Moser og kærpleje

Den traditionelle drift af moser har bl.a. omfattet græsning og høslæt, tørveskær og høst af tagrør.

Højmoser 

Højmoserne har primært været anvendt til tørvegravning, der sammen med dræning i forbindelse med gravningen, har ødelagt og fjernet en meget stor del af dem. De resterende højmoser er især truet af tilgroning og eutrofiering.Træer og buske har en række skadelige effekter på højmoser. De skygger for højmosevegetationen, øger fordampningen, mindsker den nedbørsmængde der når overfladen af højmosen, forhindre væksten af tørveformende plantearter, og endelig øger træer og buske næringsstoftilførslen fra atmosfæren. En del af de danske højmoser er under restaurering som led i EU projekt se LIFE i Danmark.

Kær 

Kærene har i vid ustrækning været anvendt til græsning og høslæt. På våd og blød bund har høslæt mange steder været den traditionelle drift, mens mere tørre mosetyper blev anvendt til græsning evt. efter et høslæt. Selvom driften har været mere ekstensiv end den traditionelle drift af enge, er mange af arterne fra de lysåbne kærtyper tilpasset græsning eller anden forstyrrelse. Ekstensiv græsning og høslæt er derfor velegnede plejemetoder på en del af kærene.

Hvor skal jeg starte 

Det er først og fremmest vigtigt at sikre naturværdierne i de eksisterende værdifulde moser. Dette gøres gennem en målrettet naturpleje, hvor plejen typisk vil bestå i at fortsætte eller genoptage en afgræsning.

Dernæst må der tages fat på de moser, som tidligere har indeholdt en til flere rødlistede dyre- eller plantearter eller på anden måde har indeholdt en værdifuld flora og fauna. På disse lokaliteter vil der ofte være behov for førstegangspleje i form af f.eks. rydning af træ- og buskopvækst.

Førstegangspleje af moser

Formål

Metode

Bemærkninger

Vandstandshævning

Retablering af ekstremrigkær

Opfyldning af afvandings-grøfter, blokering/knusning af dræn, etablering af opstemning

Overfladisk tørveskrælning

Tilstrækkelig høj vandstand er en forudsætning for at sikre en tørvedannelse og hæmme tilgroning med træer

Forsigtig afskrabning af få cm. af det øverste tørvelag har været anvendt i forbindelse med pleje af ekstremrigkær med bl.a. mygblomst og melet kodriver

Nedbringelse af næringstopniveau

Etablering af  dyrkningsfri  beskyttelseszoner omkring sårbare moser og/eller afskærmende beplantning

Høslæt/slåning med fjernelse af det afslåede 1-2 gange i sæsonen

Der fjernes flest næringsstoffer ved tidligt slæt eller slåning (i maj-juni), se Høslæt

Rydning af træer og buske

Manuel eller maskinel rydning

Se Rydning af træer og buske

Rydning af groft og vissent plantemateriale

Slåning

Afbrænding

Afbrænding kan anvendes til at fjerne vissent plantemateriale. Afbrænding skal foregå uden for fuglenes ynglesæson og planternes vækstsæson

Afbrænding i kær skal ske som medvindsbrand (ved lav temperatur) og med stor forsigtighed for at undgå at brænde tørvelaget

Forberedelse af græsningsdrift

Oprydning

Etablering af  drikkevandsforsyning, hegn mv.

Affald, rester af gamle hegn mv. skæmmer og indebærer en sundhedsrisiko for dyrene

Det er vigtigt at sikre frisk drikkevand. Dårlig vandkvalitet er årsag til sygdom og misvækst

Mere vand 

Udtørring som følge af dræning, generel sænkning af grundvand og tilgroning er et problem for de fleste moser. Retablering af en tilstrækkelig vandstand er derfor ofte den vigtigste forudsætning for at forbedre og bevare moserne. Grundvandspejlet skal ligge så tæt under jordoverfladen som muligt, uden at mosens planter drukner. Midt på sommeren er fordampningen stor, og moseplanterne er tilpasset til at tåle udtørring i kortere tid. Først og sidst på vækstsæsonen bør vandstanden være høj. De egentlige moseplanter kan tåle at blive oversvømmet om vinteren, mens det får mange af de uønskede arter, for eksempel birk, til at gå ud.

I de senere årtier har mosernes overflade mange steder sat sig, fordi tørven omsættes. Sætninger på 1-1½ meter på 30 år er ikke ualmindeligt. Mange moser er groet til med birk og pil som resultat af denne proces.

Vandstandshævning i praksis

Vandet hæves ved at fylde grøfterne op på strategisk vigtige steder. Man fylder grøfter op over 5- 10 meter med jord fra mosen. Det kan være en fordel at dække opfyldningen med et lag større sten for at stabilisere den. Inden man lukker grøfterne, skal siderne graves rene for plantedele, som ellers kan fungere som dræn uden om dæmningen. Efter 3-4 år har planterødderne gennemvævet dæmningen, så den er stabil. Indtil da skal man sikre eventuelle overløb, for eksempel med plastrør.

Det er nødvendigt at få mosen og dens omgivelser nivelleret, før man begynder at hæve vandstanden. Så kan man se, hvor højt vandet kan komme op, og hvordan det påvirker randarealerne.

Langemosen på Mols med spredt opvækst af træer. Træerne spirer frem i perioder med lav vandstand, men dør tilsyneladende når de når en vis størrelse.

Valg af plejemetoder

Tilstand og målsætning

Plejemetode

Bemærkninger

Retablering af højmose og højmoselignende moser

Beskyttelse mod eutrofiering

Hævning af vandstand

Rydning af træopvækst*

* Ved tilstrækkelig vandstand vil træerne ofte gå ud af sig selv når de når en vis højde

Vedligeholdelse af artsrig kærvegetation på rimelig sommertør bund

Græsning

Bør græsses i sammenhæng med højbundsarealer

Vedligeholdelse af artsrig kærvegetation på fugtig og blød bund

Sent høslæt

 

Konkrete plejemetoder

Rydning af træer og buske

Græsning


Læs mere

Buttenschøn, R.M., 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Skov og landskab, Københavns Universitet og Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Vinther, E. 1985: Moseplejebogen. Naturstyrelsen.

LIFE Naturprojekt - højmoser Naturstyrelsen

Voigt, A. & Buttenschøn, R.M., 1999. Pleje af moser. Vidensbladnummer 6,2.9. Skov & Landskab, Hørsholm