Overdrev

Overdrev består af tørre, lysåbne plantesamfund, domineret af græsser, halvgræsser og urter. Der er desuden ofte et islæt af græsningstolerante buske og træer, det vil sige arter som f.eks. skovæble, tjørn, enebær og rose. De mest værdifulde overdrev har en lang græsningshistorie og har sjældent eller aldrig været opdyrket.

I sin oprindelige, kulturhistoriske betydning var overdrev den del af landsbyens jorder, som lå uden for de dyrkede vange. Overdrev kaldtes også fælled eller alminding, hvilket hentyder til anvendelsen som fælles græsningsområde for landsbyens husdyr.


Gribskov høsletningslaug har grebet til et gammelt landbrugsredskab for at fremme biodiversiteten. Med le slår laugsmedlemmerne græs, så der bliver plads til andre, mere skrøbelige arter.

Overdrevstyper

Overdrev kan inddeles i forskellige typer efter en pH-gradient i sure, neutrale eller basiske overdrev eller efter en kombination af pH-værdi og jordbundforhold. Strandoverdrev er saltvandspåvirkede overdrev, der adskiller sig fra indlandsoverdrev ved at indeholde salttolerante arter. Overdrevstyperne og deres vegetation er nærmere beskrevet i Overdrev – en beskyttet naturtype. Der er en glidende overgang mellem overdrev og andre lysåbne naturtyper, f.eks. mellem overdrev og hede på sur næringsfattig bund og mellem overdrev og eng langs fugtighedsgradienter. Ofte findes der en mosaik af forskellige naturtyper.

Tilstand

Forekomst og tilstand
Overdrev findes i dag kun som små rester af tidligere tiders udstrakte overdrevslandskab, typisk på skrænter, bakker og kystskrænter, der har været for stejle til at opdyrke. Mange overdrev er under tilgroning på grund af eutrofiering og utilstrækkelig drift. En stor del af overdrevene har været omlagt, kalkede og gødskede og er fortsat påvirket heraf. Arter som alm. rajgræs og hvidkløver indikerer ofte en tidligere mere intensiv drift og optræder som problemarter på mange af disse overdrev, se Terrestriske naturtyper 2005. På Danmarks Miljøportal kan du finde kort over beskyttede overdrev, her finder du også oplysninger om tilgængelige data fra de enkelte overdrev.

Lovgivning

Overdrev på 2500 m2 og derover er beskyttet iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven . Genoptagelse af græsning kan normalt ske uden tilladelse, medmindre græsningen skal ske med svin eller andre dyr, der roder op i jordbunden. Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale om en genopretning af en tidligere tilstand ved at fjerne bevoksninger af invasive arter, se Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper .

Tre danske overdrevstyper er, sammen med enebærkrat på heder og overdrev, udpeget som habitatnaturtyper, se Naturtyper og arter – Natura 2000. I habitatområder er der anmeldepligt for ændret anvendelse på overdrev og andre naturtyper, der ikke er omfattet af § 3

Iht. landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli til 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november til 31. marts.

Plejebehov

Overdrev er driftsafhængige. Uden en tilbagevendende drift eller pleje ændrer overdrevet sig og gror til. Høje, hurtigvoksende planter udkonkurrer mindre og mere lyskrævende arter, hvilket betyder, at plantevæksten bliver mere ensartet og tæt.

Der ophobes gradvis et lag vissent plantemateriale, der spærrer for lys til bunden og ændrer mikroklimaet. Dette hæmmer frøspiring af lyskrævende arter (se Græsning og høslæt i naturplejen, kap.8) og ødelægger levesteder for varmeelskende dyr.

Kun de mest tørkepåvirkede overdrev vedligeholdes i nogen grad af udtørring om sommeren og behøver måske kun pleje med års mellemrum.


Læs mere

Bruun, H.H. & Ejrnæs, R., 1998: Overdrev – en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen.

Bruus, M., Nielsen, K. E., Damgaard, C., Nygaard, B., Fredshavn, J. R. & Ejrnæs, R. 2010. Terrestriske Naturtyper 2008. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 80 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 765.

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009. Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727 .

Naturstyrelsen, 2001: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Vinther, E. og Tranberg, H., 2005: Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt. Før og efter 1980. Fyns Amt 2005