev, der har været på retur (se kap. 9 Græsning og høslæt i naturplejen ).

Kokassefaunaen og den øvrige gødningstilknyttede fauna bidrager til diversiteten og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydning og omsætning af gødningen. Samtidig har de betydning som føde for fugle og andre insektædende dyr.

For at bevare de specialiserede arter knyttet til kokasser er der behov for en græsning, der sikrer, at der konstant er gødning til rådighed for billerne. For de truede billearter knyttet til overdrevets kokassefauna gælder, at de trives bedst på varme, sydvendte overdrev på sandet eller sandblandet jordbund.


Læs mere:

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Ravn, H.P., Nielsen, P.S., 2007: Græsning som naturpleje og insektdiversitet. Side 35-44, Bladloppen nr. 26, nov. 2007.

Søgaard, B., Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635.