Græsning med geder

Geder har et meget stærkt mundepithel, der gør at de kan æde dele fra planter med torne som for eksempel brombær, roser og tidsler. Deres stærke tænder, kæber og tyggemuskler muliggør, at de kan bide grene af træer og buske med en diameter på op til 1 cm .

Geder har i forhold til legemsvægten en større vomvolumen end får og kvæg. Derfor kan geder klare sig bedre under forhold, hvor vegetationen fortrinsvis består af buske og træer, som har lavere fordøjelighed end urter og græs. Udnyttelsen af træstof er op til 10 % større hos geder end hos får. Gederne er på grund af deres evne til at udnytte træstofrige fødeemner ikke så afhængige af kropsfedtreserver som andre planteædere.

Til naturplejeopgaver vil kødgeder eller golde malkegeder normalt være de mest velegnede. Et flyvende korps af geder, der kan flyttes rundt til kortvarige kratrydningsopgaver, vil kunne løse nogle af de tilgroningsproblemer, som kvæg og heste ikke kan klare.

Mens gedernes evner som kratryddere er velkendte, findes der kun få informationer om deres effekt på bundvegetation og det øvrige naturindhold. I andre lande er der gode erfaringer med samgræsning med kvæg og en lille andel geder, der kan hindre skovudvikling, samtidig med at der vedligeholdes en artsrig vegetation.

Geder som græssere:

Græsningspræferencer
Græsser selektivt på arts- og plantedelsniveau.
Græsser gerne høj vegetation, høje urter, buske og træer, men ikke visne, næringsfattige dele.

Græsningsmønster
Kan græsse tæt på jordoverfladen, men spreder ofte græsningen i alle tilgængelige vegetationshorisonter. Græsser store mængder løv og småkviste.
Undgår ikke egen gødning.

Vegetationssammensætning
Giver en relativt artsfattig vegetation med flest græsser og halvgræsser, relativt færre urter, mosser og laver.
Giver en reduktion af græsningsfølsomme arter.
Hæmmer indvækst af vedplanter.
Udvikler hvilepladser med ”gødningsflora”, agertidsel, horsetidsel, stor nælde m.

Vegetationsstruktur:
Giver en mindre varieret plantestruktur end kvæg og heste med en mosaik af tætgræssede plæner og områder med højere plantestrukturer.
Mængden af eksisterende vedplanter under ca. 1-1,5m falder over nogle års græsning.
Giver kun en begrænset udvikling af optråds- og sølepladser, specielt på de foretrukne hvilepladser, der tillige bliver næringsberiget.

I Mols Bjerge foregår der et forsøg med gedegræsning til bekæmpelse af gyvel.

Resultater fra det første års græsning viser, at gederne meget gerne æder gyvel,

samt at alle buske blev græsset, også selv om de stod som tætte krat. Forsøget fortsætter i 2008.

Fordele ved gedegræsning:

  • effektiv rydning af krat, som kan hindre tilgroning med invasive plantearter og skovudvikling

Ulemper ved gedegræsning:

  • græsning på vedplanter kan give øget næringsindhold pga. henrådnende rødder og udvikling af samfund med stor nælde mv.
  • geder er relativt følsomme over for koldt og vådt vejr, trives ikke på våd og blød bund
  • dyre hegnsudgifter

Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Tolhurst, S. & Oates, M. (eds.), 2001: The Breed Profiles Handbook. GAP, English Nature

Buttenschøn, R.M., 2007. Geden som naturplejer . Vidensbladnummer 6.01-07. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm