Moser og kær

Moser og kær er naturligt forekommende plantesamfund på vådbundsarealer med høj vandstand. Langt de fleste moser er karakteriserede ved at være tørvedannende bortset fra vældmoser, der er betinget af fremsivende vand. Højmoser adskiller sig fra de øvrige moser ved at være uden grundvandsforbindelse, så de alene får tilført vand fra nedbøren.

Mosetyper

Moser er fællesbetegnelse for en række vådbundstyper. De kan inddeles efter deres vandtilførsel i højmoser, vældmoser samt lavmoser også kaldet kær. Kærene underinddeles i fire hovedtyper, ekstremfattigkær, fattigkær, rigkær og ekstremrigkær Opdelingen afspejler bl.a. jordbundens indhold af kalk og andre næringsstoffer (se nærmere i Moseplejebogen). Moser kan ligeledes inddeles i typer med betegnelser efter vegetationens sammensætning i  rørsumpe, skovsumpe og lavtvoksende fugtigbundssamfund. Rørsumpe udvikles typisk som en randvegetation i lavvandede områder langs søer og vandhuller samt langsomt strømmende vandløb. De kan dog også udvikles som tilgroningssamfund i moser, hvor græsning er ophørt og/eller hvor der er øget næringsstof tilførsel. Skovsumpe domineres af buske og træer og der findes flere forskellige typer: Elle-, pile-, birke- og askesumpe samt blandinger heraf. De lavtvoksende fugtigbundssamfund (de egentlige moser) består af lysåbne plantesamfund på periodisk vandmættet jordbund, med en vegetationsmæssig dominans af arter som typisk ikke tåler udtørring. Vegetationen består af lysåbne plantesamfund som følge af den våde jordbund, græsning, slåning eller generelt ugunstige vækstforhold for træer og buske.

Der er en glidende overgang mellem enge og kær afhængig af driftsintensitet. En del af de vådbundsarealer, der er registreret som mose er tidligere engarealer, hvor driften er ekstensiveret eller helt opgivet.

Forekomst og tilstand

Dræning, tørvegravning, vandindvinding og opdyrkning har reduceret mosearealerne drastisk. Især højmoserne er en truet naturtype ikke kun i Danmark men i hele Europa. Mange oprindeligt næringsfattige lavmoser er udviklet til eutrofe sumpe som følge af næringsstoftilførsler. Moserne har dog stadig stor betydning som levested for mange arter især af padder og insekter, og selv meget små væld kan have stor værdi. I EF-habitatdirektivet er der defineret seks mosetyper, som er repræsenteret blandt de danske moser og kær se Naturtyper og arter – Natura 2000.

På Miljøportalen kan du finde kort over beskyttede moser, her finder du også oplysninger om tilgængelige data fra de enkelte lokaliteter (under Danmarks naturdata).

Lovgivning

Moser over 2.500 m2 er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven . Beskyttelsen omfatter også træbevoksede moseområder, hvor vegetationen er opstået naturligt. Dette gælder  birke-, pile-, elle- og askemoser såfremt den forekommende vegetation i øvrigt medfører, at området må betegnes som mose. I fredsskov er alle moser beskyttede uanset størrelse (se skovloven ). Ændringer af tilstanden kræver tilladelse iht. naturbeskyttelsesloven. En del moser er registeret som fortidsminder (offermoser). Derfor bør man kontakte det lokale museum, inden man sætter en pleje i værk.

Iht. landbrugsloven må høslæt finde sted i perioden 1. juli til 30. april, mens rydning kun må finde sted fra 1. november til 31. marts  (se  Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur ).

I habitatområder er der anmeldepligt for ændret anvendelse på moser og andre naturtyper, der ikke er omfattet af § 3.

Plejebehov

Moser består af dynamiske naturtyper, der er opstået som følge af tilgroning af søer. Såfremt udviklingen får lov til at forløbe uforstyrret, vil der med tiden udvikles en løvskov og i enkelte tilfælde en højmose. Denne naturlige udvikling har dog kun i meget begrænset omfang fået lov til at forløbe uforstyrret. Moserne er i vid udstrækning blevet udnyttet til tørvegravning og til landbrugsmæssige formål med græsning og/eller høslæt. Denne udnyttelse fastholder et udviklingsstadium med en lavtvoksende og artsrig vegetation. Såfremt udnyttelsen ophører, sker der en tilgroning med træer, buske og højtvoksende urteagtige planter, som med tiden fuldstændig vil bortskygge de lavtvoksende arter. Mange moser er i dag under en forceret tilgroning som følge af udtørring og eutrofiering. De har behov for pleje hvis de skal bevares som levested for lyskrævende arter.

Højmoserne er dannet af tusinder af års aflejringer af spagnum mosser under næringsfattige og sure forhold. De har primært været anvendt til tørvegravning, der sammen med dræning i forbindelse med gravningen, har ødelagt og fjernet en meget stor del af dem.

Mange moser er stærkt påvirket af dræning og vil ofte have behov for en indledende førstegangspleje eller en mere omfattende naturgenopretning for at få retableret en naturlig hydrologi, der kan retablere tørveopbygning og hæmme tilgroning.


Læs mere

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009.  Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.

Larsen, L. 1990: Bevaringsplan for Ekstremrigkær i Storstrøms amt. Storstrøms amt, Landskabskontoret

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A. & Fredshavn, J.R. 2009. Danske plantesamfund i moser og enge – vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 144 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 728.

Naturstyrelsen, 1997: Naturplejebogen.

Naturstyrelsen, 2000: Handlingsplan for bevaring af den truede planteart gul stenbræk. (pdf)

Søgaard, B., Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning . Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635 .

Vinther, E. 1985: Moseplejebogen. Naturstyrelsen.

Vinther, E. Tranberg, H. 2002: Naturkvalitet i moser i Fyns Amt. Før og efter 1980. Fyns Amt 2002

Wind, P.1994: Oversigt over Botaniske lokaliteter. Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen

LIFE Naturprojekt - højmoser Naturstyrelsen

Holmegårdsmose