Græsning med får

Får er græssere ligesom kvæg og heste, men æder en større del af vedplanter. Får bruges især til hedepleje, som “kratrydder” på tørbundsarealer og i forbindelse med pleje af fortidsminder og andre sårbare lokaliteter. Desuden kan fåregræsning være et alternativ til kemisk bekæmpelse af arter som kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt og rynket rose.

I lighed med heste er får i stand til at selektere føden nøje og græsse tæt til jordoverfladen. Fåret udvælger sig foderet bid for bid ved hjælp af den spaltede overlæbe, der bruges til at gribe planterne med. Det smalle hoved kan nå ind mellem stængler og grene og få fat på små friske skud og blade. Får vælger først og fremmest de unge, bløde skud tæt ved jorden samt friske bladdele.

Får som græssere

Græsningspræferencer:
Græsser selektivt på arts- og plantedelsniveau.
Vrager høje planter, græsstængler vissent græs og førne.
Vælger gerne blomster og æder dem.
Grov, høj og tuet plantevækst vrages og efterlades.

Græsningsmønster
Græsser tæt på jordoverfladen ned til 1- 2 cm græshøjde.
Græsser i småområder og udvikler en finmasket mosaik, men tillige ofte også større partier af ugræsset vegetation.
Græsser store mængder løv og småkviste.
Undgår ikke egen gødning.

Vegetationssammensætning
Giver en relativt artsfattig vegetation med flest græsser og halvgræsser, relativt færre urter, mosser og laver. Kan dog give en relativt arts- og urterig vegetation ved græsning på kalkbundsoverdrev.
Medfører reduktion af græsningsfølsomme arter.
Giver en meget begrænset indvækst af vedplanter.
Græsser og halvgræsser med højt indhold af træstof vil ofte ekspandere kraftigt, f.eks. almindelig star, kærstar og katteskæg.
Resulterer i hvilepladser med ”gødningsflora”, agertidsel, horsetidsel, stor nælde m.fl. – specielt ved græsning på mere frodig bund.

Vegetationsstruktur
Giver generelt en mindre varieret plantestruktur end kvæg og heste med en mosaik af tætgræssede plæner og områder med højere plantestrukturer.
Giver ringe indvækst af vedplanter og reducer mængden af eksisterende vedplanter under ca. 1m.

Fordele ved fåregræsning:

  • kan begrænse opvækst af vedplanter, bl.a. birk og rynket rose
  • giver mindre slid og optrædning end kvæg og heste
  • kan udvikle et vegetationsdække bestående af lav, slidstærk vegetation og er særligt egnet på voldsteder, fortidsminder osv.

Ulemper ved fåregræsning

  • æder blomster af de fleste urter og hæmmer derfor frøsætning og spredning
  • resulterer i en mere artsfattig og græsdomineret plantevækst med begrænsede fouragerings- og levesteder for insekter og andre smådyr
  • kan få problemer med løse hunde

Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Buttenschøn, R.M. & Nielsen, C., 2007: Control of  Heracleum mantegazziaum by grazing, pp 240-254. In: Pyšek, P.M.Cock, W. Nentwig, and H.P. Ravn (eds.)

Buttenschøn, R.M, 1998. Fåret som naturplejer. Vidensbladnummer 6.01-04. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm

Buttenschøn, R.M. & Nielsen, C. 2007. Græsning som bekæmpelse af bjørneklo. Vidensbladnummer 3.1-32. Skov & Landskab, Hørsholm

Ecology and Management of Giant Hogweed (Heracleum mantegazzianum).

CABInternational, Wallingford , UK .

Holmenlund, A. 2007: Hyrdetimer. Håndbog i fårehold og naturpleje. Turbine Forlaget

Pehrson, I., 2001: Bete och Betesdjur. Jordbruksverket, Jönköping

Tolhurst, S. & Oates, M. (eds.), 2001: The Breed Profiles Handbook. GAP, English Nature