Græsning som pleje af moser

Græsning har været den traditionelle drift i mange kær, og ekstensiv græsning, dvs. græsningsdrift uden gødskning og tilskudsfodring, er en egnet plejemetode.

Fordele ved græsning:

  • kan give en relativt artsrig kærvegetation, bl.a. med en del en- og toårige planter
  • kan give en tuet plantevækst med mange levesteder for insekter og andre smådyr
  • er forholdsvis billig
  • kan forsinke tilgroning

Ulemper ved græsning:

  • kan føre til uhensigtsmæssig optrampning, en let optrampning er dog positivt
  • kan give problemer med involdsparasitter og andre sygdomsfremkaldende smådyr
  • kan ikke alene hindre tilgroning og vil ofte kræve en tilbagevendende supplerende rydning

Græsningstryk og græsningssæson
I næringsfattige kær er der ofte kun behov for en begrænset græsningspåvirkning for at fastholde det lysåbne præg, f.eks. 0,2 – 0,5 storkreatur pr. hektar i sommerperioden. På mere næringsrig bund er der generelt behov for en forholdsvis større græsningspåvirkning for at vedligeholde en lysåben tilstand. For at undgå for omfattende optrampning vil det ofte være ønskeligt først at sætte dyrene ud i slutningen af maj eller begyndelse af juni og afhængigt af de aktuelle vanstands- og nedbørsforhold tage dyrene af igen først på efteråret. Det er vigtigt, at dyrene har adgang til tørre, højtliggende arealer (se Græsning og høslæt i naturplejen, Kap. 6).

Valg af græsningsdyr
Kvæg er generelt de bedst egnede dyr til pleje af kær. Små, hårdføre kvægracer giver mindre optrampning og har ofte en højere tolerance over for stikkende og bidende insekter.

Heste har været anvendt med godt resultat bl.a. i Bastemosen på Bornholm, hvor græsningen har haft en gunstig effekt på rigkærplantesamfund

Effekt af græsning
I græssede kær vil lysindfald til jordoverfladen bevirke, at der ikke opstår ensidig dominans af en eller nogle få arter. Mange af de arter, der forekommer i naturligt lysåbne kær, er lyskrævende arter med lav statur. Det drejer sig særligt om halvgræsser og mosser, men også urter, og i visse kærtyper desuden dværgbuske.

I ugræsset tilstand vil kærene derimod ofte blive domineret af en eller nogle få plantearter, f.eks. blåtop eller tagrør. Der dannes et tæt førnelag, der spærrer for lyset til jordoverfladen. Gradvis over nogle årtier udvikles der krat eller skov, ofte domineret af pil, birk og el.

Græsning fremhæver fugtighedsgradienten i planternes vækstbetingelser. Det vil sige, at planterne vokser lidt længere op mod tør bund under græsning, men tillige meget markant zoneret i forhold til fugtighed. Dette er sammen med de meget varierende lysforhold under græsning en væsentlig forudsætning for planterigholdigheden i det græssede kær.

Eksempler på planter med hhv. høj, middel og lav tolerance over for græsning og anden forstyrrelse. * angiver værdifulde plusarter og **særligt værdifulde plusarter, jf. Feltskema til registrering af moser, version 4.2.2010. (pdf)

Eksemplerne indeholder et par kærarter, benbræk og hjertelæbe, der ikke indgår i feltskemaet og derfor ikke er vægtede som plusarter. En del af de planter, der er angivet som middel tolerante, er afhængige af græsning eller anden forstyrrelse, der holder arealerne lysåbne. De forsvinder, hvis de bliver overskygget af f.eks. blåtop eller tagrør, men de er følsomme over for tråd og tåler kun et lavt græsningstryk.

Arter med høj tolerance over for græsning

Arter med middel tolerance

Arter med lav tolerance

 
 

Benbræk

Djævelsbid*

Bukkeblad*

 

Brunelle, alm.*

Dueurt, kær*

Fredløs, alm. og dusk-*

 

Engkarse

Fladstjerne, kær-* og sump-*

Gifttyde*

 

Frytle, mangeblomstret*

Forglemmigej, sump-*

Hullæbe, sump-**

 

Gulaks, vellugtende*

Gøgeurt, kødfarvet* og maj-*

Kattehale

 

Gåsepotentil

Hedelyng*

Kogleaks, blågrøn, fladtrykt* og skov-*

 

Hjertegræs**

Hjertelæbe

Mjødurt, alm.

 

Hvene, alm. og hunde-*

Kabbeleje, eng-*

Pors, mose-*

 

Kamgræs, alm.*

Klokkelyng*

Rævehale, eng-

 

Næbfrø, hvid**

Kragefod*

Skjolddrager, alm.

 

Potentil, krybende

Kællingtand, sump-*

Sødgræs, butblomstret og høj

 

Ranunkel, bidende, kær*, lav og tigger

Kæruld, smalbladet* og tue*

Tagrør

 

Siv, glanskapslet

Mangeløv, smalbladet*

   

Snerre, kær*

Mynte, vand

   

Star, alm*. blågrøn*, grå*, hare* og stjerne*

Nellikerod, eng-*

   

Svingel, rød

Padderok, ager, dynd-* og kær-*

   

Tandbælg**

Soldug, rundbladet**

   

Tormentil

Star, kær, sylt* og top-*

   

Tranebær*

Sumpstrå, alm.* og enskællest*

   

Trehage, kær*

Svovlrod, kær*

   

Vandnavle

Sværtevæld

   

Calliergonella cuspidata*

Tidsel, kær-*, kål

   

Bryum seudotriquetru**

Troldurt, eng**

   

Aulacommium plaustre*

Trævlekrone*

   
 

Vibefedt**

   
 

Sphagnummosser

   

Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Vinther, E. 1985: Moseplejebogen. Naturstyrelsen.