Overdrevspleje

Overdrev er kulturhistorisk såvel som økologisk nøje knyttet til græsning. Deres karakteristiske plantesamfund er i høj grad tilpasset græsning, og mange af de mere sjældne arter forekommer typisk på overdrev med en meget lang og kontinuerlig græsningsdrift. Græsning er derfor den mest oplagte og velegnede plejemetode på de fleste overdrev. Der er dog overdrev, der rummer forekomster af særlige græsningsfølsomme arter, f. eks. arter af sjældne og truede dagsommerfugle, der er følsomme over for græsning, og som derfor stiller krav til en særlig insektvenlig overdrevspleje.

Overdrev, der har ligget hen en årrække uden drift, og som har udviklet en grov vegetation evt. med en stor andel vissent plantemateriale, eller som er stærkt tilgroet, vil ofte have behov for en indledende førstegangspleje inden genoptagelse af en bevarende drift.

Hvor skal vi starte

1.
Det er først og fremmest vigtigt at sikre en fortsat drift af gamle overdrev med en lang uafbrudt græsningshistorie. Dernæst er det vigtigt at sikre en drift af de overdrev, der kun har henligget uden drift en kortere årrække, og som stadig har bevaret rester af karakteristiske arter.

2.
Genopretning af overdrev, der er forsvundet som følge af intensiv drift eller massiv tilgroning, tager meget lang tid, og mange af arterne har ikke mulighed for at genindvandre. Genopretningen som led i en udvidelse af et eksisterende, værdifuldt gammelt overdrev bør dog prioriteres højt.

Lær af de gode eksempler

Hold øje med de bedste overdrev. Kontakt ejer og dyreholder, hør om driftshistorien og fortæl om naturindholdet. Få gerne aftale med ejer om, at planlagte ændringer f.eks. driftsophør meddeles.

Overdrev er en meget artsrig naturtype og et vigtigt levested for planter, svampe og hvirvelløse dyr. På trods af at de kun udgør 0,6 % af landbrugslandet, er 32 % af danske karplanter og 55 % af dagsommerfugle knyttet til overdrev. Overdrev er næst efter skovene det vigtigste levested for rødlistede arter. Denne artsrigdom hænger dels sammen med variationen af overdrevstyper knyttet til forskellige jordbundsforhold og dels med de variationer i terræn, lyseksponering og strukturforhold, der ofte findes på det enkelte overdrev skabt af bl.a. sten, myretuer og andre ujævnheder i terrænet.

Overdrevsbakke med stenstrøning fra istiden. Stenene viser, at der er tale om et historisk overdrev, der ikke har været opdyrket. Sten og andre strukturer er med til at skabe en variation i kårfaktorer og levesteder.

 

Førstegangpleje af overdrev 

Det er ofte en fordel at indlede en pleje af tilgroede overdrev med en særlig førstegangspleje som forberedelse til den bevarende naturpleje. Den særlige indsats skal dels sikre tilstrækkeligt med frisk og næringsrig vegetation, der tillader et tilpas græsningstryk, og dels fjerne en del af de næringsstoffer, der er opsamlede på arealet.

Formål

Metoder

Bemærkninger

Rydning af træer
og buske

Manuel eller maskinel rydning

En del buske og træer som ene, hvidtjørn, skovabild hører til overdrevets typiske plantesamfund

Maskinel rydning med tunge maskiner bør undgås på overdrev med et varieret terræn med mange småhabitater, myretuer og lign.

Større rydninger med fjernelse af alle træer og buske giver risiko for tilgroning med invasive arter eller andre uønskede arter

En gradvis rydning er mest skånsom over for dyre- og planteliv

Græsning med geder

Geder kan rydde mindre træer og buske, men vil normalt efterlade gamle træer med grov bark

Reduktion af næringsstof-
niveau

Slåning med fjernelse af det afslåede

 

Fjernelse af grov og vissen vegetation

Slåning med fjernelse af det afslåede

Tunge maskiner bør undgås på overdrev
med et varieret terræn med mange små-habitater, myretuer og lign.

Afbrænding

Skal ske uden for
yngle- og vækst-
sæson

Græsning med hårdføre hesteracer

Heste kan bedre end drøvtyggere omsætte

træstofholdigt plante-
vækst og skabe muligheder for frisk
vækst

Mål for plejen: 

For at overdrevene kan bevares som artsrige naturtyper bestående af typiske arter og som levesteder for overdrevsfaunaen, er der behov for at der:

  •   vedligeholdes eller etableres en lav, naturlig næringsstoftilstand, se Kriterier for gunstig bevaringstilstand
  • kontinuerligt skabes spirebede, der sikrer spiremulighed og overlevelse for en- og toårige urter
  • sker en forstyrrelse, der hindrer høje hurtigt voksende græsser som f.eks. draphavre i at udkonkurrere små og mere langsomt voksende arter
  • skabes og vedligeholdes en mosaik af vegetationsstrukturer med en gradient i græsningstryk tilpasset det aktuelle plante- og dyreliv, se Græsning og høslæt i naturplejen

Valg af plejemetode

Tilstand/målsætning for plejen

Plejemetoder

Bemærkninger

Vedligeholdelse af artsrig overdrevsvegetation

Ekstensiv græsning

 

Vedligeholdelse af artsrigt overdrev under tilgroning med træer og buske

Ekstensiv græsning med

årlig udtynding af opvækst

Ekstensiv græsning med traditionelle husdyr suppleret af en lille andel geder

Ekstensiv græsning med kvæg, får eller heste – alene eller som led i samgræsning - kan ikke på sigt holde tilgroning nede

Genskabelse af artsrigt overdrev med naturlig lav næringsstoftilstand

Ekstensiv græsning suppleret af høslæt eller slåning med års mellemrum

Læs om genskabelse af overdrev i Naturstyrelsens rapport LIFE overdrev

Kontrol af gyvel og andre særlige problemarter

1-2 årlige rydninger eller slåninger med fjernelse af materialet

Græsning med geder

 

Pleje af overdrev med særlige græsningsfølsomme sommerfugle mv.

Sent høslæt eller sen græsning, evt. rotationsdrift

Se insektvenlig pleje

Konkrete plejemetoder

Græsning

Insektvenlig pleje

Bekæmpelse af gyvel


Læs mere:

Bruun, H.H. & Ejrnæs, R., 1998: Overdrev – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen.

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Jørgensen, H. 1999: Naturstyrelsens Naturplejestrategi. Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe,T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B., 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009.  Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727 .

Wind, P.1994: Oversigt over Botaniske lokaliteter. Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen

Life overdrev , Naturstyrelsen

Rødliste