Tørveskrælning

Fladtørveskrælning blev almindeligt anvendt i de gamle hedebrug for at skaffe lyngtørv til brændsel og andre formål.

Ved tørveskrælning fjernes lyngtørv og morlag og hermed en del af det øverste jordlag. Sammen med tørven fjernes planternes rødder og udløbere samt de fleste planters frødepoter.   Lyngfrø er meget små og findes i en større dybde end frø af f.eks. blåtop. Ved tørveskrælning fjernes der store mængder næringsstoffer ( fjernelse af næringsstoffer ), samtidig med at der skabes gode betingelser for lyngspiring.

Tørveskrælning regnes for den mest effektive metode til at få retableret dværgbuskhede efter tilgroning med blåtop, se Forsøg med bekæmpelse af blåtop ( http://www.sl.life.ku.dk/ publikationer). Metoden indebærer, at der skal opsamles og fjernes store mængder materiale bestående af tørv og sand.

Fordele ved tørveskrælning:

  • kan give en hurtig og effektiv retablering af hedelyng efter tilgroning med blåtop
  • fjerner mange næringsstoffer (se Fjernelse af næringsstoffer )
  • kræver kun behandling med mange års mellemrum

Ulemper ved tørveskrælning:

  • er meget dyr
  • resulterer i en ”lyngplæne”
  • kræver et fladt, jævnt terræn
  • må ikke foretages, hvor der er fossile dyrkningsflader, gamle agerspor eller andre fortidsminder

Hvad siger loven
Tørveskrælning kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven


Læs mere:

Buttenschøn, R.M., Degn, H.J. & Jørgensen, S. 2005: Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede .( Københavns Universitet. Skov og Landskab. Rapporter for fagfolk ).